Jeg er begyndt at løbe. Egentlig startede det med, at jeg i sidste uge meldte mig ind i Fitness World, fordi jeg gerne ville gå på diverse hold. Det viste sig bare at grundet corona, så er der enorm lang kø på alle de hold jeg gerne vil være med på. I går kom jeg dog endelig med på et hold, jeg trak i træningstøjet, blærede mig med det på Instagram og var top klar.
Tidligere i mit liv trænede jeg flere gange om ugen i et træningscenter og jeg elskede det faktisk. Især holdtræning med høj musik og koreografi. Det er dog mere eller mindre tre børn siden sidst, at jeg trænede på den måde. Lige inden corona havde jeg en personlig træner, som fik mig i gang med gulvtræning med vægte osv, men så lukkede Danmark ned og det gjorde min træning også. Som i fuldstændig.
Nå, men så stod jeg der i går i mine fancy træningsbukser og var klar til holdtræning igen. Lidt nervøs for om jeg overhovedet kunne hitte ud af det, men glad og klar. Pliiing sagde min telefon, en sms som kunne fortælle mig at holdet var aflyst. Lort mand!
Men, jeg besluttede mig simpelthen for at trække i løbeskoene. For min motivation var der stadig og ærlig talt, så tror jeg det med holdtræningen får lidt lange udsigter pt. Sidste gang jeg løb, var jeg kun mor til to børn, så det er immervæk ved at være noget tid siden sidst. Hej Kalle som bliver fem år i februar. Men jeg løb. Jeg løb hele vejen med høj musik og det smukkeste efterårs sceneri. Ja altså, det var bare tre kilometer – men man skal starte et sted. Mens jeg løb besluttede jeg mig for at melde mig ud af det center igen, for det er simpelthen for svært at komme med på de hold og når jeg har børnene i ni dage, passer det dårligt med tiderne også. Måske når Danmark er mere åben igen.
Jeg vil løbe og om lidt går jeg i Sportmaster og køber mig et par små håndvægte til mine mormorarme. Så kan jeg løbe når det passer ind og træne med vægte hjemme.
Jeg fik mange beskeder på Instagram fra andre kvinder, som skrev at det var rart at jeg delte min træning, som jeg ikke har lavet i mange år. At det gav dem en følelse af, at det virkelig aldrig er for sent at komme i gang (igen). Det er sgu aldrig for sent, det lover jeg jer! Det handler om, at slå til når overskuddet lander. Og måske liiiige presse sig selv lidt derhen, for som I ved, så kommer der endnu mere overskud, når vi har det godt med os selv. Og det er længe siden, at jeg har mærket min krop på den måde og det giver mig en følelse af at være i live. Af at være stærk.
Mens jeg løb igen her i formiddags mødte jeg mange med barnevogne og legepladsen var stoppet med børn, forældre og to-go kaffer. Jeg har været en af dem i over ti år. Jeg har været der uendelig mange gange. Tidlige morgener med barnevognen, formiddage på legepladsen. Nu løber jeg bare forbi, mens jeg smiler til dem. Jeg er ikke der længere. Jeg har mere tid til at være mig…på godt og på ondt. Men jeg forsøger at se på det gode og hvis jeg bliver stærk igen, så er jeg det også sammen med børnene.
Det er snart et år siden, at jeg blev skilt. Jeg har været igennem en lidt vild periode. Når mine børn har været hos deres far, så har jeg gået meget ud. Har drukket mere alkohol end jeg har gjort de sidste ti år. Jeg bliver dog stadig fuld af to glas, så der skal ikke så meget til. Jeg har ligget med tømmermænd og givet den rigeligt med gas. Teenage dagene plejer jeg at kalde de dage, fordi jeg går i teenage mode på flere parametre. Jeg tror lidt de dage er ovre. Eller de kommer i hvert fald i en lidt anden udgave.. stadig med tomt køleskab og mærkelige tidspunkter at spise på foran fjerneren i sofaen.
Jeg er blevet bedre til bare at være, til ikke at have alt for mange aftaler og nu vil jeg prøve også at bruge dagene til at passe endnu bedre på mig selv. Ikke at jeg skal være hellig, jeg vil stadig ud med mine venner og drikke vin. Hmm, men det bliver samtidig lidt svært med de nye strammere restriktioner i forhold til corona. Det er nok verdens dårligste timing at blive skilt lige før sådan en krise. Det er i hvert fald lidt svært, hvis nu man også gerne vil møde nye mennesker og danse til den lyse morgen.
Nu vil jeg løbe og jeg har set at der findes en sej uforpligtende løbeklub på Nørrebro. Der kan man jo også møde mennekser, holde afstand og være udenfor.
Jeg hepper på alle jer der skrev at I også gerne ville i gang igen. Vi gør det sammen. Sammen hver for sig.
Hvor sejt! Jeg er lige på løbe-pause grundet en hofteoperation, men glæder mig meget til at komme tllbage. Og man kan sagtens løbe sammen hver for sig! Det gjorde jeg inden operationen. Så sendte man lige en lille besked afsted!
Hvor har du fundet den løbeklub henne? Leder virkelig efter en til når jeg må løbe igen! Måske du en dag vil dele lidt ud af hvilket træningstøj du er (bliver??) glad for?
Knus!! (og tak for deeeejlig blog!!!)
Hej Amanda,
Det er også en fantastisk måde at bevæge sig på….når man er inde i en god stime i hvert fald.Sammen hver for sig kan virkelig noget!
Nbro running hedder den. Jo, jeg kan godt lave en lille træningstøj kollage 🙂
Rigtig god bedring med hoften
Kh fra Trine og tak