Vegansk pleje til hele familien

Annonce

I dag er det simpelthen det smukkeste vejr og det vilde er, at selvom vi er midt i november, så er det slet ikke særlig koldt. Jeg har alt for meget tøj på i forhold til temperaturene, men det er som om at mit indre årstidstur siger at jeg absolut skal iklæde mig vintertøj og så bare svede. Dumt, for det er da bare med at nyde det stort, især ovenpå nogle dage med gråt i gråt vejr, så giver lyset og solen simpelthen så meget ekstra energi. Det er med at samle på smukke dage, så er det ligesom lettere at kommen igennem de grå.

Selvom temperaturene er lune, så er jeg særlig opmærksom på mit ansigt her i vintermånederne, for fra at min hud er sådan ret normal, så bliver den tør og trænger til endnu mere fugt og pleje. Jeg har faktisk den sidste måned været ekstra god ved mit ansigt og jeg kan se en ret så tydelig effekt. Jeg har simpelthen fodret den med fugt. Jeg er som nævnt mange gange før, så utrolig glad for produkter som kan bruges flere steder. Og olien fra Derma, som egentlig er en kropsolie, den er også god både i ansigtet og i håret. Ansigtscremen jeg bruger lige nu er til tør hud, men den findes også til normal hud. Den indeholder økologisk Aloe Vera, E-vitamin og naturlige olier – alt sammen noget som hjælper huden til at bevare sin elasticitet, jeg bruger den over min serum og så putter jeg nogle dage en smule af olien i ansigtscremen, bare for at få mere fugt og dermed lidt friskere kinder. Det virker vildt godt for mig og jeg kan se effekten nu, det er som om jeg bliver mere rettet ud i ansigtet og får mere glød. Jeg lider ikke af uren hud og har faktisk aldrig gjort det, til gengæld, så kan jeg godt se at livet har sat sine spor i form af små historier ned i hver en linje. Det er okay, men jeg må da indrømme, at jeg nogengange om morgenen bliver lidt trist over mit eget spejlbillede, det kræver altså lige det ekstra pleje at rette mig helt ud om morgenen. Efter badet, gør jeg det samme med min bodylotion. Den får nemlig også lige et par tryk med olien. Altså sådan så det bliver en blanding. Nogle dage giver jeg hele kroppen ren olie – det er lidt forskelligt. Sådan tæt på, kan jeg også se at huden på min krop er blevet ældre. Især på halsen, hvor huden er tynd og noget af en sladrehank i forhold til alder. Jeg bruger nu mest ansigtpleje til hals og nakke, men efter bad, får det også lige en tur med kropsplejen. Kalle og Selma kan stadig klemmes ned i vores lille bitte klapsammen badekar og de får også lidt af olien ned i badevandet, så ja den olie den fungerer bare super godt her hos os. Jeg har tidligere skrevet om den her.

Jeg tænker egentlig hele verden er i en eller anden form for udvikling omkring miljøet og i forhold til hvad vi putter i vores mund, i håret og på huden. Jeg var ude at handle den anden dag, og damen spurgte om jeg ville købe en plastikpose. Det ville jeg ikke, fordi jeg havde mit net med og damen sagde at hun kunne mærke at der var flere og flere som sagde nej tak til plastik. Ihh, hvor vil jeg håbe det er en udvikling som bare fortsætter derud af. Herhjemme prøver vi selv at følge med og tager det til os, som føles rigtigt og som passer ind i vores liv. Da jeg var barn husker jeg ret tydeligt vores gamle badekar og så ellers en masse dunke i plastik med farvestrålende indhold og jeg ved med sikkerhed, at det ikke var særlig sundt, men det var der vidst kke megen fokus dengang i 80’erne. Ikke ude i provinsen i hvert fald. Det meste af det om står på vores hylder i dag, er uden unødig kemi og sådan er det også inde i køleskabet. Det meste, ikke alt.

Familie shampoo bruger jeg på mine tre unger. Alfred bruger det både i håret og på kroppen i brusebad og jeg tror måske også Søren vasker hår med det. Mit hår er sindsygt, når det kommer til hårvask, det filtre helt sammen, så jeg bruger selv noget andet i mit hår, som jeg kun vasker en gang om ugen og så tager det ellers tre timer at få det redt ud. Gisp! Når det endelig er redt ud, bruger jeg igen den gode olie i spidserne.

Produkterne fra Derma er alle Svanemærkede, Astma-Allergi Danmark og AllergyCertified. Derudover, er produkterne fra Derma Woman og Derma baby også økologisk certificerede med Ecocert. Produkterne er ikke testet på dyr og næsten alle Dermas produkter er veganske og altså skabt på rene naturlige ingredienser, såsom sheabutter, mandelolie og naturlige antioxidanter. Der er fokus på emballagen og nedbrydningen af den – og i det hele taget er Derma med alle de fine certificeringer et produkt som har fokus både på nutiden, fremtiden og miljøet og det føles altså meget godt at benytte sig af produkter som tænker hele vejen rundt. Både på et højere plan, men også i multifunktionalitet og i at hele familien kan benytte sig af samme produkt.

Jeg ønsker jer en dejlig aften og fredag i morgen. Hvor jeg skal til julefrokost, yay.

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *