I dag er det ti år siden, at min mor døde. Ti år siden at jeg havde en mor, som også var min bedste ven.
Når jeg ser på mit liv i dag, så er det efterhånden blevet opdelt i forskellige tider. Der er tiden før og efter børn, tiden før og efter jeg blev selvstændig, tiden før og efter skilsmisse – og så er der tiden før og efter min mors død. Det er i hvert fald ofte sådan jeg tænker, hvis jeg skal tidsestimere et eller andet i mit liv.
Ti år er gået. Jeg er 41 år og har jo mit eget rigtig dejlige liv. Min egen familie, men der går alligevel nærmest ikke en dag, hvor jeg ikke savner min mor. Savner at mit barndomshjem. Savner at have en mormor til mine børn, som jeg uden tvivl ved ville have været verdens bedste. For hun var verdens bedste mor. Jeg savner at ringe til hende og fortælle hende om stort og småt. “Mor mobil” findes stadig i mine kontakter i min mobiltelefon og det er jo skørt, men jeg kan ikke rigtig få mig selv til at slette hende derinde.
Jeg har sovet helt vildt dårligt i nat. Gennemlevet den lortenat vi havde for ti år siden. Opringningen fra min far, som sagde “mor er ikke mere”. At forlade lille bitte Alfred. Taxaturen alene der midt om natten ud til min bror. Hans ansigt, da han åbnede døren helt søvndrukken og så det var mig og vores far. Lugten på afdelingen inde på Rigshospitalet, hvor hun havde været indlagt så længe. Personalet, som kom ind på deres fridage for at sige farvel. Synet af min mor. Hun så ikke fredfyldt ud, som man ellers siger. Hun led en frygtelig død…helt alene. Av.
Ti år efter er det stadig alt det, sammen med månederne før, der fylder allermest i forhold til minderne om min mor. Jeg skal aktivt tænke udenom det, for at tænke på alt det gode der var før.
Men alle de gode minder findes der omme bagved smerten og savnet. Kærligheden lever stadig i mit hjerte. Den forsvinder aldrig, ikke en gang med døden og tiden.
Det synes jeg er smukt.
Så glad over sangria bliver jeg også 🙂
Nej, det er bare ikke fedt ikke at have sin mor, og hun vil være savnet altid. Jeg håber jeg bliver virkelig gammel, så mine børn selv er min. 60, når jeg går bort 🙂
Ps. Jeg har også stadig “Mor mobil” i mine kontakter, under favoritter. Det er lidt hyggeligt og jeg kan heller ikke få mig selv til at slette hende. Det er snart 7 år siden min mor døde. Min yngste var kun blot 1 år gammel. Tiden går virkelig stærkt. Nogen gange føltes det som var det i går…
KH
Sådan tænker og håber jeg virkelig også.
Tanker din vej. Og ja, tiden er for vild. Min ældste var 8 måneder og han bliver 11 år næste gang.
Kh T
Ja det er hårdt at miste en mor?synes også det var alt for tidligt for dig?tanker og kram sender jeg?
Mistede min mor til demens for 2 år siden og selv om hun er her fysisk arbejder jeg med sorgen over at have mistet hende.
Jeg er dog ligesom dig dybt taknemmelig over at være blevet elsket af min mor og vide hun lever igennem mig og mine børn❤️?
Det er også en gave, at man har haft en mor med så stor en kærlighed. Det skal man aldrig tage for givet. Jeg er ked af du også har “mistet”, selvom hun stadig er her. Det må være rigtig hårdt. Tusind tanker.
Kh T
Kæmpe kram til dig kære Trine ❤️
Tusind tak for det
Kh T
Varme tanker til dig, Trine.
Jeg kan genkende mange af de ting du skriver. Mistede selv min mor for 4 år siden.
Jeg er nu gravid med mit første barn – og jeg glæder mig helt vildt.
Men nu hvor min termin begynder at komme tættere på savner jeg min mor mere end nogen gang. Jeg er så ked af, at mit barn ikke får lære mormor at kende.
Jeg vil dog prøve at snakke om og mindes hende sammen med mit barn, så han lærer mormor lidt at kende – bare på en anden måde. Også vil jeg have hendes værdier og handlinger i tankene og håbe, at jeg selv bliver en lige så god mor.
Sikke fine tanker du gør dig. Jeg taler også meget om min mor og børnene kan nærmest savne hende, selvom de ikke kender hende rigtigt. Det er som om hun lever lidt videre i dem, fordi jeg forsøger at være mor på hendes fine måde overfor dem.
Det gør mig ondt, at du også har mistet. Det er sådan et savn
Kh fra Trine
Kære Trine,
Hvor kan jeg genkende den smerte du beskriver. Jeg mistede som 34-årig, min far. Han blev lige 66år. Det er nu to år siden. Men jeg tænker på ham, hver eneste dag. Savner ham, hver eneste dag. Han står også som Daddy i min mobil. Jeg kan ikke slette hans nummer ❤️
Så tanker til dig på denne svære dag
Knus
Trine
Kære Trine
Først og fremmest en masse varme tanker til dig❤️
Jeg har lige taget en tudetur, fordi jeg kan genkende så meget at det du fortæller om, i det forløb, jeg var igennem for 8 år siden, da jeg mistede min mor. Jeg var selv nybagt mor(min datter var 3 måneder), da min mor døde helt alene på RH. Jeg kunne så godt unde min mor og datter, at have det der specielle forhold og det gør så ondt, at vi mangler mormor. Nu er jeg gravid igen og synes også det er mega hårdt, at være gravid uden min mor ved min side. Jeg savner hende helt inde i knoglerne og er stadig ved at ringe til hende hver dag, for at fortælle hende om stort og småt… Jeg føler mig dog også meget priviligeret over, at jeg har haft sådan en dejlig mor❤️
Din fortælling og ord rammer?
Jeg har også stadig “fatter mobil” på min telefon❤️❤️
Kære Trine
Av. Jeg mistede min egen far i april. Midt under Corona-nedlukning, hvor vi ikke måtte komme og besøge ham på hospitalet fordi personalet fastholdt at han ikke var døende. Meget sigende døde min far midt i en stuegang. Jeg kan stadig ikke holde ud at tænke tanken til ende at vi ikke var hos ham.
Så jeg ved hvordan du har det i forhold til din mor. Vh Trine
Kære Trine
Tak for at dele dine tanker og et stort kram i din retning. Det er nemlig bare så ufattelig hårdt! Det er 10 år siden min Far døde og 9,5 år siden min mor døde. Når jeg tænker over det, føles det som i går. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på mine forældre. Særligt min Mor savner jeg vildt meget, og nogle gange så meget, at det gør ondt helt ind i de inderste knogler. Jeg er også SÅ ked af, at mine drenge på 5 og 2 aldrig fik mødt Mormor. Hun bor nu oppe på stjernerne og vi snakker meget om hende. Min ældste kan også savne Mormor rigtig meget, når han gør det, vil han høre historier om hende og bygge en trappe ud af LEGO, så han kan kravle op til hende på stjerne. Da han var lidt yngre sagde han “Jeg kravler op til Mormor, lukker hullet og tager hende med ned til dig Mor, så skal vi ikke savne hende mere” Av ?