Mit “nye” køkken med malede låger

Indeholder reklame for Røverkøb

Kan man overhovedet male sine køkkenlåger selv? Ja sgu, det kan man. Det kræver bare at man er rigtig grundig i forarbejdet (og har god plads og evt en Lasse).

Jeg skrev det her indlæg med lidt køkkendrømme og farver – og jeg holdt mig altså til den gule farve. Jeg var bange for at den anden farve blev for mørk i mit smalle køkken og jeg elsker gul! Ihhh, det er bare blevet SÅ godt.

Jeg har jo verdens bedste lillebror, som i den grad har stået for projektet. Slibearbejdet er nemlig det største og jeg er taknemmelig for, ikke at skulle stå inde i min stue med slibestøv udover hele hjemmet. Min bror har et kælderrum, han har indrettet som værksted. Så han hentede min låger og fiksede det hjemme hos ham. Det er dog et projekt man selv kan, men det kræver altså sin plads hvis man skal stå indendørs. Og så var det ikke særlig let, hverken at afmontere og igen at montere det hele. Det havde jeg aldrig selv fundet ud af.

Låger og skuffer på mit IKEA køkken er vel sådan noget spånplade agtigt træ med en hvid glat tynd overflade. Det var blevet slidt efter ti år, men udover lågen på opvaskemaskinen, fejlede det faktisk ingenting. På den låge der sad på den integrerede opvaskemaskine, var det hvide krakeleret godt og grundigt.

Fremgang af hvordan man maler køkkenlåger

  • Afmontering af alle låger og skuffer
  •  Hjemme i kælderrummet blev de slebet med maskine tre gange. Først med korn 80, så med 120 og til sidst med 290.
  • Hullerne fra grebene blev lappet og ligeledes slebet.
  • Det hele blev efterfølgende vasket godt ned i grundrens.
  • Malet på alle sider og kanter med hæftegrunder fra Røverkøb en gang.
  • Og så to gange med den gule maling – Mojave 1B i glans 40 fra Røverkøb (linket viser malingen i hvid, man skal lige gå ind og vælge farven). Det blev rullet på med en mindre rulle og siderne blev malet med pensel.

Jeg havde forøvrigt læst denne vejledning i forhold til at male låger

Vi tog også sokkelen af og malede den samme gule farve, det synes jeg simpelthen fungerer så fint. Mit køkken har stadig to gamle indbyggede skabe fra det helt oprindeligt køkken lejligheden er født med og jeg er stadig lidt i tvivl om de også skal males? Jeg tror det ikke, men måske – måske en hel anden farve. Hmm, må lige gå og kigge lidt på det.

Jeg har simpelthen en følelse af at have fået et næsten helt nyt køkken. Faktisk er det noget jeg ofte tænker over, det her med at arbejde med det man i forvejen har og få det til at fungere – og det synes jeg det her gør godt. En makeover, som samtidig heller ikke koster en million. Jeg tror snart jeg har været alle rum igennem det sidste år, men typisk mig er det mest sådan nogle lidt sjove projekter jeg har kastet mig over.

Maling af lilla garderobeskabe, ny farve til vitrineskabet, maling hos Selma og hendes skab og hos Kalle osv. Egentlig burde jeg male væggene i hele lejligheden, for de trænger i den grad. De skal bare males hvide som de i forvejen er, men det er så keeeedeligt at male den slags. Tror istedet snart jeg går i gang på badeværelset som også virkelig trænger til lidt kærlighed.

Jeg skiftede også alle greb til de her i børstet messing. Jeg har nogenlunde de samme greb på garderobeskabet i soveværelset, men der har jeg valgt poleret messing. Det gør altså også meget at skifte dem ud. Så hvis ikke man orker at male, så kan mindre gøre det. Jeg synes grebene samler rummet så fint med lampen i messing og stænkpladen.

Nu får I lige lidt flere billeder. Jeg håber I også synes det ser flot ud. Jeg er i hvert fald mega glad for farven og mit “nye” køkken.

Fugleven: Sådan gik det vores Sky

Jer der følger med på Instagram husker måske at Sky var syg? Han kastede op, var stille og ikke rigtig sig selv. Åh, jeg var så bange for at han bare ville falde død om og vi skulle finde ham en morgen på bunden af sit bur.

Jeg fik flere tip fra andre fuglemennesker og konsulterede også et undulat internat online. Han skulle have så meget varme som muligt og det fik han i et par dage. Så var det som om han fik det lidt bedre… og så alligevel ikke. Hans adfærd var mærkelig. Han spiste, stak sin fod i halsen kastede op og spiste sgu lortet han kastede op og så startede han forfra. Rimelig klamt. Jeg talte igen med internatkvinderne og de fortalte, noget som jeg også selv havde kunne læse mig frem til. Adfærden ses ret ofte hos enlige fugle. Noget med den tror den har en mage og nogle unger der skal fodres (med gylp). Det opstår ofte hvis den er ensom.

Av. Man bør have to fugle netop af den årsag. De er flokdyr. Det vidste jeg selvfølgelig godt, men der er også enlige fugle der trives helt godt. Selvom børnene og jeg mange timer dagligt har været sammen med ham, så kan vi ikke erstatte en fugl. Åh. Vi fik Sky ret kort tid efter jeg blev skilt og han bragte os så meget glæde og kærlighed. Ja, det lyder sgu da skørt med sådan en lille skid med fjer på og det kom også meget bag på mig hvor tam han blev. Og hvor glad jeg hurtigt blev for ham. Men sådan en undulat er slet ikke dum og som sagt helt enorm social. Den lærte alt muligt, var kælen, gik altid med mig i brusebad og med de små i karbad. Den var med i sofaen når vi så fjernsyn, den spænede rundt på gulvet når børnene dansede, den var med i køkkenet når jeg lavede mad, med os i sommerhus, med da vi dansede om juletræet… bare med. Og så var den der, når jeg var alene uden børnene. De dage hang jeg virkelige meget ud med den. Crazy bird lady, I know. Men jeg kan bare ret godt lide dyr. Og lige meget om det er en hund, en fisk eller en fulg, så er det et KÆMPE ansvar at anskaffe sig et kæledyr.

Om natten sov den inde hos Selma i sit bur. Den sagde ikke en lyd, når den fik tæppet over buret. Og om dagen stod buret i stuen, ofte med åben låge.

Mens ungerne har haft online undervisning var vi dog nødt til at stille den på Selmas værelse, fordi den pippede lidt højt når der var undervisning og det var faktisk der den startede med at være lidt sær.

Jeg forsøgte alt. Men ærligt talt, så var den ikke glad. Den sagde ikke meget og når den var ude af sit bur, søgte den hurtigt tilbage til samme sted i buret hvor den kastede op. Jeg kunne ikke have det i mit hjerte og det kunne børnene heller ikke. Den så helt vildt ynkelig ud, som den sad der med foden inde i næbbet. Fugle er ellers meget velsoignerede, men den faldt sgu lidt af på den del.

Jeg talte med med børnene om, at den savnede en fugleven. Og jeg tænkte endnu mere over hvad jeg skulle gøre. Der var to alternativer. Anskaf en fugl mere, eller give Sky bort til en med fugle i forvejen. Jeg må tilstå at jeg ikke helt magtede en fugl mere. Det ville kræve at den skulle gøres tam, før de kunne sættes sammen – og det var virkelig et stort og tidskrævende arbejde at få ham så tam. Vi skulle have et større bur og det ville blive svært at tage det med i fx sommerhus. Ærligt talt, så kunne jeg mærke at jeg ikke helt magtede den opgave. Alene til tre børn og to fugle. Nej… Jeg besluttede derfor at finde et hjem til Sky. Finde ham en fugleven. Og nye menneskevenner.

Vi gav ikke mange penge for Sky, da vi fik ham som unge. Men jeg erfarede at en allerede tam ung undulat kunne indbringe en del på DBA. Derfor tænkte jeg straks, at jeg ville give ham bort ganske gratis, hvis bare man lovede at elske ham og at man havde fugl(e) i forvejen. Det skrev jeg i teksten. Jeg tænkte der nok ville gå nogle uger, før der var nogen reaktion på det.

Fuck mand, på fem minutter fik jeg over 100 henvendelser. Men så var der Flemming fra Vestegnen. Jeg kunne med det samme læse det i hans sms. Sky skulle bo hos Flemming. Han havde lige mistet sin højtelskede undulat – Blu, og havde derfor en undulat tilbage, som også savnede en ven. En smuk grøn pige undulat ved navn Sommer. Han havde siddet på DBA klar dagligt, men der havde ikke været nogen hvor det havde føltes rigtigt. Før han så min tekst og billedet af smukke Sky.

Han kom dagen efter og hentede vores fugl. Jeg får daglige billeder og sms’er af en glad Sky som er elsket lige så meget som han er vant til – nu bare med en fuglemakker ved hans side. De er ude af buret fra 7-20 hver dag og lever deres bedste liv. Det blev et meget langt indlæg om en meget lille fulg, men jeg kunne åbenbart ikke gøre det kortere. Jeg elsker den skid sådan ægte. Og at vi gav ham væk var ren kærlighed og mig der ikke magtede en fulg mere. De to store børn var helt med på det, de kunne heller ikke holde ud at se ham så dårlig. Kalle havde svært ved helt at forstå det, han var meget meget meget glad for Sky og de havde noget helt særligt de to. Han er dog okay nu og vi griner, når vi taler om at Sky måske skal være fuglefar. Og så er det hyggeligt, at vi får lov at følge med.

Sms fra i går lyder således: “Sky er dejlig. Tak fordi du valgte os. Vi vil passe rigtig godt på ham”

Sommer & Sky

Coronadating: Gider man?

Først slettede jeg appen da den anden lockdown meldte sin fesne ankomst. Så installerede jeg den igen, fordi det på en mærkelig måde, måske ville give mere mening end nogensinde at “møde” mennesker på den måde – ooooog for god gammeldags tidsfordriv om aftenen når ungerne sov. Jeg tænkte lidt ved mig selv, at dem der normalt ikke gider online dating i en verden uden pandemi, mere eller mindre vel var tvunget ud i det der coronadating… Inklusiv mig selv. Ikke fordi jeg ikke synes det er et smart menneskekatalog, det gør jeg faktisk. Men jeg vil da hellere på bar.

Coronadating hvordan?

Men hvad gør man så lige. Går en tur med afstand – hvor man nærmest ikke ser på hinanden, fordi man går side om side i kulden. Og så er det måske okay hyggeligt. Hvad er så næste move? En date på et testcenter? En date hjemme i stuen, hvor man åbner hoveddøren for sin næsten fremmede date i strømpefødder? Det er den sidste del jeg simpelthen ikke orker. Jeg vil gøre mig fin og mødes ude i byen til endnu en date og måske endnu en, inden jeg lukker nogen ind i mit hjem. Lige der er jeg nok lidt old school og også ret privat. Mit hjem med mine børns værelser er sådan et personligt helle for mig og noget som er rigtig meget mig (sagde bloggertypen, som ellers henne på Instagram gladeligt deler ud – men det er noget andet). Det bliver også for hverdagsagtigt og det har jeg ikke lyst til at det skal blive så hurtigt. Så selvom jeg da har gået et par gode ture, så er jeg stået af bagefter – måske fordi det ikke føltes rigtig, måske fordi jeg ikke vil nøjes med hjemmedating. Måske fordi jeg i virkeligheden ikke orker coronadatning og dens vilkår for love. Nå ja og så helt sikkert også fordi jeg lytter til alt for meget true crime og er en kæmpe bangebuks. Eller også er det fordi jeg i princippet ikke sådan ægte leder efter noget. Jeg ved det ikke, men det haster i hvert fald ikke.

Andre som heller ikke gider coronadating ? Eller hvad gør I?

Ej og så bare lige en lidt sjov historie fra mit vilde singleliv. Jeg havde skrevet lidt med en mand på min egen alder… bare lige for at slå fast at han var en voksen mand. Vi mødtes til en gåtur, som egentlig var hyggelig med nem snak. Han var ret interesseret i mit arbejde, som jo for mange er lidt anderledes. Især for mænd, hvor jeg har erfaret at mange ikke har en anelse om, hvordan man tjener penge som bloggertype (influencer). Det talte vi lidt om og han arbejdede selv med noget, hvor de overvejede brugen af infuencermarketing. Men jeg følte den sgu ikke på den der flirte måde.

Gåturen sluttede og vi sagde farvel. Da jeg kom hjem, skrev jeg pænt til ham at det havde været hyggeligt, men at jeg ikke var der. Jeg ved det nærmest indenfor få minutter. Han svarede pænt tilbage og det var det.

Så sad jeg og swipede lidt den anden dag og stødte på ham igen. Mystisk algoritme derinde, hvor man bliver præsenteret for en mand, man ellers har af-matchet. Han havde fået nye billeder og en ny profiltekst. En kort tekst på blot to linjer, hvor der i linje nummer to stod klart og tydeligt “har allergi overfor influencers” Jeg døde sgu lidt af grin. Ikke at det nødvendigvis handler om min afvisning, men det var bare lidt sjovt og alligevel også en voldsom udmelding omkring en hel branche. At man vælger at bruge sine to linjer på den udtalelse – især når man inden daten ikke vidste så meget om det…

Nå, det var bare det fra en hverdag der på mange måder er lidt kedelig.

Køkkeninspiration: Malede køkkenlåger

Mine køkkenlåger trænger til lidt kærlighed efter snart 11 år med masser af madlavning og 100 børn. Jeg har sådan en integreret opvaskemaskine – altså en med en køkkenlåge udenpå. Især den låge er godt slidt og da jeg har bestilt en ny opvaskemaskine og alligevel skal afmontere lågen på den gamle, for at sætte den nye maskine ind, ja så tænkte jeg at det var tid til at lave en lille makeover. Tænker nemlig at lågerne sagtens kan blive fine igen, uden at skulle skifte hele køkkenet ud.

Malede farvede køkkenlåger

Jeg kan egentlig bedst lide rene hvide flader i mit hjem, sådan så det er nemt at indrette med farver i interiøret, men jeg tror sgu jeg springer ud i en farve på min låger. For det er da næsten for kedeligt at male dem hvide, når nu det alligevel skal fikses.

Mit køleskab er mintgrønt og skal ikke sådan lige skiftes, gulvet er lysegråt og der er også malet med en lys grå på væggen over køkkenbordet. Så det skal være noget der passer ind til de farver og så er køkkenet også synligt fra stuen, så jeg kan godt lidt hvis der bliver en form for rød tråd (hvad den så end er?)

Jeg tror jeg hælder til den lyse gule, selvom den anden farve er vildt flot. Den gule passer bare godt ind- også sammen med grebene i messing. Jeg har faktisk messinggreb allerede, men drømmer lidt om at ændre dem til den type som i collagen herunder.

 

 

Maling Farve “Mojave 1B / maling farve Vital 10431 / rundt muslingegrebubehandlet messing greb / messinggreb / messinggreb / håndmikser / karklude /skål / sæbe / viskestykke 

Jeg ved ikke om min bror måske ville kunne fræse de runde greb ind i lågen, det kunne være flot. Ellers går jeg med et af de andre greb. For at malingen kan hæfte på lågerne, mine er fra IKEA og er sådan noget spåntræ med en glat overflade af en art, så skal de først slibes med sandpapir. Efterfølgende er det vigtigt, at man vasker dem godt ned i grundrens, da de helt sikkert også er fedtede.

De gamle greb skal også af og hullerne spartles, sådan så der kan komme nye greb på.

I må mega meget gerne give input til hvad i tænker om at male lågerne en farve. Er gul god, eller en anden farve, eller skal jeg bare male dem hvide igen?

Reklame: Ps. På produkterne fra Ellos kan man med koden “435403” få 33 % rabat frem til d. 28/2

Mit køkken som det ser ud nu

Den næste der spørger får en flyveskalle

Måske er det bare fordi at jeg i dag er ualmindelig træt, at jeg tænker sådan. Men jeg har den sidste tid, skulle svare på det her spørgsmål helt vildt mange gange:

” Hvad med Kalle, skal han i børnehave eller holder du ham hjemme?”

Jeg ville da ønske at jeg kunne holde ham hjemme, eller havde nogen der kunne hygge sig med ham hjemme. Men nej, selvfølgelig holder jeg ham ikke hjemme. For ærlig talt, så ved jeg da på ingen måde hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Jeg er alenemor, har to skolebørn hjemme der hver dag har online undervisning fra klokken 8-13 og jeg er selv på arbejde. Og se, nu kom jeg alligevel til at forklare mig og måske endda forsvare mig. Fordi jeg får en snert af dårlig samvittighed, hver gang jeg skal svare på det spørgsmål, også selvom jeg føler det er unfair at spørge, for det er da sådan ret logisk at Kalle skal i børnehave.

Måske er det igen mit job der spænder ben for mig, fordi nogen tænker at jeg jo er hjemme alligevel og derfor sagtens kan undervise to børn, aktivere et børnehavebarn og arbejde samtidig. Eller også er det fordi nogen tænker at jeg har helt særlige superkræfter ud i multitaskning.

Jeg synes helt generelt at det er lidt problematisk at børnehaver/vuggestuer er åbne, men at mange hele tiden opfordrer os til at holde vores børn hjemme. Hvis de var lukkede, så var der selvfølgelig ikke andet at gøre og så måtte jeg aflyse eller udsætte det arbejde jeg har. Hvilket ville betyde at jeg ingen penge ville få, da jeg som selvstændig er afhængig af diverse samarbejder hver måned for at få en løn udbetalt. Så selvom jeg faktisk synes det er synd for pædagogerne og godt kan forstå de synes det er hårdt og lidt skræmmende at de fortsat skal være ude i samfundet. Så er jeg rent egoistisk, meget taknemmelig for at jeg stadig kan arbejde hjemme med mit børnehavebarn afsted. Det er sgu svært nok at arbejde koncentreret med skolebørnene der skal have hjælp.

Jeg ved ikke, om ligeså mange ville spørge mig, hvis jeg var blevet hjemsendt som patientvejleder, mit gamle arbejde, hvor jeg ville skulle sidde hjemme med patienter i telefonen og diverse klagesager. Måske ikke, men jeg fornemmer faktisk at mange skal forsklare sig, lige meget hvad de laver. Så måske handler det (for en gang skyld) ikke om mit arbejde.

Henne på Instagram ser jeg, at der er en vis hellig status i at skrive, at man holder sit barn hjemme og hver gang har jeg bare lyst til at skrive “tillykke med det”. Men det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg har det bare sådan lidt, at jeg går ud fra at man kun holder sit barn hjemme hvis man har muligheden. Det ville jeg da også gøre.

I Kalles børnehave er der ikke særlig mange der har mulighed for at holde deres børn hjemme. Og sådan som jeg ser det, er det vel i princippet også kun en mulighed hvis man er arbejdsløs, er hjemsendt uden at kunne arbejde,  eller hvis man har nogen der kan passe barnet. Det må simpelthen være de færreste der har et 37 timers arbejde, de kan lave samtidig med at de har deres små børn hjemme? Måske hvis man er to forældre og kan dele sig op? Eller har et arbejde, hvor man kan arbejde hele natten, men det holder nok heller ikke i længden.

Nå men det var mor. Jeg går i køleren efter min daglige corona-cola nu, så er alt lidt lysere om lidt.

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault