Sydsjælland tur retur: En tur ned af memory lane

Jeg tog toget til Vordingborg i fredags, bare mig helt alene. Det føles sgu altid lidt mærkeligt, sådan at smutte fra familien op til en weekend. Men jeg var inviteret til en lang hyggedag sammen med en veninde lørdag og ville også gerne se min far, som jo bor i Vordingborg (hvor jeg kommer fra).

Da min mor døde, flyttede min far en årrække væk fra byen og det betød, at jeg ikke rigtig kom dernede i den periode. Jeg mistede min hjemby og uden jeg sådan har tænkt over det tidligere, så har jeg faktisk savnet den følelse det giver at “komme rigtig hjem” også selvom min far ikke længere bor i mit barndomshjem. Jeg kender Vordingborg bedre end meget andet (måske også fordi jeg var landpost dernede) og jeg nyder at være tilbage i provinsen. Der hvor alle kender alle. Hvor man hilser op til flere gange, når man trasker op gennem hovedgaden. Det er sgu da hyggeligt. Ikke at jeg nogensinde kunne forestille mig at flytte tilbage, for jeg synes jo selv at vi bor i verdens bedste Nørrebro landsby, hvor man mere eller mindre også kender alle. Bare på en anden måde.

Lørdag formiddag dyttede min veninde udenfor vinduet hos min far og vi drønede en tur til Næstved. Eller Næver, som byen går under i lokale kredse. Da jeg flyttede hjemmefra flyttede jeg til Næstved og jeg elskede at bo der. Det var mens jeg læste til sygeplejerske og selvom det er en mindre by, så føltes den meget stor i forhold til Vordingborg. Vi spiste frokost på min gamle stamcafé Oliver og der var ikke et øje tørt (altså hos mig selv). Da jeg boede i Vordingborg, var der vidst ingen caféer og jeg husker derfor hvordan jeg i mine start tyvere opdagede cafélivet i Næstved. Hvordan jeg elskede at sidde flere timer over den samme kop chai latte eller en portion nachos med rigeligt ost på. Jeg var jo på SU, så det blev sjældent til meget mere, men det var top hyggeligt. Det var det også i lørdags og vi havde også penge til at spise ægte mad. Bagefter gik vi på jagt i genbrugsbutikkerne, som er en hel del billigere end her i København -og ellers slentrede vi bare omkring og nød julestemningen i den fine by.

Vi kørte også forbi min første lejlighed, som lignede sig selv fuldstændig. Altså af det jeg kunne se udefra. Jeg var simpelthen så glad for at bo lige der. Mit første hjem, som var helt mit. Det var en leje lejlighed, et enkelt værelse – og jo altså ikke særlig stor, men jeg tror faktisk at det var der, at jeg sådan rigtig begyndte at interessere mig for boligindretning. Jeg fandt en del møbler på loppemarked og elskede at gå og finde sjove små indslag til lejligheden. Der var ikke meget af nogen særlig værdi, men jeg elskede hver en lille dåse til havregryn jeg havde fundet. Det var et simpelt liv dengang. Studie, arbejde, venner, kæreste(r), fester, træning. Og flere fester.

Jeg tror faktisk det er meget sundt at huske sig selv på, hvor man kommer fra og især at huske på noget af alt det som var. Minderne. For det er jo netop mange af de oplevelser, der er med til at skabe den man er. Også nu.

Tilbage i Vordingborg endte vi med at bestille pizza hos den lokale, som på ingen måde har pizza med gedeost og kartoffel – det var mest noget med skinke i strimler og bearnaise sovs. Lige på det punkt, der er jeg sgu med tiden nok blevet lidt Københavner snobbet. Ha ha. Vi så finalen i Den Store Bagedyst, mens vi drak rød cola og spiste dårlig pizza. Det gjorde dog ingenting, for vi havde den dejligste aften med ild i brændeovnen og gode snakke. Sådan nogle der betyder rigtig meget.

Og så ellers hjem igen til min far, for at overnatte. Det er altså også helt særligt, at kunne få lov til det. Bare mig og min far.

I aften er Søren til julefrokost, derudover kommer denne weekend til at stå i børnenes tegn. Måske vi skulle bage noget? Noget vi kan overpynte med glasur og farver. Det tror jeg. Men først boller i karry og fredagsfilm.

God weekend.

(Visited 11 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *