Vi havde egentlig ikke de store planer her i weekenden, men alligevel blev weekenden ganske fin.
Lørdag var det det ni år siden, at jeg mistede min mor. Og pludselig føles det faktisk også som uendelig længe siden, at hun var her. Der er sket så meget de sidste ni år, mange store begivenheder, som hun ikke har været en del af og det kan godt mærkes. Mine børn kender hende ikke og min mand kendte hende kun kort, hvor hun en stor del af tiden var syg. Jeg savner hende og føler mig til tider alene, lige så meget som jeg gjorde lige efter hendes død. Det er dog ikke på den der helt smertelige måde længere. Det er som meget andet i livet, blevet et vilkår for mig. Et vilkår at leve uden min mor. Jeg har hende stadig i mine tanker næsten dagligt og sådan vil det måske nok være forevigt. Vi mødtes med min far og bror ovre på kirkegården, hvor vi fik lavet “mormors sten” lidt efterårsfin. Efterfølgende slentrede vi lidt rundt, indtil vi endte på Café Auto i Griffenfeldtsgade, hvor vi spiste frokost. Det var hyggeligt og rart bare at være sammen. Samtidig var det også dagen med det store Knæk Cancer show. En del af det foregik nede i Vordingborg, hvor jeg jo kommer fra og min søde veninde, som bor dernede havde lavet en lyspose for min mor. Åh, det gik lige i mine øjne.
Søren og jeg skulle ud at spise om aftenen og vi efterlod derfor ungerne sammen med vores overbo, mens vi gik ned mod Sankt Hans Torv, hvor vi lige havde tid til en before dinner drink. Det blev til kaffe og cocktails, ekspedienten forstod ingenting, men det det var lige hvad vi havde lyst til. Vi sad på Plenum, et sted jeg kom rigtig meget inden jeg mødte Søren. Jeg endte også med at holde min 30 års fødselsdag der og jeg kom til at tænke på, at jeg overhovedet ikke har fået fejret min 40 års. Vi var på Mallorca, men jeg havde egentlig hele tiden tænkt at jeg også ville holde en lille fest, bare for mine tætte veninder. Jeg gad virkelig godt, men jeg har simpelthen ikke overskuddet til at få stablet det på benene. Men det er sgu da lidt fesent.
Vi skulle spise stille og roligt på Frankly Pizza, som Søren ikke havde prøvet og han havde bestilt bord nede på Sortedams Dossering. De havde ikke vores navn og han var kommet til at bestille bord henne på Østerbro. Vi havde ingen cykler med og endte med at tage hver et løbehjul. Vi havde simpelthen en fest, mens vi susede afsted nede langs søerne. Jeg ved godt de er lidt udskældte, men lige der var det altså skide smart. Det var langt billigere end en taxa og vi nåede vores bord. Og da vi skulle hjem igen, stod de stadig udenfor og vi kunne suse gennem Fælledparken hjem i seng.
I går søndag skulle vi hjem til vores Nørrebro venner, som dog har forrådt os og er flyttet til Frederiksberg (hele ni minutter væk). Vi endte med at gå en tur rundt i alle gaderne omkring deres nye hjem og med solskin og det helt særlige efterårslys, gjorde det os virkelig godt. Vi elsker at gå og kigge på huse, ikke fordi vi skal flytte – men det er hyggeligt at gå og blive inspireret og måske drømme lidt. Uh og så fik vi hjemmelavet Ramen til aftensmad, det skal jeg helt sikkert selv i gang med at lave. Alle ungerne elskede det og det er super nemt at lave det både voksen og børnevenligt.
På trods af årsdag og andre kedelige sager, så blev det bare en virkelig god weekend og jeg føler mig klar til en ny uge.
Jeg tjekker faktisk også ind senere med endnu et Mayland kalender indlæg. Tænkte bare lige, at bloggen stadig skal rumme de her helt almindelige indlæg uden en særlig plan. Så ingen rød tråd i det her, andet end taknemmelighed over weekendens goder.
Ses!