The art of letting go (eller) – kunsten i at give slip.

Det lyder bare så pænt på engelsk. Synes jeg i hvert fald. Men om det er på dansk eller engelsk gør det ikke hverken lettere eller nemmere. Shit, det er en af de ting i verden som jeg synes er sværest. Ja, jeg har svært ved at give slip. Altså at give slip på mig selv.

Dengang jeg mistede min mor gik jeg hos nogle psykologer og fælles for dem var, at de sagde at jeg ikke trak mit vejr. Kun halvt. Mine skuldre sad oppe under skyerne og jeg holdt på mit vejr og dermed også på mig selv. Og jeg gør det stadig, og det gjorde jeg måske også inden jeg mistede min mor. Måske er det bare en vane, men jeg prøver at være meget opmærksom på det. Altså jeg øver mig i at kunne trække mit vejr heeeeeelt ned i maven og det hjælper så meget, når jeg gør det. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg sådan går og holder på mig selv. Det føles som om jeg holder igen. Jeg holder igen på mine følelser, sådan ubevidst. Eller, jeg er bevidst om jeg gør det, men det er som sådan ikke en bevidst handling. Jeg er ret god til at kontrollere mine følelser, det har jeg været længe. Det er få gange hvor jeg sådan har ladet dem få frit løb. Dengang for snart syv år siden, der var der noget som blev slukket indeni mig, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af at tænde for præcis den knap igen. Måske den er væk og simpelthen ikke en del af mig længere. Jeg ved det ikke. Det sidste halve år, har jeg heldigvis fundet en ny knap som mindende om den gamle. Og jeg mærker derfor mig selv meget bedre end for blot kort tid siden. Heldigvis, det andet føltes lidt ligesom at bo inde i en vakuum pakket krop. Min mand siger det også, at jeg er blevet bedre til at lade mig selv føle glæde igen. I lang tid oplevede han nemlig, at jeg ikke ville tillade mig selv at føle ægte glæde. Det var ikke med vilje og jeg var heller ikke klar over det var sådan, men jeg kan godt se det nu. Jeg følte det var så forkert at verden bare gik sin glade vej videre, når alt var forkert indeni mig. Det eneste jeg kunne føle i meget meget lang tid, det var min baby Alfred. Heldigvis for det. Og stakkels min mand, det var godt han holdte ud. Det er jeg så glad for.

Jeg er også blevet bedre til at trække mit vejr, fordi jeg ved det er godt for mig at trække det helt i ned i det dybeste. Jeg tager dog stadig mig selv i at holde på det og have mine hænder knyttet, selv når jeg bare sidder alene. Det er ubehageligt og jeg vil så gerne af med det. Ting tager bare tid og det her lang tid. Det er blandt andet også en af årsagerne til, at jeg er startet til yoga .Yoga som jo også handler om at trække sit vejr, at slippe al luften ud. Efter sådan en yoga time, føler jeg mig derfor 20 kilo lettere, både i kropsvægt og i sind. Jeg kan mærke, at jeg slipper mere og mere, hver gang jeg er i træningslokalet. Jeg tør mere ligesom jeg ude i verdenen tør at slippe mig selv mere ud af mit vakuum. I dag var jeg til yoga igen og der læste jeg et opslag om vejrtrækning. Der stod simpelthen at vores vejrtrækning påvirker vores krops bevægelighed, sindstilstand, vores rummelighed og vores relation til omverdenen . Pyha, jeg blev lettet over at jeg er begyndt at blive bedre til at trække vejret, for jeg er enig i det hele. Min holden på mit vejr og på mig selv, har haft en kæmpe stor betydning i mit liv!

Jeg er god til at være glad og positiv og det er nok også derfor sorgen aldrig fik mig helt i knæ. Nogengange tænker jeg dog, det måske havde været bedre hvis jeg havde sluppet helt og lagt mig under dynen i min sorg. Jeg prøvede faktisk, men jeg kunne ikke. Derfor må det simpelthen betegnes som noget af den fineste, sårbareste, modigeste og undervurderede kunst – at kunne give slip. Det handler måske også om tro. Ikke den religiøse slags, men om at turde tro på livet. På det gode liv, som ikke handler om sygdom og død. Jeg tror på det nu og jeg er også ægte glad med bobler i maven og jeg smiler og griner og tør mærke når jeg ER glad.

Følg rigtig gerne med på BLOGLOVIN’ , FACEBOOK & INSTAGRAM

.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *