Vores mindste, vores lillebror, vores Kalle, vores allersidste baby. Det har lakket mod enden i noget tid, nogen (mig) har skulle tage tilløb. Det der sidste stykke af baby, som jeg nok har værnet lidt ekstra om. Sutten. Eller suttarne, som Kalle siger. Han startede i børnehave lige efter nytår, en måneds tid inden han fyldte tre år. Efter et par uger i børnehaven, smed han sin ble – uden forvarsel. Han havde ingen interesse haft for toiletter, men han stoppede bare med at bruge den fra den ene dag til den anden også om natten. Det synes jeg sgu er sejt. Han har ellers ikke været det hurtigste dyr i skoven, når det kom til at kravle, gå, sidde og alt sådan noget motorisk værk. Han er dog kommet efter det og løber hurtigt afsted, gerne med en bold foran sig. Han er blevet en dreng. Han elsker heldigvis stadig lyserød og rød. Han er stor fan af Lynet Mcqueen og vingummibamser. Og så elsker han sine sutter. Gerne mange på en gang.
Vi besluttede for noget tid siden, at når vi kom hjem fra påskeferie og lige ville have et par dage hjemme inden hverdagen, så skulle alle de lyserøde sutter over på suttetræet i fælledparken. Det sidste suttestop i vores familie. Det var i dag. Vi har talt med ham om det flere gange og han har hele tiden, været sådan okay med det. Han klarede det også super flot. Han græd lige lidt, da vi skulle gå fra dem, mest fordi han synes det var synd for dem, at de skulle være udenfor. Alfred og Selma græd også, de kunne slet ikke have at han skulle være ked. Jeg havde lidt blanke øjne, men ikke fordi han var ked, men fordi jeg inden mig selv vinkede farvel til babyen, det er sikkert mega pivet – men jeg synes det er en stor æra der slutter. Jeg har elsket at have babyer i hjemmet og har haft det i ret mange år og det er noget der aldrig nogensinde kommer igen. Heldigvis er han en lige så sød dreng, som han var en baby. To minutter efter, vi var gået væk fra suttetræet var gråden ovre og da vi stod i 7- Eleven og han måtte snuppe en pose vingummi, så var alt godt. Vi har været ude hele dagen og han har kun spurgt efter en sut en enkelt gang.
Da jeg skulle putte ham, sagde han overraskede nok at han glædede sig til at skulle sove uden sut. Wtf? Han sover ikke endnu og har kaldt et par gange fordi han ville have en tår vand. Jeg tænker det tager lidt længere tid at falde i søvn, men han er ikke ked af det og det er dejligt. Det mener jeg de to andre var den første aften, men det var noget der hurtigt stoppede. Nu efter at have prøvet suttestop hele tre gange, så kan jeg konkludere at det for ingen af børnene har været et problem. Det tager måske lige et par dage og så er sutten fuldstændig glemt. Jeg tror ofte at det er os forældre, som frygter det lidt, for sutten er jo et super godt “redskab” når man har små børn, ingen tvivl om det. Det er rart lige at stikke sit barn en sut, når de er kede af det eller utidige. Heldigvis duer et kram og et kys mindst lige så godt, når først sutten er et overstået kapitel. Kalle har også sådan en nusseklud og den sover han stadig med.
Det er altså lidt vildt, så meget der er sket den sidste tid med ungerne. De er blevet så selvstændige og lidt ligesom med sutten, så gør det mig både rørstrømsk og stolt på samme tid. Vores sidste lille menneske er for længst blevet et rigtigt lille menneske med egne meninger og lange forklaringer. Jeg elsker at lære ham bedre og bedre at kende og jeg elsker at se, at han bare passer ind. “Tænk hvis vi ikke havde lavet ham”, sådan siger Søren og jeg ret ofte til hinanden. For det lå ikke helt i kortene at vi skulle have tre børn. Det skulle vi og vi har aldrig fortrudt det et eneste sekund. Ahr okay, der var lige den gang hvor han skreg hver aften, da havde vi vidst begge momenter, hvor vi tænke på hvad fanden vi havde gjort. Men bortset fra det. Det er noget tid siden, men jeg har skrevet et indlæg som beskriver det her med, om vi blev slået hjem af at få en tre’er. Det kan læses her, hvis man lyster. Nu er vi i hvert fald snart helt tilbage i gamet, uden at skulle have tasker stoppet med bleer, sutter og skiftetøj med alle steder også hvis man bare skal i Netto. Vi har dog stadig klapvognen og den elsker jeg simpelthen. Hvordan gør man uden at have muligheden for at stoppe alt muligt under den når man er på tur? Det kan jeg slet ikke huske.
Han er forresten faldet i søvn. Efter to tår vand. Ihh altså!
Okay jeg stopper nu. Hej hej baby Kalle Emil.