Coronadating: Gider man?

Først slettede jeg appen da den anden lockdown meldte sin fesne ankomst. Så installerede jeg den igen, fordi det på en mærkelig måde, måske ville give mere mening end nogensinde at “møde” mennesker på den måde – ooooog for god gammeldags tidsfordriv om aftenen når ungerne sov. Jeg tænkte lidt ved mig selv, at dem der normalt ikke gider online dating i en verden uden pandemi, mere eller mindre vel var tvunget ud i det der coronadating… Inklusiv mig selv. Ikke fordi jeg ikke synes det er et smart menneskekatalog, det gør jeg faktisk. Men jeg vil da hellere på bar.

Coronadating hvordan?

Men hvad gør man så lige. Går en tur med afstand – hvor man nærmest ikke ser på hinanden, fordi man går side om side i kulden. Og så er det måske okay hyggeligt. Hvad er så næste move? En date på et testcenter? En date hjemme i stuen, hvor man åbner hoveddøren for sin næsten fremmede date i strømpefødder? Det er den sidste del jeg simpelthen ikke orker. Jeg vil gøre mig fin og mødes ude i byen til endnu en date og måske endnu en, inden jeg lukker nogen ind i mit hjem. Lige der er jeg nok lidt old school og også ret privat. Mit hjem med mine børns værelser er sådan et personligt helle for mig og noget som er rigtig meget mig (sagde bloggertypen, som ellers henne på Instagram gladeligt deler ud – men det er noget andet). Det bliver også for hverdagsagtigt og det har jeg ikke lyst til at det skal blive så hurtigt. Så selvom jeg da har gået et par gode ture, så er jeg stået af bagefter – måske fordi det ikke føltes rigtig, måske fordi jeg ikke vil nøjes med hjemmedating. Måske fordi jeg i virkeligheden ikke orker coronadatning og dens vilkår for love. Nå ja og så helt sikkert også fordi jeg lytter til alt for meget true crime og er en kæmpe bangebuks. Eller også er det fordi jeg i princippet ikke sådan ægte leder efter noget. Jeg ved det ikke, men det haster i hvert fald ikke.

Andre som heller ikke gider coronadating ? Eller hvad gør I?

Ej og så bare lige en lidt sjov historie fra mit vilde singleliv. Jeg havde skrevet lidt med en mand på min egen alder… bare lige for at slå fast at han var en voksen mand. Vi mødtes til en gåtur, som egentlig var hyggelig med nem snak. Han var ret interesseret i mit arbejde, som jo for mange er lidt anderledes. Især for mænd, hvor jeg har erfaret at mange ikke har en anelse om, hvordan man tjener penge som bloggertype (influencer). Det talte vi lidt om og han arbejdede selv med noget, hvor de overvejede brugen af infuencermarketing. Men jeg følte den sgu ikke på den der flirte måde.

Gåturen sluttede og vi sagde farvel. Da jeg kom hjem, skrev jeg pænt til ham at det havde været hyggeligt, men at jeg ikke var der. Jeg ved det nærmest indenfor få minutter. Han svarede pænt tilbage og det var det.

Så sad jeg og swipede lidt den anden dag og stødte på ham igen. Mystisk algoritme derinde, hvor man bliver præsenteret for en mand, man ellers har af-matchet. Han havde fået nye billeder og en ny profiltekst. En kort tekst på blot to linjer, hvor der i linje nummer to stod klart og tydeligt “har allergi overfor influencers” Jeg døde sgu lidt af grin. Ikke at det nødvendigvis handler om min afvisning, men det var bare lidt sjovt og alligevel også en voldsom udmelding omkring en hel branche. At man vælger at bruge sine to linjer på den udtalelse – især når man inden daten ikke vidste så meget om det…

Nå, det var bare det fra en hverdag der på mange måder er lidt kedelig.

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jahhh, jeg bliver så glad, når du skriver her. Håber aldrig du stopper❤️ Jeg dater ikke selv, men jeg kan fuldstændig sætte min ind i dine tanker. Det er sgu pænt op af bakke at møde en ny kærlighed i den her tid.

    • Wauw Camilla, hvor blev jeg dog glad for din kommentar her. Tak :). Har slet ikke planer om at stopper, men der er meget der er for sårbart og svært at dele i det år jeg lige har haft. Tænker det bliver bedre igen. Hav en god weekend

  • Aj ham swipede jeg godt forbi 🤣 Altså medmindre der er flere der har allergi over for influencere 🤣
    Og min eneste tanke var: “Gad vide hvem der swiper ja tak til en der bruger sin profiltekst-plads på den sætning?”
    Du er ikke alene, jeg orker det heller ikke. Og jeg orker det endnu mindre, når jeg falder over den slags profiltekster. Eller “Hvis du ikke har dine egne øjenbryn, så bare swipe til venstre” eller “leder efter noget frækt, måske noget længerevarende, hvis du er fræk nok” (og jeg undlader hermed at nævne noget om hans udseende, da det muligvis ville være nedladende).

    • Haha haha, what are the odds? Tænk at du også lagde mærke til det. Så sjovt jo. Der er så mange dumme profiltekster derude 🙂

  • Har det virkelig på samme måde som dig! Orker det heller ikke. Og jeg synes på en eller anden måde, at det mega grænseoverskridende at skulle definere sig selv med noget, der ligner to sætninger i profilteksten, som også gerne må være lidt catchy, men ikke alt for useriøst. Puha! Hvordan er du mon kommet over den hurdle? 🙂

    • Ja, det er faktisk grænseoverskridende med den (skide) profiltekst. Min ultrakort og sådan lidt stikordsagtig, men tænker ofte jeg burde ændre den.

      • Ja, det afholder mig faktisk næsten fra at have en profil på Tinder. Kommer hurtigt til at føle mig helt forfjamsket. Og jeg plejer ellers ikke at mangle ord 😀 Måske kunne det egentlig være meget sjovt at sætte fokus på den slags. Tror flere har det på samme måde som os 😉

      • Ja, det kunne være sjovt at lave et indlæg med forskellige gode tip om profiltekster 🙂

  • Jeg vil også bare på bar! Liker egentlig godt å date å bli kjent med nye folk og se hva som skjer – men turer ute i flere minus og det å skulle velge en av mennene som «nærkontakten min» etter kort kort tid føles for stort… Orker simpelthen ikke!!!

    • Ja sgu! Ej, jeg synes også det både er hyggeligt og spændende at møde nye mennesker – og har mere eller mindre kun mødt søde mænd, men orker det stadig ikke rigtig.
      Vi må på bar!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *