Udlændingestyrelsen og kærlighed: I dag er jeg flov over at være dansker

Det her indlæg er egentlig den smukkeste fortælling om ægte kærlighed. En kærlighed som er stærkere end stærk. En smuk kærlighed mellem to mennesker. Desværre er der de sidste uger slået et kæmpe hul i den ellers smukke historie. Kærligheden er stadig stor, men den er også blevet svær og tæt på umuligt og det på grund af Danmark og vores lovgivning.

Vi har nogle regler her i vores yndige lille land. Mange er rigtig gode og gør at vores måde at leve på bliver lettere. Der er love og paragraffer der sikrer en masse i vores liv og kultur. Og så er der love der rammer de helt forkerte mennesker.

Min lillebror har en kæreste. De har været kærester siden 2013 og haft noget af et langdistanceforhold. De har forsøgt at afslutte deres umulige forhold flere gange, på grund af titusindvis af kilometer mellem dem. Uden held. Kærligheden har vundet over deres praktisk tænkende hjerner, hver evig eneste gang. Lasse og Iamae er begge to kitesurfere og mødte hinanden i Brasilien i en lille bitte landsby, hvor Iamae kommer fra. Siden har de rejst frem og tilbage, så snart muligheden har budt sig. Forholdet er blevet stærkere og stærkere og muligheder er blevet overvejet. Skulle Lasse flytte til Brasilien. Kunne det lade sig gøre at bo der? Lovmæssigt kunne det sagtens, men det er en ganske anden kultur og det var lidt svært i forhold til min brors arbejde.

I sommer tog de en stor fælles beslutning. En de havde taget tilløb til i mange år. De ville bo i Danmark og de ville gifte sig, selvom de godt vidste det ville blive svært på grund af vores udlændingelov. De giftede sig først og fremmest af den fineste kærlighed, men også fordi det er nødvendigt for at søge om opholdstilladelse gennem Udlændingestyrelsen. Inden da skulle vi alle sammen lige igennem noget af et mareridt. For min bror blev ramt af alvorlig sygdom og lå på hospitalet. Hans kæreste var stadig i Brasilien og bookede selvfølgelig straks en flybillet og kom så hurtigt hun kunne for at være hos ham. Hun skulle først være kommet en måned senere på grund af hendes uddannelse. Hun blev og tog så hjem igen, for at tage et par eksamener. Lasse var stadig syg og under en udredning, der trak tænder ud. Så snart Iamae var færdig med studiet kom hun igen og denne gang for at blive hos Lasse. For at skabe et liv sammen i Danmark, som mand og kone.

Lasse kom i kemobehandling og fik det bedre og de holdt fast i brylluppet, som stod den smukkeste dag inde på Københavns rådhus. Det var en dag med mange tårer. Kærligheden var så stor, så overvældende – så stærk, at den kunne mærkes på hele det store Rådhus. Over skype fulgte hele den Brasilianske familie med og både Lasse og jeg tænkte på, om vores mor også kiggede med oppe fra himlen. Det var en meget smuk dag på flere måder.

Det er ikke let at komme fra Brasilien eller andre steder uden for Europa, og så få lov til at bo i Danmark. Brylluppet var første skridt, på en rejse som skal vise sig at blive meget lang. Måske endda umulig! Der skulle samles alle mulige tænkelige og utænkelige dokumenter inden en ansøgning kunne sendes afsted til Udlændingestyrelsen. Min bror blev tjekket i hoved og røv, som om han var kriminel. Det gjorde hans hustru også. Derudover skulle han også stille en ret stor sum af økonomi til rådelighed. For at bevise, at han kan forsørge Iamae.

Alt imens forsøgte de at skabe sig en nogenlunde almindelig hverdag, hvor Iamae kunne få sig en hverdag i et nyt land. Hun må ikke arbejde og dagene kan hurtigt blive lange for hende, for Lasse arbejder en del. Derfor tilmeldte hun sig hurtigt et danskkursus tre gange om ugen. Hun taler i forvejen fem sprog flydende og har noget af et sprogøre. Så indenfor få uger, begyndte hun at tale dansk. Derudover meldte hun sig som besøgsven gennem Dansk Røde Kors og fik en sød spansk ældre dame, som hun besøger en gang om ugen. Hun blev aktiv i et buddhistisk tempel og fik hurtigst et fint netværk af danskere og andre udlændinge. De to gode mennesker fik skabt en meningsfuld hverdag, på trods af sygdom og ansøgninger. De fik skabt et liv sammen og Iamae begyndte at synes rigtig godt om Danmark og glædede sig til at få et cpr nummer og tilladelse til at arbejde.

De fik samlet alle de nødvendige dokumenter og var sammen inde og aflevere dem og fik af vide, at alt så okay ud og at sagen cirka ville tage omkring ti måneder at behandle. Hun måtte blive her i Danmark mens sagen blev behandlet.  Pyha, det gav lige lidt luft og et håb begyndte at spire hos os alle.

Alt var godt og vi var fulde af tiltro. Midt i at Lasse stadig er syg og i en rigtig hård behandling som ødelægger både kræfter og overskud.

Så sker der det, at min bror for et par uger siden modtager et brev fra Udlændingestyrelsen, hvori der står at ansøgningen er sendt femten dage for sent og at Iamae skal forlade Danmark fra dags dato. Det hele skyldtes, at hun kom herop, da Lasse lå syg på hospitalet. Hun kom og var her fjorten dage – tog hjem og kom igen. Der er en masse regler – regler som jeg ikke orker at forklare. Men faktum er, at hun altså havde været her de femten dage for længe, inden det var muligt at sende ansøgningen afsted. Der stod at de kunne klage over afgørelsen og det gjorde de, hvor de fortalte at den eneste grund til at hun havde været her ekstra var på grund af Lasse som var og er alvorlig syg. Udlændingestyrelsen ville tage stilling til om hun måtte blive, mens klagen blev behandlet.

Jeg forstår godt, at vi skal have regler, det gør jeg virkelig. Og jeg forstår også, at reglerne selvfølgelig skal fange alle fejl eller andet som ikke stemmer overens med lovgivningen. Men jeg var så ret overbevidst om, at når Udlændingestyrelsen så klagen over afgørelsen, ville se på mennesket bag. Se min bror og svigerinde som mennesker og ikke blot som endnu et sagsnummer. At de ville se, mennesker med en ægte kærlighed. En kærlighed for hinanden og et menneske som ikke kommer for at nasse, men med en ressource. De ville se i min lillebrors journal, at han var indlagt og at det præcis var den dato Iamae kom og altså derfor (åbenbart) var her skaldede femten dage for længe. Jeg havde tillid til at de ville se det, for det står jo sort på hvidt det hele.

Men nej, for et par dage siden kom afgørelsen. Lasses hustru må ikke være i vores land. Hun skal rejse hjem. Nu! Hele deres liv er brast. Og jeg er hidsig! Her troede jeg så historien sluttede for nu. Det gjorde den så bare ikke. Min bror og svigerinde købte en flybillet til Iamae og hun skulle rejse hjem på onsdag. I brevet med afgørelsen står der endnu en gang, at de kan vælge at klage over afgørelsen. I dag vælger de at køre sammen ind til Styrelsen for at spørge, hvordan de skal søge igen. De viser, at Iamae har en flybillet hjem til Brasilien til på onsdag. Sagsbehandleren siger på et tidspunkt, at hun lige skal ud og kopiere noget. Der går tid og det viser sig at skrankepaven damen, var gået ud bagved for at ringe til politiet. Derfor kom der simpelthen to betjente og anholdte en dybt ulykkelig og chokeret Iamae. De to søde betjente var selv i chok og havde aldrig oplevet noget lignende, men fulgte jo bare vores lovgivning og hun blev sat i fængsel som ulovlig immigrant. Hun er nu kommet hjem igen til Lasse og skal rejse ud som planlagt på onsdag. De skal dog ombooke billetten, da hun ikke må mellemlande i europa. Og som en anden kriminel må hun ikke komme ind i Danmark igen. Måske om to år – hvis hun er heldig.

Det var bare det jeg ville sige. Jeg synes denne lov er alt alt for stram. Den rammer alt for bredt og tager mennesker med i købet, som vil Danmark rigtig godt og som kommer udelukkende med gode intentioner og kærlighed. Loven ødelægger mennekser og det føles helt forkert at sende min svigerinde ud af vores ellers yndige Danmark. Og jeg bliver sgu helt flov over at være dansker, samtidig med at jeg har mistet en tiltro til vores system.

Tænk at femten dage på grund af alvorlig sygdom ikke tæller. Ligesom politiet er jeg i chok og jeg har lyst til at ringe til alle nyhedsmedier. Jeg føler mig total magtesløs og lille.

Øv.

(Min søde gode arbejdssomme bror har givet mig tilladelse til at skrive det her indlæg)

Update:

Udlændingenævnet ringede sent fredag aften til min bror og meddelte at Iamae alligevel ikke var udvist i to år, men stadig skal forlade Danmark onsdag. Hun kan heldigvis komme ind i Danmark igen om 90 dage. De vurdererer stadig klagen omkring overskridelsen af de 15 dage og afslaget for opholdstilladelse. Hvis de får medhold i klagen, betyder det blot at de forsætter med at behandle ansøgningen om opholdstilladelse.

(Visited 11.974 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Kæreste Trine.
    Sikken en forfærdelig oplevelse for jer alle. Mine tanker går til jer og især din bror og hans hustru.
    Vi lever virkelig i en tid hvor det generelt sommetider/ofte er svært at være stolt over sit nationalskab.. SUK!!
    Håber alt løser sig snarest for din bror og hans hustru.
    Varme tanker fra Tenna

    • Sikken noget lort! Hold kæft hvor er det bare helt helt meningsløst – Øv Øv Øv, det gør mig rigtig ondt og ked af det på jeres vegne!

    • Jeg fik tårerne i øjnene. Det kan ikke være rigtig. Skal man virkelig findes sig i det? Jeg synes, hele Danmark skal have det at vide via medierne. Så sørgeligt.

    • Det er jeg så ked af at høre! Sidder selv med en 55 årige kone der må ikke kom hjemme igen inden for 3 måneder, efter at hun har også skulle sidder her i halvandet år uden at kunne foretag sig noget. Selvom jeg har mit helbred- jeg er 59 år- er hendes værste mæreridt at der skulle skete mig noget og at hun ikke kunne kom til mig. Det her når din bror er i behandling er bare ondskabsfulde og viser at det går den forkerte vej i vores lille land. Men det viser også at vi først råber op når det lige pludselig IKKE bare sker for naboen. Jeg er til at træffe hvis din bror har bruge for at tale ude- jeg er nemlig coach og konsulent- og bruger mine egenskaber på mig og min kone i denne svær tid.

    • Det er i denne uge knæk cancer uge. Ring til TV 2. De må simpelthen have denne skrækkelige historie ud til hele Danmark Det er ikke fair. Din bror og jer som familie har nok at sloges med. Rigtig go bedring til ham. Jeg krydser alt hvad jeg kan?
      Ps. Er lige så flov over at være dansker når jeg læser denne historie?

    • Hej Trine, vi sidder her i Brasilien og følger lidt med på saga’en, som vi jo kender til fra andre tilfælde. Jeg tænker mig at midt i flytterodet og usikkerheden, kunne vi måske her fra Brasilien give lidt råd og hjælp. Jeg kan ikke se hvor den unge dame skal lande her i Brasilien på torsdag? Jeg bor selv i Santos. Skriv hvis der er noget vi kan gøre. Sidste år fik vi løst samme problem for en dansk-brasiliansk familie. Mon ikke vi kan gøre et hæderligt forsøg igen. Mvh

      • Hej Trine!

        Tag kontakt til Flemming Rickfors
        Han ved hvad han snakker om og har de rigtige kontakter

        Mvh
        Michael Dam

    • Det er fuldstændig galimatias.
      Jeg synes den historie skal ud i medierne.

      Der er intet større end kærlighed og din bror og kone har tydeligvis fundet kærligheden. Vi kan ikke være os selv bekendte.
      Sikken en lovgivning.

      Jannie

    • Hold nu op , Udlændingenævnet kan kun komme på en eneste tanke SKAM JER , hvor bliver jeg flov over at være dansker , håber det allerbedste for jer alle ❤️

  • Puh ha hvor er det hård læsning! Endda særlig hård, da jeg selv har en kæreste, som ikke er fra Europa. Det er forfærdeligt, at vores strenge regler ødelægger det største af alt: kærligheden. Jeg synes bestemt at du skal kontakte så mange nyhedsmedier som muligt (hvis du må for din bror naturligvis). Det er sådanne sager der skal debatteres i aviser, Aftenshowet og Deadline for at få politikers øjne op for absurditeterne i systemet som det er nu… og måske bliver det netop en sag som denne, der får ændret nogle af lovgivningerne!

    • Jeg håber sådan at der kommer større fokus på urimeligheden i loven. Det kan simpelthen ikke passe, at vi lever i et land, hvor man ikke må elske udover Europa

  • Seriøst!!!! Hvad fanden er det for nogle f……lorte regler, det er det mest langt ude latterlige p.. Jeg længe har hørt! Undskyld mit sprog ,men jeg bliver edderspændt rasende over at det kan passe det skal være på den her måde, vores familie kender også et par, hvor hun simpelthen blev nødt til at rejse til Filippinerne hvor hendes mand var fra , fordi de havde kæmpet forgæves i 2 år og han ikke længere måtte være i DK, det gør mig så trist at læse om din bror og hans hustru, og det gør mig KÆMPE rasende, hvis i / du har overskuddet til det , så skal den da bare have på alle tangenter i medierne , det kan ikke passe at man skal finde sig i den behandling, shit hvor er det tarveligt ❤?

  • Jeg er fuldstændig i chok. Jeg sidder nærmest og tuder over den uretfærdighed, den danske regering har udsat din bror og hans kone. Jeg er i chok

  • Jeg mangler ord for, hvor grotesk det er! Det er slet, slet ikke til at bære. Hvis I har kræfter til det, så gå i medierne med historien. Det er desværre nogle gange det, der skal til for at råbe lovgiverne op. Men med sygdom oveni forstår jeg godt, hvis I ikke orker. Hvor er det synd for jer alle sammen. Mange tanker og klem til jer.

  • Kæreste Trine. Din brors kærlighedshistorie gav mig tårer i øjnene. Reglerne er (naturligvis) lavet af en grund, men de rammer desværre også de forkerte – og desværre også mig og min familie. Min amerikanske kæreste havde boet i Danmark i 7 år, vi har to vidunderlige børn sammen, han havde et velbetalt job og vi ejer en lille hyggelig lejlighed. Men for to år siden døde hans elskede mor meget pludseligt, og han rejste hjem, for at deltage i begravelsen og hjælpe sin far videre – to dage mere end hvad Danmark tillader. Alle opholdstilladelser blev annulleret.

    • Kære Emily,
      Nu er jeg endnu mere i chok. Det er simpelthen løgn! Hvad så nu, er han stadig i USA? Nej nej nej altså

  • Jeg er tom for ord og er oprigtig ked af det på din bror og svigerindes vegne. Håber det løser sig på mirakuløs vis? Sådanne nogle l….. love. Som nogle skriver, så håber jeg I har overskud til at gå til pressen. Sender en masse tanker ❤️

  • Jeg er så ked af at læse jeres historie og rammes af uretfærdighed! Damen i Udlændingestyrelsens opførsel er da også helt grotesk og uden nogen form for empati. Trist at sådan en person overhovedet arbejder med mennesker, men de findes selvfølgelig i alle fag! Jeg synes også I skulle gå til medierne, det er de færreste der har mulighed for at formulere sig så klart og det kan kun hjælpe andre i samme situation at få sagen belyst! Hvis jeg var din bror ville jeg også kontakte medarbejderens chef. Sådan en opførsel i deres skranke, skal de da have at vide!

    • Det værste er, at hun har fulgt reglerne. At hun så burde have fortalt dem, at hun luskede ud bagved for at ringe til politiet ELLER – have undladt at ringe. De kom jo med en flybillet, som de selv havde købt. Det er spild af ressourcer.

      • Hvor trist historien end er, så mener jeg simpelthen ikke at det er ok at gå personligt efter en ansat der følger reglerne! Det er jo præcis det vedkommende og mange andre er ansat til. Ikke til at have en mening omkring hvorvidt reglerne/loven er fair, i orden eller ej. Det kan være fyringsgrund eller ulovligt hvis ikke man reagerer.
        – og selvfølgelig kan man da ikke sige til dem at man går ud og ringer til politiet!!
        Husk at gå efter bolden og ikke manden, også selvom man bliver påvirket personligt.

      • Jeg går på ingen måder efter enkeltpersoner, men synes hele systemet er sat sammen på en umenneskelig måde.
        Damen fulgte reglerne, det er vi helt med på – synes ikke det er det sagen handler om. Det handler mere om, at jeg personligt synes vi skal behandle mennesker ordentligt.
        Vh T

      • Men Signe som kommenterer og som du ligeledes kommenterer på, hun skriver netop at den ansatte mangler empati – og DET anfægter jeg! Hun udfører sit job under de regler og love der er!

  • Forfærdelig historie! Hvor vil vores verden ende? Al humanisme er væk. Det er som om vi er i krig uden at egentlig være det. Den mensklige frihed er en illusion og vi er alle vogtede af en ordensmagt som kun følger lov uden at skelne. Mit hjerte er med jer. Hvor er det sørgelig og to år!!! Det er jo en evighed hvis man er syg! Vi lever nu og her, der er ingen tid at spilde. Vem kan sætte sig over det?! I må lande i det og jeg håber din bror snart er så rask at han kan rejse til Brasilien.

  • Jeg er tom for ord … Det eneste jeg kan sige er, at jeg er virkelig ked af det på jeres vegne. Det er jo fuldstændig uhørt at behandle nogen sådan.
    Jeg håber at I har overskud til at gå videre med jeres sag, i håb om at I bliver hørt. Krydser fingre for jer!! ❤?

  • Hvor er det en frygtelig og sørgelig historie. Jeg forstår så godt din vrede!
    Jeg krydser fingrer for din brors helbred og for at de får hinanden igen!
    Regler fjerner ofte sund fornuft, og det er så frygtelig sørgeligt!

  • Kære Trine, det gør mig så ondt at høre på Lasses vejne. Hvor pokker er de folk, som netop ser sagen, mennesket og ikke et sæt stive, ubøjelige regler. Grotesk at vi skal være så sort-hvide i DK. Jeg håber I har kræfter til at gå videre med denne smukke historie i håb om at den kan ende anderledes og godt❤ Jeg håber det bedste og krydser fingre for jer❤

  • Jeg sidder med tårer øjnene. Bestemt skal der være en lov, så hvort land ikke står åben for alle og enhver (inkl. de som vil os ondt), men jeg troede aldrig en lov ville stå imod kærlighed, som du beskriver her. Det er modløst.

    Jeg håber, at denne “historie” får en lykkelig slutning, og at dit skriv vil hjælpe til, at lovgivning gøres mere fleksibel og mere menneskelig ♥️

  • Åh altså, sikke en sørgelig historie. Jeg håber virkelig den en dag får en lykkelig slutning. Min egen bror har selv en udenlandsk kone fra Sydamerika. Lige efter de blev gift her i dk flyttede de til Tyskland, tæt på dk grænsen, da man som EU borger må bosætte sig i et andet EU land, med sin ikke EU-ægtefælle så længe man i princippet har lyst til, når man kan forsøge sig selv. Der har de så boet mens deres sag blev behandlet hos Udlændingestyrelsen-idag bor de i DK!! Jeg forstår ikke det med at hun ikke må mellemlande i EU, kender jo heller ikke alle regler, men måske styrelsens beslutning påvirker at de ikke kan bo sammen f.eks. i Tyskland??

  • Først og fremmest mange tanker til dig og ikke mindst til din bror og kone.
    Jeg bliver så ked af, at vi i DK er blevet så bange, bange for det ukendte, at vi ikke længere gør det muligt at give plads til kærligheden. Ventetiden på tilladelsen er så uholdbar, de store summer de forventer skal stå til rådighed er ikke okay. Min fætter er gift med en amerikansk pige og deres kamp har også været lang og sej, men det lykkedes til sidst. Min søster flytter fra Prag og hjem med sin pakistanske kæreste, som dog er britisk statsborger, men med den nye brexit aftale holder vi vejret, vi aner ikke endnu hvad det får af betydning for dem. Åh hvor ville jeg ønske at verden og ikke mindst vores elskede DK igen kunne blive det rumlige og hjertevarme land vi engang var så kendte for.

    Jeg ønsker jer alt det bedste og må kærligheden sejre ❤️

    • Jeg tror mange når at give op og i værste fald ødelægger det den smukke kærlighed der er mellem to mennesker.

  • Årh – lovgivningen er selvfølgelig til for at blive holdt. Men jeg er på din side. Den rammer de forkerte, mens andre slipper udenom den.
    Jeg bliver helt rørt over dette indlæg, og jeg krydser alt hvad jeg kan for at Styrelsen slår øjnene op og forener de kære mennesker ??
    Jeg ved ikke om det vil hjælpe – men jeg ville helt klart kontakte diverse medier. I har helt klart flertallet på jeres side, især når man ser hvor engageret hun er i Danmark, og de danske værdier

  • Ej hvor er det uretfærdig og så for sølle 15 dage! Hvor håber jeg at deres kærlighedshistorie ender lykkeligt ❤️

  • Det skal en tur igennem pressens maskineri, så sker der noget. Og det i sig selv, er jo til grin. De skal nemlig se på den enkelte situation, som du selv beskriver. Men vores system er blevet så kasseopdelt, for så sparer vi jo penge ? Øv!

  • Hej Trine
    Uh jeg forstår dig! Jeg har selv en kollega, hvor hendes mand ikke kan få opholdstilladelse i Danmark, det er simpelthen ikke til at forstå! De er nu flyttet til Sverige og fået opholdstilladelse, efter længere tid. Jeg var i chok da jeg hørt hendes historie, de har endda et barn sammen og barnet har ikke kunne se sin far pga den opholdstilladelse, det er simpelthen ikke i orden!! Jeg kan blive så gal på vores system!

    • Åh nej altså. Der er så mange hjerteskærende fortællinger derude. Jeg tror måske også Sverige har tændt et lille håb hos dem.

  • Sikke en trist fortælling ?Det gør mig så ondt at høre.
    Håber ikke at det er afslutningen på dette og håber I kan være stærke og gå ad andre veje (medierne) for at få fokus på det ; netop at man ikke (be)dømme folks kærlighed ud fra nogle regler og love sort på hvidt, men at man må få talt med folk og høre deres historier❤️

  • Den lov er så forfærdelig og rammer nemlig danskere som forelsker sig i mennesker udenfor Europa og altså ikke de mennesker som ikke har dansk statsborgerskab og ønsker familie sammenføring som mange tror. Jeg begriber ikke hvorfor vi danskere ikke kan vælge frit og finde os en partner udenfor Europa. Det er virkelig en forfærdelig historie. Men måden hvorpå de kan få lov til at bo i Danmark på er ved at flytte til Sverige. For så gælder reglerne for dem som eu-borgere og ikke danske statsborgere og eu lovgivningen siger at alle eu borgere skal have lov til at bo (også i Danmark) med deres ægtefælle. Det er dybt godnat og giver ingen mening. Men det er måden hvorpå min søster er blevet gift med en afvist asylansøger med afghansk nationalitet og det på trods for at han i starten ikke havde hverken pas eller noget andet. Hvilket lamae jo har, og hun jo ikke er kommet som asylansøger. Jeg håber ikke hendes indrejseforbud gælder hele Europa. For så ville mit råd være at de flyttede til Sverige. Omend din tror dog også samtidig skal kunne bevise at han imens opholdet har arbejdet i Sverige ??‍♀️ Det er simpelthen sådan en dum lov og skaber splittelse, forlovelse og stempler Danmark som fremmedhadsk! Kan simpelhen ikke passe og at lamae ender i fængsel er tilmed grotesk. Jeg håber de finder en løsning på alt det her, og kan holde fast i kærligheden trods den lange distance. Alternativt kan de flytte til hvilket som helst eu land, omend jeg ikke tænker det hjælper særlig meget på situationen ift hans arbejde.

  • Jeg kommer selv fra et andet land og har aldrig tidligere i mit liv mødt så meget modstand fra et land (& en del ikke berejste mennesker) som i Danmark. Og der kommer jeg endda fra et andet europæisk land. Mit råd er også at tjekke reglerne for Sverige, at bo der et stykke tid. Det er bøvlet at pendle men de er langt frem mere glade for udlændinge end den danske stat.

    Jeg ønsker dig og din familie den smukkeste fremtid og den forfærdelige dame på Udlændingestyrelsen bliver ramt at karma en dag. Sådan må man bare ikke handle. Selv om loven siger at hun skal melde situationen til politiet så bliver hun nød til at forklare hvad der skal ske og hvad hun nu er tvunget til at gøre. Føj for at gøre det i smug på den måde.

  • Av mit hjerte! Jeg er selv familiesammenført og ved hvor uduelige de regler er. Men hvad der er endnu mere umenneskeligt end reglerne er altså mange af de folk der sidder i US.. jeg er flere gange blevet behandlet SÅ dårligt derinde. Såmænd har jeg hørt “du skulle vist have fundet dig en anden mand”.
    Kontakt gerne medierne, det har jeg selv flere gange overvejet og jeg står bag dig 110%.
    Det er SÅ synd for din bror og hans kone.

    • Nej nej nej altså. Ja, der er ikke meget medmenneskelighed der. De følger selvfølgelig bare reglerne og måske bliver man kold af at arbejde et sted med så stramme regler.

  • Det er en frygtelig historie, og vi hører jo desværre lignende alt for ofte. Men selvom det er nemt at skyde skylden på et rigidt, upersonligt “system”, så skal man huske, at et flertal af danskerne i mange år har stemt for partier, der netop fremmer denne her lovgivning. Ved dette valg var der heldigvis ikke så meget salg i den politik, men man kan altså ikke gå ud fra, at det kun rammer “de onde muslimer”, når man stemmer på et parti, der sælger sig på kraftige udlændingestramninger – om det så er DF, V eller S. Forhåbentlig bliver nogle af disse regler løsnet i de kommende år, så der bliver plads til at være menneske igen?

    • Problemet ligger i, at vi ikke må gøre forskel på nogen, for EU og FN.

      Derfor bliver vi nød til at gøre det sådan. Jeg mener også det er forkert.
      Det ramte jo også Mint. Og jeg tror ikke nogen ønsker Mint ud af landet.
      Efter hvad jeg ved, ønsker både Pernille V og Rasmus Paludan, at Mint kan blive.
      Men som sagt, så længe EU og FN bruger regler, som blev lavet i ´70, så kan danske politikere ikke gøre andet.
      Jeg ønsker os ud af EU og FN, til vi selv kan bestemme, hvem vi ønsker at tage imod.
      Men det bestemmer EU og FN på den måde.

    • Jeg tænker helt det samme. Det er bare så unuanceret. Og det gør mig ondt at en stor del af DK selv er skyld i at vi er havnet her hvor vi er.

  • Sikke en sørgelig historie.
    Jeg kender det alt for godt og især følelsen af at man Ikke bliver set som menneske men som et stykke papir i en bunke. Og de fleste fra udlægninge styrelsen på Østerbro er simpelhen så inkompetente at det er pinligt.

    Min far var i mange år formand for noget der hedder Ægteskab Uden Grænser der hjælper med at alt papir arbejdet, ankesager og eftersager.
    Jeg ved ikke om det stadig findes. Men prøv at se op det eller noget der ligner det.

    Knus, kram og kærlighed til jer alle

  • I was devastated when I heard the news. I’m hoping this story has a happy ending. Iamaê is a sweet person and a great friend. ??❤️

  • Mit hjerte er helt knust af at læse det her. Hvor er det bare sindssygt!

    Jeg sender en masse kærlighed jeres vej❤️

  • Åh en hjerteskærende historie ? det er farligt for en dansker at forelske sig i en fra et andet land. At et system skal diktere om man kan være sammen med den man elsker er så vanvittigt uforståeligt! Min veninde har boet i Australien med sin australske kæreste i 5 år og de vil nu til Danmark. De har kæmpet med det i 1,5 år og kampen er ulidelig lang. Måske ender det med at de bliver boende i Australien for sikke et overskud og robusthed det kræver at skulle igennem sådan et forløb ?

    • Det kræver nærmest overmenneskelig styrke at skulle igennem sådan et system. Et overskud mange ikke har og slet ikke når man er syg. Jeg forstår virkelig godt hvis de bliver, men også trist hvis ikke det er det de helst vil
      Kh T

  • Håber der findes en ordning ,bliver så ked af at læse det hele ,så fint skrevet Trine ,snakker jo også med farmand Henrik .knus og kram herfra ?

  • Det er så forfærdeligt!! Jeg kender flere familier, som dette er sket for. Jeg bor i Flensborg (Tyskland) og arbejder i en dansk børnehave i Flensborg, vi har de sidste år flere gange haft familier som har været nødsaget til at flytte til Flensborg, da det er nemmere at få opholdstilladelse her. Mændene pendler ofte på arbejde mens familierne bor her. Den ene dreng er lettere traumatiseret af at være flyttet frem og tilbage mellem Marokko, Danmark og Tyskland i hans første to leveår. Altid kun med mor fast ved hans side. Jeg synes det er så voldsomt og forfærdeligt, at søde og rare mennesker – og nu deres børn oveni – skal behandles på denne måde. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.

    • Ja, det er vidst det mange gør. Tyskland eller Sverige, men det er jo også helt skørt at begge parter skal rive deres liv op med rode.

  • Kære Trine
    Jeg bliver RASENDE. Og opfyldt af en kæmpe protesttrang. Er der noget, man kan gøre? Der må da være noget?!?!
    Og så tænker jeg på, hvordan du og ikke mindst din søde bror og hans kone må have det…
    Hvor er det skammeligt!
    Jeg håber alt, alt det bedste for jer!
    Stort kram

  • Åh Trine, hvor er det frygtelig læsning; at vi har sådan en ufleksibel og inhuman lovgivning, der ingen hensyn tager. Hvor er det forfærdeligt at der midt i al den stærke, smukke kærlighed skal falde så mange skygger. Det gør mig så ondt for din bror og svigerinden og jeres familie?
    Gode tanker til jer alle❤️?

  • Kære Trine,
    Det gør mig ondt at læse. Det er så ubarmhjertigt det din bror og svigerinde står i lige nu.
    Min mand og jeg har stået i samme situation for nogle år siden. Han blev udvist på fejlagtigt grundlag og skulle forlade landet indenfor en uge. På daværende tidspunkt var vores søn blot 6 måneder gammel? Min mand ringede til den canadiske ambassade, og den canadiske konsul ringede til udlændingenævnet (ikke styrelsen). Han fik (indenfor få timer!) processuelt ophold og siden midlertidigt ophold. Der må jo være grænser for, hvad de byder mennesker. Desværre viser de mennesker, der sidder i Udlændingestyrelsen ingen nåde. Hvis der er fejl, slår de hårdt ned. Det er som om de leder efter dem. De er også fuldstændig ligeglade med evt. involverede børn.
    Vi fik hjælp af ægteskab uden grænser (som andre også nævner), en jurastuderende, som havde erfaring med netop disse sager. Vores plan var at rejse til Sverige en periode, hvis alt andet glippede.
    Jeg håber det bedste for din familie??Og så vil jeg til sidst sige at denne lov er ubarmhjertig for ALLE den rammer og burde afskaffes.
    Held og lykke! Kærligheden vinder til sidst❤️

  • Det er helt forfærdeligt at de har skulle kæmpe så hårdt for at kunne blive sammen! Mine tanker går ud til hele jeres familie og jeg håber på det bedste for din bror og Lamae?
    Selv har jeg stået i situationen om at finde kærligheden udenfor EU – sågar Marokko og det var bestemt heller ikke nemt. Vi måtte erkende os fortabte, da et liv i Danmark desværre var decideret umuligt.

    Jeg håber inderligt den lov bliver ændret, fordi den ødelægger SÅ meget for rigtig mange familier her i Danmark.

  • Kære Trine, jeg har ikke læst de øvrige indlæg, men vil blot nævne ÆUG og udlændingeadvokaterne. Sidstnævnte kan måske hjælpe med at få processult ophold i første omgang, hvis der er mulighed for det. Alt det bedste. Mange hilsner Laura

  • Det er en frygtelig lov, som rammer helt skævt. Dem den burde ramme, rammer den ved siden af. Men dem som vi som mennesker og med helt sund fornuft, ville modtage med åbne arme, bliver ramt! Og inden på borgen skal vi gentagende gange høre fra ministre og andre politikkere: “Jaaaamen det er også så forfærdeligt! Det skal vi straks gøre noget ved”
    Men der sker ikke en skid! Det er mere prestigefyldt at gå på en rød løber i Bruxelles.

  • Det er jeg så ked af at høre! Sidder selv med en 55 årige kone der må ikke kom hjemme igen inden for 3 måneder, efter at hun har også skulle sidder her i halvandet år uden at kunne foretag sig noget. Selvom jeg har mit helbred- jeg er 59 år- er hendes værste mæreridt at der skulle skete mig noget og at hun ikke kunne kom til mig. Det her når din bror er i behandling er bare ondskabsfulde og viser at det går den forkerte vej i vores lille land. Men det viser også at vi først råber op når det lige pludselig IKKE bare sker for naboen. Jeg er til at træffe hvis din bror har bruge for at tale ude- jeg er nemlig coach og konsulent- og bruger mine egenskaber på mig og min kone i denne svær tid.

  • Kære Tina,

    Det lyder godt nok ganske forfærdeligt og trist.

    Hvis Lamae er blevet udvist med indrejseforbud i alle Schengen lande i 2 år, vil jeg klart anbefale at de tager fat i en udlændinge advokat så hurtigt som muligt, for at se på muligheden for at få omgjort den beslutning. Jeg plejer selv, at henvise til Homann https://homannlaw.dk/raadgivningsomraader/udlaendingeret.

    Hvis det ikke er økonomisk muligt, kan Lamae og Lasse også prøve at kontakte Ægteskab Uden Grænser, https://www.aegteskabudengraenser.dk, som flere her på siden også henviser til. De er en non-profit organisation, så rådgivning er gratis.

    Med forbehold for at jeg ikke har set sagens agter, så vil jeg tro at det kan blive svært at få processuelt ophold i DK (ophold mens klagen behandles), medmindre der er sket en forværring i Lasse tilstand siden at Lameae indrejste til DK (på visumfrit ophold?). Det skyldes, at opholdet (både visumfri og visa) kan forlænges ved alvorlig sygdom hos værten, men kun hvis man er uvidende herom ved indrejse/ansøgning.

    Er der således ikke sket en forværring, som var skyld i forsen indgivelse af ansøgning om familiesammenføring og/eller forlængelse af visumfrit/visa ophold, er det bedst opnåelige resultat, nok at få omstødt afgørelsen om udvisning med indrejseforbud, i så fald vil Lamea kunne komme tilbage til DK om 10 måneder, når familiesammenføringen går igennem, muligvis før hvis man kan få Udlændingestyrelsen til at hastebehandle sagen med henvisning til sygdom.

    Lamae og Lasse er selvfølgelig også velkomne til at kontakte mig. Jeg er arbejder dog primært med ansatte i virksomheder.

    Mvh

    Martin

    Immigrationskonsulent
    Kromann Reumert

  • Hej Trine,

    Det gør mig ondt at læse dit indlæg. Systemet rammer altid de forkerte.
    Jeg har været vidne til en lignende sag for at par år siden. Min firmapartner, dansker men bosiddende mange år i Brasilien, blev ramt af en kræftsygdom. Under forløbet kom han til Danmark med sin brasilianske kone for at deltage i et alternativt behandlingsforløb. Han sygdom stod desværre ikke til at helbrede, og han besluttede derfor, at han ville blive i Danmark med sin familie den sidste tid. De løb ind i nogle af de samme problemer, som din bror og svigerinde, men lægerne på Rigshospitalet (og siden hen hospice) lavede et brev til udlændigeservice, der forklarede dem om den ulykkelige situation, og derfor fik hans hustru dispensation til at blive i Danmark under sygdomsforløbet. Det blev (naturligvis) understeget, at opholdstilladelsen var midlertidig og begrundet af ægtefællens sygdom, og at en ændring af situationen ville medføre en genoptagelse af sagen. Men i det mindste gav det dem ro på i en ellers meget svær situation.

    En anden mulighed er, at din svigerinde søger et job. Hvis hun er veluddannet og taler mange sprog, som du nævner, bør det ikke være en større udfordring for hende at finde et godt job.

    Jeg er selv brasiliansk gift, og min hustru har arbejdet mange år i medicinalindustrien. Der arbejder mange andre veluddannede brasilianere, da Brasilien er et kæmpe marked i branchen, så de leder tit efter folk. Med et (velbetalt) job i hånden kan din svigerinde så forholdsvist nemt få opholdstilladelse, hvis lønnen ligger over 450.000 kr. Dette vil dog være en ny proces, da opholdstilladelsen ikke længere skal søges med familiesammenføring som årsag, men der i mod et job.

    Du er velkommen til at kontakte mig på e-mail, hvis du/I har nogle spørgsmål.

  • Det er ikke første gang at det organ træder folk godt og grundigt over tæerne. Der har desværre været mange eksempler på kynisme i det system. Jeg er selv brasiliansk gift og har kendt min hustru siden 1998. Det var ikke let at få hende til at blive i landet. Lige efter vores søn blev født og før vi blev gift skulle hun have været rejst hjem… vi Ankede afgørelsen og fik at vide at mens anken stod på kunne vi blive gift og få orden på tingene… NEJ!!!
    Det kaldte man processuelt ophold og var ikke lovligt ophold. Tak for det. Vi kunne så ikke blive gift på der grundlag. Det endte med en tur gennem Statsamtet hvor vi så kunne ansøge om dispensation til at indgå giftemål på trods af manglende opholdstilladelse. Vores nyfødte barn og længden af vores relation blev tungtvejende og endte med at give dispensation til giftemålet.
    Det er ingen dans på roser og er åbenbart heller ikke blevet nemmere… der gør mig ikke stolt af at være dansk…

  • Kære Trine

    Jeg ville sætte gang i en indsamling, så din bror og svigerinde ikke selv skal kæmpe med disse tåbelige regler, men få den bedste advokat på sagen med det samme. At være alvorlig syg og samtidig kæmpe mod uretfærdighed som her, er ubærligt. En indsamling skal anmeldes, og det kan gøres over nettet. Vi kunne lynhurtigt få den spredt, så advokaten kan komme igang. Alverdens pøj pøj til jer.

  • Som rådgiver på området gennem nu 12 år kan jeg sige, at din bror langtfra er den første, der rammes i solar plexus af udlændingeloven. Det er helt normal procedure, at når udrejsefristen er overskredet og man møder op hos myndighederne, bliver der ringet til politiet i den hensigt at få ekspederet udlændingen ud omgående. Jeg har gennem tiden set masser af den slags sager her.

    En ting vil jeg dog anbefale: når Udlændingestyrelsen ringer for at afmelde indrejseforbuddet, bør I ikke stille jer tilfreds med at få det telefonisk. I skal forlange at få det på skrift. For det kan de ikke løbe fra senere. Det kan de med en telefonsamtale.

  • Det er godt du skriver om denne her sag! Reglerne er nu så umulige at finde ud af, at selv skr….personalet ikke kan finde ud af dem. Jeg håber på en snarlig – humanitær? – særløsning findes !

  • Al respekt for de to unge mennesker og deres situation. Men regler er regler, og det duer ikke at gradbøje regler på individiveau.
    Kunne en mulighed ikke være, at de bosatte sig i Brasilien? Der er danskere mig bekendt velkomne.
    Eller at de bosætter sig i et ikke EU-land – England kunne efter et Brexit være en mulighed, måske?

  • Jeg er overbevist om at folketing og Udlændingestyrelsen ikke vil lave om på udlændingeloven som den er i dag. Jeg har rejst meget rundt i verden da jeg har været sømand og har boet og har haft tilhørshorhold til Filippinerne i 50 år, og min kone kommer der fra og vi har 2 dejlige drenge på 9 & 11 år, og måtte bosætte mig oppe midt i sverige, da jeg ikke syndtes de var velkommen i mit fødeland Danmark rejste vi for 4 måneder siden,og nu er de alle 3 godt til at tale Svensk, og jeg vil have de skal være Svensker,så må det Danske pas komme i anden række, Udlændingestyrelsen vil ikke skrive noget om at damer rejser til udlandet og finder en mand og ældre mænd rejser til fjerne østen og finder sig en kone.

  • Det gør mig virkeligt ondt at høre om jeres historie – det kan vi – Danmark -ikke være bekendt.
    Selvfølgelig er der regler- der skal overholdes – men en portion empati og næstekærlighed må der også være plads til i sådanne situationer – det er jeg sikker på befolkningen i Danmark ville ønske. ❤️
    Der var en god ide i et tidligere indlæg om at kontakte Knæk Cancer.
    Jeg ønsker jer al mulig held og lykke – og Beder til at din broder og svigerinde må forblive mand og kone i Danmark.
    Kærlige tanker til jer ❤️ Birgit

  • Meget trist historie, det rammer altid de forkerte, håber på det allerbedste for din bror og hans kone, god vind fremover. KÆMP FOR ALT HVAD DU HAR KÆRT <3

  • Jeg synds det er god stof til troværdige aviser, endnu et eksempel på hvor skør udlændingeloven er. Socialdemokraterne bør lave den lov om i en fart. Hvor umenneskelig kan et land være. En gang imellem er jeg helt flov over at bleven dansker. Jeg håber inderligt at det lykkes for jer, at for et godt liv i Danmark. Jeg er selv flyttet til Danmark på grund af min store kærlighed til min kone.
    Kærlige hilsen til jer.

  • Kære Trine ♥️
    Det gør mig usigeligt ondt at Lasse skal gå så meget ondt igennem, samtidig med at hans hjerte må være knust og hans hoved så usigeligt frustreret.
    Jeg er glad for at det nu er 3 mdr og ikke 2 år, men den afgørelse er så vigtig for at kunne hele og komme videre og jeg ville ønske at det ikke var så pokkers bureaukratisk og umenneskeligt et system.
    Det glæder mig at se Lasses smil igen, til trods for alt han går igennem og til trods for at dette er en sær anledning at skrive dette i, så nyder jeg også at følge din blog.
    Mange kærlige hilsner med ønsket om en lysere fremtid for Lasse og Iamae, dig og dine ♥️
    Din mors guddatter ♥️

    • Kære Gitte,

      Tak for dine søde ord og dejligt du følger lidt med. Sender dig gode tanker. Tænk jeg vidste simpelthen ikke at min mor var din gudmor. Hvor fint 🙂

  • Tænk sig at det stadig sker. Har selv været ramt hvor min australsks mand blev udvist pga. vores lejlighed i kbh ikke opfyldte udlændingestyrelsens krav. Vi var 2 unge mennesker med universitets uddannelser – et land som med tiden kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft smider bare uddannede mennesker som vil Danmark godt ud. Var utrolig flov over mit land, heldigvis hjalp den australsk ambassade mig og jeg fik arbejdstilladelse til Australien.
    Men tænk man ikke kan bo i sit eget land bare fordi man finder kærligheden uden for EU.
    Vi bor nu i London for her kan man sagtnes få arbejdstilladelse hvis man er gift med en EU borger ( dengang uk var i EU). Det her var i år 2000.
    Håber på det bedste for dem. Når folk rundt i verden spørger mig hvorfor vi ikke bor i Danmark ryster de bare på hovedet.

  • En ualmindelig krekilsk sagsbehandler, hun havde vel ikke behøvet at ringe til politiet og bede om arrestation. Derudover fuldstændig vanvittigt at Lamae ikke kan få lov til at blive.

  • Hvor smukt og trist på samme tid!
    Føler helt og holdent med dig; vort samfund er ved at underminere sig selv og sit humanistiske fundament, og det er ofte en udfordring at bibeholde stoltheden over Danmark.
    HVIS det ikke lykkes i Danmark, så gør din bror opmærksom på Flensburg løsningen.
    Dog ved jeg ikke, om en afvisning fra et EU land gør det umuligt at søge i et andet.
    Men Tyskland er langt mere humant og meget hurtigere end DK (og Sverige er heller ikke længere optimalt) og som dansker er der mange fordele i Flensburg ift bl.a. job, da du godt må arbejde i DK mens du bor i Flensburg (kun centrum) og stadig søge om opholdstilladelse i Tyskland, og efter ca 1/2 år har du så krav på familiesammenføring i Danmark efter EU reglerne. Skriv gerne pb for mere info.
    De bedste ønsker for kærligheden og din brors helbred! C

  • Dette frygtelige, forfærdelige, triste, kaotiske, umenneskelige behandling som beskrevet her er IKKE bare at scrolle videre uden at tanker florerer om hvordan loven er ssmmenskruet. Vil kalde det følelses UDRENSNING.
    Håber på I får nogle medier ind over, plejer ofte at få tempokadancen og sagsbehandler øjnene op på højeste blænde.

    ?????

  • Jeg har fuld forståelse for Jer begge. jeg selv har været i næsten samme situation i 2014/15 med alvorlig sygdom. Min kone og adoptivbarn blev også udvist. Mit hjerte græder….ligesom Jeres. Der er ikke rigtige ord her andet end – giv ikke op, kæmp og bliv ved.

  • Kæreste Trine, Lasse og Iamae, det gjorde så ondt i maven at læse jeres historie, en historie som jeg håber ender lykkeligt. Den gik lige derind i hjertet hvor desperationen også bor og hvor man tænker – f*** nej i må jo ha misforstået noget!! Hør lige på Mig igen ! Tanken om hvor ondt det har gjort fik tårerne frem.
    Kære Danmarks udlændingeStyrelse, håber ikke at denne skamplet som virkelig stinker langt væk af skrankepaveri og manglende forståelse for de menneskers hvis sag der behandles, skal være en del af vores Danmark – jeg har efterhånden hørt om så mange langt ude sager som vidner om at sagsbehandlingen ikke er god nok eller dybdegående nok. Bare det at få den besked at at Iamae ikke kunne rejse ind i Eu i 2 år – må ha været så chokerende og angst provokerende for et ægtepar hvor den ene part er alvorlig syg – der må være grænser for umenneskeligheden og den kolde magtliderlighed må simpelthen ikke få Overtaget. Vi skulle gerne bevare troen på at Verden er stadig mest god – håber så inderligt sagen ender retfærdigt og lykkeligt. Ønsker jer al mulig healing – af Lasse – af jeres chok og jeres hjerter. Knus Ida

  • Jeg er også gift med en pige fra Brasilien. Vi søgte sammenføring fra Brasilien i 2012 og kom til DK i 2013.

    Selvom vi har været heldige fylder diverse regler stadig meget.

    Min kone taler flydende Dansk og arbejder i en høj stilling inden for Pharma, men alligevel er usikkerheden der hele tiden.
    Vi har boet her i 6 år og hun betaler høj skat, men har ikke rigtig nogle rettigheder.
    Hun skal tage Dansk prøver, medborgerskabs prøve og så videre for at få lov til at søge om permanent ophold.

    Jeg håber at Jeres klage går igennem så I kan få lov til at blive, selvom der nok ikke er meget lyst tilbage efter sådan en omgang.

    Para Lamãe – continua a luta. Se Deus quiser vai dar tudo certo.
    Dizem que o amor supera tudo, é difícil eu sei, mas continua com fé.
    Mostra que o Brasileiro näo desiste nunca !

  • Pisse irriterende, at læse sådan noget……..jeg er selv for strenge regler på området……endda méget strenge.
    Det er jo ikke “os” der skal rammes, men “dem vi ved nok” hvem er. Er ganske enkelt TOTALT latterligt, at “skrankepaverne” ikke jan se forskel på rigtig og forkert…….og ja…..véd godt man ikke må gradbøje loven, hvor 2 + 2 ér 4………. men så ansat for fanden da nogle flere i “skrankepaver” så hvér enkelt sag granskes nøje.
    I din brors tilfælde……og hans søde kone, er der jo ikke SKYGGEN af tvivl om, at hun ville blive en gevinst fir Danmark……..hvorimod jeg kan finde 1000 andre, der ABSOLUT intet har at gøre i Danmark, som alligevel futter rundt og laver ravage.
    Håber virkelig i får jer kæmpet igennem det her…….SKAL ZI SGU ?
    Held og lykke med det hele fra Jylland.

  • Har du henvendt dig til nogle medier? Synes ofte, at hvis en sag kommer i TV-avisen, så tager politikerne affære. Hvor er det bare forfærdeligt! Jeg håber, at den Danske Stat kommer til fornuft og hjerte!

  • Håber at vores ‘yndige land’ kommer til besindelse, så din bror og svigerinde snart for ro og mulighed for at nyde livet som mand og kone.

  • Kæreste Trine
    Jeg sender din bror, hans smukke hustru og alle jer i familie og vennekredsen, mine varmeste og mest positive tanker.
    Din brors oplevelser er blot endnu en skamplet på vores danskhed. I takt med verdens højredrejning, er populismen eksploderet blandt vores folkevalgte, der er ikke længere plads til mennesker i de danske systemer.
    Henvender du dig til systemet, er du pr. automatik: snylter, arbejdssky, hypokonder, eller ude på at smadre de danske værdier. De, der ser mennesket bag henvendelsen er få, og derfor har det i flere år været skammeligt at være dansker.

    Jeg ved, at det kræver MEGET store træk, at få ryddet ud i den politiske populisme, men vi er nødt til at prøve – og sammen, har vi en højere stemme.
    Jeg håber, at du har overskuddet til at hamre på samtlige mediers døre for din bror og hans hustru. Der skal lys på, meget lys og hurtigt. Og måske dette bliver dråben, der endelig tipper bægeret over til fordel for de politikere, der knokler for mennesker frem for numre.

    For filan, hvor jeg håber, I snart kan trække vejret frit igen, vende ryggen til sygdom og råddenskab, det MÅ lykkes.

    De kærligste hilsner fra mig til jer alle.

  • Øv, sikke en historie og hvor er det uretfærdigt….
    For mig at se et udtryk for dumme mennesker har været skyld i en masse tåbelige stramme regler, som desværre er nødvendige i en eller anden udstrækning og et offentligt system som er blevet mere resultatorienteret end fornuftigt.
    At varetægtsfængsle kvinden er jo direkte flovt! Og selvfølgelig møgubehageligt for hende.
    Jeg sidder og tænker, hvis historien ville have udspillet sig i Rusland under Putins styre, ville man tænke “hold kæft hvor er de langt ude, godt man ikke bor der” og det siger jo en del….

  • Hej Trine
    Thanks for sharing their story. It’s with sadness that I read the situation. It’s impressive how the government proceed the case. I wish so much the best for this beautiful couple! ??❤️

  • Øv, hvor bliver jeg sur. Først og fremmest god bedring til din bror, dernæst: Jeg er aktiv socialdemokrat, men de her sager er bare ikke ok. Så jeg har tilladt mig at skrive til Mathias Tesfaye om sagen. Det har jeg selvfølgelig kun gjort, fordi du selv har en offentlig beskrivelse. Det kommer ikke til at ændre noget. Men prøv at få pressen ind over. KH herfra

  • Hvor er menneskeligheden henne? Vi må ikke glemme, at regler lavet for menneskers skyld og ikke omvendt!! Tårevædende.

  • Hi Trine,
    First of all I am deeply sorry to hear once again a story like that.
    After my husband mentioned a story he shared on fb I came here to read it. We were both very affected by Lasse and Iamae’s story because we had been through something similar. I am Brazilian as well and was sent back there after our application was rejected. To make it short I am back to DK and our application has been accepted.
    My advice would be to find as much help as you can, from people who knows about it and can really help (like good politicians).
    But I am mainly writing to say I wish you guys all the best and please send Iamae a big “abraço” from me.

    Love,

    Daniela

  • Regler skal ikke laves eller ændres for den enkelte. Tværtimod skal regler gælde for alle.
    Og hvis reglerne siger, at de ikke kan bo sammen i Danmark, ja så må de jo vende blikket andetsteds hen, hvis de vil være sammen. For mig at se vil det være oplagt, at de tager til Brasilien? Hvad skulle forhindre dem i det? Hvis kærligheden er stor nok, holder den til det. Men hvis det er det danske velfærdssamfund, der trækker, ja så må reglerne jo følges.

    • Enig i at reglerne skal følges. Jeg er dog uenig i at skabe love som ikke ser de enkelte mennekser og ked af at vi i Danmark ikke tillader kærlighed ud over europa.

  • Hej Trine
    Jag kan måske hjælpe din bror, men måske han har fået tilbudt hjælp nok, hvis du mener det kan have hans interesse er du velkommen til at ringe eller skrive til mig

  • Hej Trine
    Må blankt erkende, at efter at jeg har læst den forfærdelige historie om din bror og hans kone på EB, Facebook og her, at jeg er fuldstændig målløs, at det kan ske i Danmark, og netop i en tid hvor der konstant råbes op om menneskerettigheder osv.
    Jeg er ikke flov over at være dansker, men er flov over, at vi som danskere tillader vores folkestyre, at behandle mennesker på den måde, det er simpelthen utilgiveligt.
    Dronningen slutter hvert år sin nytårstale af med sætningen “Gud bevare Danmark”, men kan man tillade sig at fremføre det ønske, når vi behandler mennesker på den måde.??
    Skal jeg sige noget positivt i denne sammenhæng, så varmer det mit hjerte, at din bror har sådan en skøn søster og familie, som kæmper for retfærdigheden.
    Håber at i bliver ved med at kæmpe, og at i med den store støtte fra den danske befolkning kæmper endnu mere.
    Sender de varmeste tanker til jer alle.
    P.S Nu kender jeg ikke reglerne, men er Norge ikke en mulighed for hans kone, indtil hun må rejse ind i Danmark igen.?

  • Hvor er det en frygtelig behandling din bror og kone har fået. Tænk at den slags sker i Danmark. Jeg er rystet. Har delt din historie på FB. Håber der kommer fokus fra politisk sidde og det her bliver fikset efterfulgt af en kæmpe undskyldning. Jeg sender de bedste ønsker til jer og også ønske og god bedring til din bror

  • Virkelig hjerteskærende. Desværre er denmrst effektive løsning en eller flere indslag i medierne sp har politikere en klar tendens til al finde muligheder. Ikke hvergang meeen. Håber der bliver ser med menneskelige øjne på sagen????

  • Jeg har så ondt af din bror og hans kone. Her er da virkeligt et eksempel på, nogen med magt godt kan lide at træde på dem, der allerede ligger ned. Ikke kun slås din bror og kone med han forfærdelige sygdom, men så dette oveni. Det er da nu, at han har brug for hende.
    Jeg forstår godt, at måske ville blive for hårdt for ham, men jeg synes, at I skal stå sammen og gå til medierne med det. Det er den eneste måde, man kan råbe politikerne op på. Og måske vil heldet være med jer, at den nye regering kan se, at der er noget galt.
    Jeg ønsker din bror rigtig god bedring og håber for dem, at alt vil komme til at gå godt.

  • Regler er regler og regler skal følges. At din bror og svigerinde så ikke læste hvad der gjalt i forhold til visummet, er jo ikke vores problem. Den ansatte gjorde akkurat det rette. Når man får en afgørelse om, at man skal udrejse straks, skal man jo ikke blive hængende i flere dage? Og gær man det, er man her ulovligt. Det er logik for burhøns. Myndigheder er derfor forpligtet til at handle. Både Udlændigestyrelsen og Udlændingenævnet. “Synd for” er ikke et lovligt kriterium….

    • Du har tydeligvis ikke læst hvad problemet var. Du har ret love og regler skal overholdes og det blev de også. Hun havde jo købt en flybillet som der stod i brevet at hun skulle. De klagede over afgørelsen, som de blev opfordret til af nævnet. Og så skete alt det her, som nu har gjort at deres groteske sag er endt i Folketinget. Det dr heldigvis håb for Danmark. Det er jeg personligt glad for

  • Er meget ked af at læse hvor hele denne situationen er blevet behandlet.
    Vi har desværre oplevet lignende.
    Min bror bor i Thailand og har gjort det i 10 år. Han har fundet sin kærlighed dernede, de er blevet gift og de venter nu barn. Vi glæder os.
    Men da de var i Dk i sommers blev de gjort opmærksomme på, at de året forinden havde overskredet visummet med 10 dage. De vidste det ikke, de havde taget fejl af datoen. De har været i DK mange gange, hvor de selvfølgelig har overholdt alle regler.
    De 10 dage har nu gjort at hun ikke må rejse ind i DK i 2 år. Og muligvis aldrig kan søge om opholdstilladelse. De havde faktisk ønske om at flytte til DK.

    Vores bedsteforældre er 87, de kommer formentlig aldrig til at møde deres oldebarn, de er for gamle til at rejse til Thailand.
    Vores far fik en hjerneblødning i sommers, han kan heller ikke rejse til Thailand de næste år, grundet mén af hjerneblødningen.

    Så vi står med stor uvished for om vi hvornår vi kommer til at se deres lille ønske barn. Hvornår og om de overhovedet kommer til at kunne flytte til DK.

    • Kære Cindie,

      Sikke en trist historie. Det er så ærgerligt, at loven rammer dem som bare elsker.
      Tillykke med din kommende nevø eller niece.
      Kh fra T

  • Jeg er helt i chok. Hvor er det vildt. Frustrerende! Come on Danmark se på de enkelte sager og detaljer. Hvor bliver jeg pinlig over sådan en afgørelse. Det er ægte menneskeliv og ægte kærlighed, vi taler om her.
    *læste lige kommentaren længere oppe – regler er regler – enig! Men hvis reglerne sucks og rammer de forkerte, skal de laves om.

    ÅH !

    Krydser fingre for at de vågner op og ser logikken… og prøver at leve op til titlen, som The happiest nation. What a joke.

  • Har fulgt Lasse`s kamp i medierne. Det virker så uretfærdigt, der bør være plads til undtagelser og mennesker bør være vigtigere end overholdelse af regler. Jeg håber at Lasses`s kone også har oplevet at Danmark er mere end regler, og at vi er mange der har et åbent sind og åbent hjerte. Surfkarma herfra ❤️??‍♀️

  • Hej Trine,
    Hvor er det dog trist at læse! Jeg er russer og jeg er gift med dansker. Jeg slår over i engelsk. We also got e-mail that I have to leave Denmark after 3 years been living in Copenhagen with my opholdstilladelse. But our story is that I just delayed to pass A1 danish test 3 week ( I passed it 100% good, but later, because we thought it must be idone n integration school VUF). UdlændingeStyrelse decided anyway I must go to Russia and it is after I’ve finished 2 years VUF school, got danish diploma and work full time in Copenhagen . We sent a complaint to Udlændinge Ministri regarding our disagreement with UdlændingeStyrelse, but it didn’t help us ( they hold us without any answer 11 months just to say that they agree with UdlændingeStyrelse. Moreover both departments say that I have strong ties with Russia than with Denmark because I visited my parents often and even offered my danish husband to go with me to Russia:) What a shame that in Denmark there are such a inhumane “dum” treatment to people who love each other and just want to be a family. How dare Danish UdlændingeStyrelse separate couples like in a Nazi way? It is shame and complete disappointment of Denmark as a country from my side and my danish husband side. We are just shocked. In Russia I even can’t imagine such a cruel and inhumane rules , really. So if my story helps someoone, all right then. Just remember that klage til Udlændinge Ministri won’t help you and don’t waste your time, our story as many others 99.9% prove it. Try to find another solution, dear beloved couples, who got experience with danish cruelty.

  • Hei Trine! En lignende historie fra ifjor.. min tidligere svigerfar søkte på oppholdstillatelse etter 50 år som gift med en dansker. Han har vært på besøk i Danmark flere ganger hvert eneste år, i 50 år! På grunn av hana jobb har det vært sånn men nå kan og vil han bo i Danmark i lengere perioder med sin kone. Men ble på samme måte blitt bedt om å forlate landet da han overskred tiden på en språkstest (70+ år gammel man går på dansk språkskurs, vel å merke. Og det er han riktig glad for ellers). Årsaken er at hans danske kone blev diagnosert med kreft og måtte gjennomgå behandling i utlandet, og han var selvfølgelig ved hennes side. Ja, denne loven er noe lort og skjærer alle over samme kam!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *