Tak og sommerhus snak.

Tak, fordi i har taget så godt imod mine ord. Tak for så mange dejlige søde varme beskeder. Det betyder så utrolig meget.

Vi tager til vores ynglings ø i morgen. Nemlig Bornholm. Vi låner min svigermors fine sommerhus, som ligger helt ud til Dueodde stand. Så jeg glæder mig til at falde i søvn til bølgernes brusen. Vi har snart holdt en del rigtig gode ferier derovre og børnene elsker det. Jeg glæder mig til at slappe helt af og bare være sammen, uden at skulle nå noget specielt. Billederne ovenover er fra vores ferie derovre i sommer.

Alfred har feber, så vi krydser hele vores krop for at han ikke bliver sådan rigtig syg.

Vi har selv et sommerhus oppe i Nordsjælland i Dronningmølle. Det har vi haft udlejet et helt år, vi får det tilbage igen her d. 1. maj og det glæder vi os helt vildt meget til. Især til de små weekend getaways her over foråret, det føles top godt for os at komme derop. Det her med sommerhus er noget min mand har introduceret mig for. Han har nemlig som barn, holdt næsten alle sine skoleferier i sommerhus. Det er virkelig en dejlig måde at være sammen på og der er altså noget om snakken. For så snart vi træder ind på grunden, så går vi helt ned i gear og går i et helt særligt sommerhus mode. Noget med træsko og ild i brændeovnen. I love it.

Vores sommerhus er sådan et lille ægte sommerhus, som ikke kan bruges om vinteren. Det er piv utæt og har mus, til gengæld har det mega meget personlighed og charme. Det trænger dog alligevel til en lille update, så vi planlægger at sætte et nyt køkken op. Det oprindelige køkken er nemlig meget lavt og uden en opper i huset, får man altså ret ondt i ryggen af at vaske op. Vi har kig på et køkken fra Reformcph. De laver nemlig fronter, sokler og bordplade, som man kan sætte på elementer fra IKEA. Super smart løsning. Og jeg synes deres udtryk går meget godt i spænd med vores lille arkitekttegnede hus fra 60’erne. Ungernes værelse, trænger også til en tur. Kalle har aldrig været med deroppe, så ham skal der lige gøres plads til . I stuen har vi den fineste gamle Wegner sofa, men den er altså ikke så familieagtig. Vi har brug for noget vi bedre kan flyde i alle sammen. Vi har kig på sofaen fra IKEA, på nedstående billeder. Den fås i mange farver og former. Vi må se hvor langt vi når og hvad pengepungen tillader. Det skal nok blive godt omend lidt småt.

Køkken og sofa inspo

Rigtig god weekend fra Trine

(Visited 4 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *