Trædemøllen, hamsterhjulet – livet. Bare livet.

Kender i det, når man føler at man har ramt muren? Jeg har ramt den. Lidt. Jeg har i hvert fald snittet den. Jeg har sådan en følelse af aldrig at nå i mål, at alt hvad jeg går og gør er det samme igen og igen. Gentagelser, dag efter dag. Delmål, som så bare starter forfra dagen efter. Bunker, rykken rundt på de samme ting og dimser. Rod som flytter sig fra sted til sted uden en bestemt plads. Trætte ben, træt hovede. Muren som bare føles kold og hård.

Nogengange får jeg snerten af sådan en følelse af klaustrofobi i mit eget (hverdags) liv. Jeg spæner afsted og kommer ingen vegne. Jeg vasker tøj, handler ind, lægger tøj væk og frem. Jeg børster tænder, synger godnatsange, puster på blødende knæ, tjekker forældreintra. Jeg skifter ble, jeg vasker hår, jeg laver mad, jeg klipper hundrede negle, jeg putter solcreme på osv osv. For så at gøre det igen næste dag. Jeg elsker det alt sammen, 80 % af tiden, men lige nu – lige nu har jeg følelsen af at pakke mig selv sammen for en stund, en lille stund uden pligter. Eller bare en stund, hvor nogle af mine pligter faktisk kom helt i bund , sådan så det hele ikke bare startede forfra i morgen. For det gør det jo. Igen og igen.

Jeg tager intet for givet i livet og gør alt jeg kan, for at leve det bedste jeg har lært. Hver dag. Jeg sætter pris på ganske små ting og forsøger at være positiv omkring det meste i mit liv. Meget af det består af ovenstående og det formår jeg egentlig også at omfavne. Meget af det er jo ikke forevigt og det er en periode med små børn, som ikke varer evigt (8 år indtil nu, phew) Jeg er taknemmelig for alt hvad jeg har, det er jeg – men jeg er emmermugme også træt. Og lige nu, der får de sidste 20 % lov til at fylde. Og det gør altså, at jeg er træt af at spæne rundt og rundt i min trædemølle af et liv. Derfor er det også sådan, at det jeg glæder mig aller mest til ved vores ferie til Mallorca i næste uge, det er at nogen skal handle ind og lave vores mad, vaske vores sengetøj og sågar rede vores senge. Fuck det bliver rart.

Faktisk har vi lige opdaget at vi rejser til Mallorca tirsdag morgen istedet for onsdag og det er så typisk os, ikke at have helt styr på det. Og det gjorde også¨lige at mit pres tog lidt til i styrke. For hele mandag skal vi i Tivoli og jeg ved bare at vi er helt splattede når vi kommer hjem. Der skal vi så pakke til ti dage og op klokken fire om natten og afsted. Pyhaa, men jeg ved heldigvis at så snart vi sidder i flyveren, så starter ferien og så skal jeg holde næsten fri. Næsten, slet ikke helt – og det skal jeg lige lære at navigere i.

Jeg øver mig i at slippe lidt, at lade rod være rod – men faktum er at jeg ikke trives i det. Ikke i det synlige rod. Indtil nu, har jeg faktisk kunne trives storartet med alt det rod, som ikke var synligt. Det går mig bare på nu, jeg ved det ligger der og gemmer sig i samtlige af mine skabe og på en eller anden måde, presser det mig at vide at det er der. Jeg er et rodehovede af natur og har ikke særlig meget struktur, jeg prøver at holde den, men det er svært når min mand heller ikke er skide skruktureret. Jeg prøver at være systematisk i mine hverdage, men mine dagtimer, hvor jeg skal arbejde er korte – fordi det er mig som er den på hjemmefronten. Trinesblend går bedre end jeg på nogen måde havde turde håbe på og det er jeg pisse PISSE stolt over, men det har ikke frigivet helt så meget tid som jeg lidt havde tænkt – derfor har jeg travlt, muren er derfor ikke kun dårlig. Den er der jo også, som et symbol på at det hele går godt, rigtig godt. Men alt hvad jeg gør her i min butik, gør jeg for første gang. Ha ha, det er lidt som at blive mor for første gang – hvor man famler sig lidt frem. Sådan gør jeg også i mit selvstændige virke. Og det gør altså også at jeg bliver lidt træt oppe i knolden.

Jeg gør det hele selv. Og har mange kasketter på, når jeg sidder her og arbejder. I er flere som faktisk har spurgt mere ind til bloggen og “forretningsdelen” af den. Er det spændende at høre mere om? Altså om hvordan det foregår? Eller er det røvsygt? Jeg laver gerne et indlæg om det, men vil ikke proppe det ned i nogens hals, hvis slet ikke det er interessant. Så fortsætter jeg blot med at besvare de spørgsmål jeg får en del af privat og i kommentarfeltet.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *