Loungewear: Rart nattøj, hjemmesko og pæne strømpebukser

Annonce for Hunkemöller

Hvis der er noget jeg elsker, så er det at komme hjem, springe ud af tøjet og ind i noget blødt nattøj og lune hjemmesko. Jeg har nærmest aldrig “almindeligt” tøj på, når jeg er hjemme – det skal bare være blødt og behageligt uden noget der strammer. Derudover, kan jeg også godt lide at passe godt på mit tøj og bryder mig ikke om at ligge i sofaen og fedte rundt med unger og chokolade med “fint” tøj på. Og ved at skifte så behøver jeg heller ikke at vaske alt for ofte. Loungewear holder! Eller nattøj til damer er det vel nærmere. Bortset fra at jeg ikke rigtig sover i det, men bare bruger det på andre måder.

Loungewear inspiration

1. Nattøj / 2. Lyse bukser / 3. Grønne bukser / 4. Sutsko med øjne / 5. Sutsko med sløjfe / 6. Natshorts

Jeg vil også sige, at jeg er stor fan af tøj med flere funktioner. Og sådan er det også med ovenstående nattøj. Toppen er mindst lige så fin udover en langærmet lidt stram bluse, eller måske over en tynd lidt løsere strik. Begge par bukser er sådan nogle jeg bor i. Både hjemme og ude – sådan synes jeg altid det er vigtigt at tænke, når man køber nyt. Altså på, hvordan man kan få mest muligt ud af sit køb. Jeg hader hvis det er fodkoldt (hej gamle dame), så jeg har næsten altid enten hjemmesko eller tykke uldsokker på og jeg kan ikke beslutte mig for hvilke af de to par jeg bedst kan lide…Måske de med øjnene.

Strømpebukser med mønster

1. Overknee / 2. Prikker / 3. Print / 4. Sort print

Nu er vi så småt et stykke inde i strømpebukse sæsonen og selvom jeg ikke ville style dem som på billederne, så er jeg vild med de forskellige mønstre. Når jeg selv vover mig ud i strømpebukser, er det ofte med en nederdel til og et par sneakers eller et par mere chunkey støvler. Jeg er særlig vild med de prikkede, de er skide pæne og også dem, som har sådan et knæstrømpe look. Jeg drømmer også lidt om sådan et par støvler med meget langt skaft til knæene, ikke med høje hæle, men dem der vist hedder planeaustøvler – så flot til nederdel og fine strømpebukser.

Forresten er strømpebukser også en enorm fin og ikke mindst nem måde at style (og måske udfordre sig selv) med mønster i sit outfit på. Det bryder ret godt outfittet lidt op med mønster på benene , selv i det helt små med fx prikkerne.

Håber I har det godt, hej fra mig 🙂

Forårsjakker og lidt om hudsult

Indeholder reklamelinks

Mens det lige nu rusker udenfor min beskidte ruder (thank god jeg ikke fik dem pudset), vil jeg hellere tænke på foråret, det gode af slagsen – og det er ikke længe siden, at det hele lugtede lidt af forår. Det gør det så ikke lige i dag. På den anden side, så passer det da i grunden meget godt til det noget sørgelige jubilæum vi kan notere os i dag. Et helt år med de her triste tilstande i vores verden. Godt vi ikke vidste noget om alle de dage og måneder og ÅR med lockdown. Jeg tror simpelthen ikke, at Kalle overhovedet kan huske hvordan det sådan rigtigt var før. De der børn de indordner sig sgu bare. Men åh, hvor jeg dog savner en smule mere normalitet.

Jeg savner fx at hente og aflevere ham uden mundbind på. Jeg savner at kunne gå med mine store ind på skolen en gang imellem. Se hvad de har lavet og lige sige hej til deres lærer. Min hud er efterhånden så sulten, at jeg slet ikke ved om jeg overhovedet har hud? Har jeg? Jeg savner alle byens gode tilbud, både for voksne og børn. Alt det vi plejer at gøre brug af i vores hverdag mangler. Jeg savner at glæde mig, måske er det faktisk noget af det jeg savner allermest (plus at have en aet hud). Jeg mangler at have noget at se frem til. Noget som ikke er arbejde.

Tilbage til det med jakkerne. Hey faktisk er der jo også noget at se frem til – FORÅRET, når det sådan rigtigt sætter ind igen. Jeg hepper højt på sommer og forår og glæder mig til summen af glade mennesker udenfor. Glæder mig til at summe med.

FORÅRSJAKKER

Jakke Arket // Kort jakke Stine Goya // Denimjakke Basic Apparel // Jakke Mads Nørgaard // Hvid jakke Ellos // Blomstret jakke Resumé // Batik jakke Rabens Saloner

Når tid er, kan man jo passende sætte sig på en bænk med en iskaffe og se laber ud i en af de her forårsjakker. Jeg har som man kan se, selv den grønne fra Resumé. Den er god både som jakke udenfor og indenfor. Det sorte bånd, kan bindes som en sløjfe kan knappes af og er faktisk også meget pænt hængende ubundet. Jeg kan godt lide at det giver flere muligheder og det ændrer enormt meget på udtrykket med eller uden det båndet.

Og sådan er det også med denimjakken fra Basic Apparel, den kan bruges som overshirt indenfor og så som forårsjakke, når det bliver lidt varmere. Sådan er det med flere af jakkerne, de er såmænd også gode under vinterfrakken som en ekstra trøje/cardigan.

I det hele taget kan de alle sammen noget og er bare utrolig pæne. Se lige den med batik, den er altså smuk – det var egentlig bare lige det jeg ville dele med jer i dag. I morgen er 1 års jubilæet heldigvis overstået. Orker ikke at høre mere om det.

Mit “nye” køkken med malede låger

Indeholder reklame for Røverkøb

Kan man overhovedet male sine køkkenlåger selv? Ja sgu, det kan man. Det kræver bare at man er rigtig grundig i forarbejdet (og har god plads og evt en Lasse).

Jeg skrev det her indlæg med lidt køkkendrømme og farver – og jeg holdt mig altså til den gule farve. Jeg var bange for at den anden farve blev for mørk i mit smalle køkken og jeg elsker gul! Ihhh, det er bare blevet SÅ godt.

Jeg har jo verdens bedste lillebror, som i den grad har stået for projektet. Slibearbejdet er nemlig det største og jeg er taknemmelig for, ikke at skulle stå inde i min stue med slibestøv udover hele hjemmet. Min bror har et kælderrum, han har indrettet som værksted. Så han hentede min låger og fiksede det hjemme hos ham. Det er dog et projekt man selv kan, men det kræver altså sin plads hvis man skal stå indendørs. Og så var det ikke særlig let, hverken at afmontere og igen at montere det hele. Det havde jeg aldrig selv fundet ud af.

Låger og skuffer på mit IKEA køkken er vel sådan noget spånplade agtigt træ med en hvid glat tynd overflade. Det var blevet slidt efter ti år, men udover lågen på opvaskemaskinen, fejlede det faktisk ingenting. På den låge der sad på den integrerede opvaskemaskine, var det hvide krakeleret godt og grundigt.

Fremgang af hvordan man maler køkkenlåger

  • Afmontering af alle låger og skuffer
  •  Hjemme i kælderrummet blev de slebet med maskine tre gange. Først med korn 80, så med 120 og til sidst med 290.
  • Hullerne fra grebene blev lappet og ligeledes slebet.
  • Det hele blev efterfølgende vasket godt ned i grundrens.
  • Malet på alle sider og kanter med hæftegrunder fra Røverkøb en gang.
  • Og så to gange med den gule maling – Mojave 1B i glans 40 fra Røverkøb (linket viser malingen i hvid, man skal lige gå ind og vælge farven). Det blev rullet på med en mindre rulle og siderne blev malet med pensel.

Jeg havde forøvrigt læst denne vejledning i forhold til at male låger

Vi tog også sokkelen af og malede den samme gule farve, det synes jeg simpelthen fungerer så fint. Mit køkken har stadig to gamle indbyggede skabe fra det helt oprindeligt køkken lejligheden er født med og jeg er stadig lidt i tvivl om de også skal males? Jeg tror det ikke, men måske – måske en hel anden farve. Hmm, må lige gå og kigge lidt på det.

Jeg har simpelthen en følelse af at have fået et næsten helt nyt køkken. Faktisk er det noget jeg ofte tænker over, det her med at arbejde med det man i forvejen har og få det til at fungere – og det synes jeg det her gør godt. En makeover, som samtidig heller ikke koster en million. Jeg tror snart jeg har været alle rum igennem det sidste år, men typisk mig er det mest sådan nogle lidt sjove projekter jeg har kastet mig over.

Maling af lilla garderobeskabe, ny farve til vitrineskabet, maling hos Selma og hendes skab og hos Kalle osv. Egentlig burde jeg male væggene i hele lejligheden, for de trænger i den grad. De skal bare males hvide som de i forvejen er, men det er så keeeedeligt at male den slags. Tror istedet snart jeg går i gang på badeværelset som også virkelig trænger til lidt kærlighed.

Jeg skiftede også alle greb til de her i børstet messing. Jeg har nogenlunde de samme greb på garderobeskabet i soveværelset, men der har jeg valgt poleret messing. Det gør altså også meget at skifte dem ud. Så hvis ikke man orker at male, så kan mindre gøre det. Jeg synes grebene samler rummet så fint med lampen i messing og stænkpladen.

Nu får I lige lidt flere billeder. Jeg håber I også synes det ser flot ud. Jeg er i hvert fald mega glad for farven og mit “nye” køkken.

Fugleven: Sådan gik det vores Sky

Jer der følger med på Instagram husker måske at Sky var syg? Han kastede op, var stille og ikke rigtig sig selv. Åh, jeg var så bange for at han bare ville falde død om og vi skulle finde ham en morgen på bunden af sit bur.

Jeg fik flere tip fra andre fuglemennesker og konsulterede også et undulat internat online. Han skulle have så meget varme som muligt og det fik han i et par dage. Så var det som om han fik det lidt bedre… og så alligevel ikke. Hans adfærd var mærkelig. Han spiste, stak sin fod i halsen kastede op og spiste sgu lortet han kastede op og så startede han forfra. Rimelig klamt. Jeg talte igen med internatkvinderne og de fortalte, noget som jeg også selv havde kunne læse mig frem til. Adfærden ses ret ofte hos enlige fugle. Noget med den tror den har en mage og nogle unger der skal fodres (med gylp). Det opstår ofte hvis den er ensom.

Av. Man bør have to fugle netop af den årsag. De er flokdyr. Det vidste jeg selvfølgelig godt, men der er også enlige fugle der trives helt godt. Selvom børnene og jeg mange timer dagligt har været sammen med ham, så kan vi ikke erstatte en fugl. Åh. Vi fik Sky ret kort tid efter jeg blev skilt og han bragte os så meget glæde og kærlighed. Ja, det lyder sgu da skørt med sådan en lille skid med fjer på og det kom også meget bag på mig hvor tam han blev. Og hvor glad jeg hurtigt blev for ham. Men sådan en undulat er slet ikke dum og som sagt helt enorm social. Den lærte alt muligt, var kælen, gik altid med mig i brusebad og med de små i karbad. Den var med i sofaen når vi så fjernsyn, den spænede rundt på gulvet når børnene dansede, den var med i køkkenet når jeg lavede mad, med os i sommerhus, med da vi dansede om juletræet… bare med. Og så var den der, når jeg var alene uden børnene. De dage hang jeg virkelige meget ud med den. Crazy bird lady, I know. Men jeg kan bare ret godt lide dyr. Og lige meget om det er en hund, en fisk eller en fulg, så er det et KÆMPE ansvar at anskaffe sig et kæledyr.

Om natten sov den inde hos Selma i sit bur. Den sagde ikke en lyd, når den fik tæppet over buret. Og om dagen stod buret i stuen, ofte med åben låge.

Mens ungerne har haft online undervisning var vi dog nødt til at stille den på Selmas værelse, fordi den pippede lidt højt når der var undervisning og det var faktisk der den startede med at være lidt sær.

Jeg forsøgte alt. Men ærligt talt, så var den ikke glad. Den sagde ikke meget og når den var ude af sit bur, søgte den hurtigt tilbage til samme sted i buret hvor den kastede op. Jeg kunne ikke have det i mit hjerte og det kunne børnene heller ikke. Den så helt vildt ynkelig ud, som den sad der med foden inde i næbbet. Fugle er ellers meget velsoignerede, men den faldt sgu lidt af på den del.

Jeg talte med med børnene om, at den savnede en fugleven. Og jeg tænkte endnu mere over hvad jeg skulle gøre. Der var to alternativer. Anskaf en fugl mere, eller give Sky bort til en med fugle i forvejen. Jeg må tilstå at jeg ikke helt magtede en fugl mere. Det ville kræve at den skulle gøres tam, før de kunne sættes sammen – og det var virkelig et stort og tidskrævende arbejde at få ham så tam. Vi skulle have et større bur og det ville blive svært at tage det med i fx sommerhus. Ærligt talt, så kunne jeg mærke at jeg ikke helt magtede den opgave. Alene til tre børn og to fugle. Nej… Jeg besluttede derfor at finde et hjem til Sky. Finde ham en fugleven. Og nye menneskevenner.

Vi gav ikke mange penge for Sky, da vi fik ham som unge. Men jeg erfarede at en allerede tam ung undulat kunne indbringe en del på DBA. Derfor tænkte jeg straks, at jeg ville give ham bort ganske gratis, hvis bare man lovede at elske ham og at man havde fugl(e) i forvejen. Det skrev jeg i teksten. Jeg tænkte der nok ville gå nogle uger, før der var nogen reaktion på det.

Fuck mand, på fem minutter fik jeg over 100 henvendelser. Men så var der Flemming fra Vestegnen. Jeg kunne med det samme læse det i hans sms. Sky skulle bo hos Flemming. Han havde lige mistet sin højtelskede undulat – Blu, og havde derfor en undulat tilbage, som også savnede en ven. En smuk grøn pige undulat ved navn Sommer. Han havde siddet på DBA klar dagligt, men der havde ikke været nogen hvor det havde føltes rigtigt. Før han så min tekst og billedet af smukke Sky.

Han kom dagen efter og hentede vores fugl. Jeg får daglige billeder og sms’er af en glad Sky som er elsket lige så meget som han er vant til – nu bare med en fuglemakker ved hans side. De er ude af buret fra 7-20 hver dag og lever deres bedste liv. Det blev et meget langt indlæg om en meget lille fulg, men jeg kunne åbenbart ikke gøre det kortere. Jeg elsker den skid sådan ægte. Og at vi gav ham væk var ren kærlighed og mig der ikke magtede en fulg mere. De to store børn var helt med på det, de kunne heller ikke holde ud at se ham så dårlig. Kalle havde svært ved helt at forstå det, han var meget meget meget glad for Sky og de havde noget helt særligt de to. Han er dog okay nu og vi griner, når vi taler om at Sky måske skal være fuglefar. Og så er det hyggeligt, at vi får lov at følge med.

Sms fra i går lyder således: “Sky er dejlig. Tak fordi du valgte os. Vi vil passe rigtig godt på ham”

Sommer & Sky

Coronadating: Gider man?

Først slettede jeg appen da den anden lockdown meldte sin fesne ankomst. Så installerede jeg den igen, fordi det på en mærkelig måde, måske ville give mere mening end nogensinde at “møde” mennesker på den måde – ooooog for god gammeldags tidsfordriv om aftenen når ungerne sov. Jeg tænkte lidt ved mig selv, at dem der normalt ikke gider online dating i en verden uden pandemi, mere eller mindre vel var tvunget ud i det der coronadating… Inklusiv mig selv. Ikke fordi jeg ikke synes det er et smart menneskekatalog, det gør jeg faktisk. Men jeg vil da hellere på bar.

Coronadating hvordan?

Men hvad gør man så lige. Går en tur med afstand – hvor man nærmest ikke ser på hinanden, fordi man går side om side i kulden. Og så er det måske okay hyggeligt. Hvad er så næste move? En date på et testcenter? En date hjemme i stuen, hvor man åbner hoveddøren for sin næsten fremmede date i strømpefødder? Det er den sidste del jeg simpelthen ikke orker. Jeg vil gøre mig fin og mødes ude i byen til endnu en date og måske endnu en, inden jeg lukker nogen ind i mit hjem. Lige der er jeg nok lidt old school og også ret privat. Mit hjem med mine børns værelser er sådan et personligt helle for mig og noget som er rigtig meget mig (sagde bloggertypen, som ellers henne på Instagram gladeligt deler ud – men det er noget andet). Det bliver også for hverdagsagtigt og det har jeg ikke lyst til at det skal blive så hurtigt. Så selvom jeg da har gået et par gode ture, så er jeg stået af bagefter – måske fordi det ikke føltes rigtig, måske fordi jeg ikke vil nøjes med hjemmedating. Måske fordi jeg i virkeligheden ikke orker coronadatning og dens vilkår for love. Nå ja og så helt sikkert også fordi jeg lytter til alt for meget true crime og er en kæmpe bangebuks. Eller også er det fordi jeg i princippet ikke sådan ægte leder efter noget. Jeg ved det ikke, men det haster i hvert fald ikke.

Andre som heller ikke gider coronadating ? Eller hvad gør I?

Ej og så bare lige en lidt sjov historie fra mit vilde singleliv. Jeg havde skrevet lidt med en mand på min egen alder… bare lige for at slå fast at han var en voksen mand. Vi mødtes til en gåtur, som egentlig var hyggelig med nem snak. Han var ret interesseret i mit arbejde, som jo for mange er lidt anderledes. Især for mænd, hvor jeg har erfaret at mange ikke har en anelse om, hvordan man tjener penge som bloggertype (influencer). Det talte vi lidt om og han arbejdede selv med noget, hvor de overvejede brugen af infuencermarketing. Men jeg følte den sgu ikke på den der flirte måde.

Gåturen sluttede og vi sagde farvel. Da jeg kom hjem, skrev jeg pænt til ham at det havde været hyggeligt, men at jeg ikke var der. Jeg ved det nærmest indenfor få minutter. Han svarede pænt tilbage og det var det.

Så sad jeg og swipede lidt den anden dag og stødte på ham igen. Mystisk algoritme derinde, hvor man bliver præsenteret for en mand, man ellers har af-matchet. Han havde fået nye billeder og en ny profiltekst. En kort tekst på blot to linjer, hvor der i linje nummer to stod klart og tydeligt “har allergi overfor influencers” Jeg døde sgu lidt af grin. Ikke at det nødvendigvis handler om min afvisning, men det var bare lidt sjovt og alligevel også en voldsom udmelding omkring en hel branche. At man vælger at bruge sine to linjer på den udtalelse – især når man inden daten ikke vidste så meget om det…

Nå, det var bare det fra en hverdag der på mange måder er lidt kedelig.

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault