Sur gammel dame, cigaretter og en skrøbelig hamster

Aj altså, jeg fik det helt dårligt i går inden ungernes sengetid. Vi har jo en lille kær dværghamster og vores Kalle er (selvfølgelig) lidt bange for dyret. Altså han er vild med at kigge på ham, men tør ikke at røre. I går aftes turde han så lige pludselig godt at ae ham, imens jeg holder Bøvs i min hånd og har lille Kalle på skødet. Jeg bliver nok lidt overilet over at min Kalle pludselig sådan finder modet frem, så jeg sætter Bøvs på Kalles lår og så går Kalle ellers i panik. Jeg når lige at gribe Bøvs, men taber ham så ned på gulvet og det kan sådan nogle små dyr ikke tåle. Faktisk har jeg aldrig hørt ham sige noget som helst, men lige inden den røg på gulvet, kom der et ret højt skrig. Gisp altså. Han virker heldigvis til at være helt okay og her til morgen er den helt frisk som en havørn. Åh Gud jeg håber ikke den kom til skade, men det er altså en skrøbelig fætter sådan en dværg hamster. Og helt ærlig også en lidt kedelig fætter, sover dagen lang og spæner rundt natten lang. Godt vores lejlighed er lang og han kan hygge sig langt fra vores gemakker.

Nå det var egentlig et sidespor, men måtte lige dele det med jer. Nu til noget ganske ganske andet. Jeg har længe tænkt over noget. Åh nej, nu tænker jeg åbenbart igen. Jeg har tænkt over det her lidt smarte ord – at være influencer. Egentlig er jeg ikke top vild med ordet, titlen eller hvordan man nu lige sætter den fast, men okay det er jo fint nok at sætte en mærkat på mennesket bag Instagram, blogs og andre medier. Men hvornår er man influencer? Er det når man har mange følgere, når man lever af at influere? Eller? I princippet er man vel også influencer, selvom man “kun” har ti som følger med, for de ti mennesker bliver vel også inspireret, påvirket eller influeret. Lige meget hvordan man vender og drejer ordet og om man kan lide det eller ej, så er det en titel som jeg selv ofte får. En influent, en som influere andre. Og det som jeg influerer med skal jo helst være noget godt, for jeg vil da gerne blive associeret med noget rart, med noget pænt, med gode værdier og andet positivt. Jeg indeholder helt sikkert også masser af dårlige egenskaber, men det er da ikke noget jeg ønsker at sende ned over jer derude. Jeg har bestemt ikke lyst til at påvirke i negativ retning. Ikke med vilje i hvert fald. Alligevel så bliver noget af det jeg gør, opfattet negativt OG fordi jeg er influencer (og ikke har influenza), så er det som om, at jeg lige skal passe det ekstra på. Som når jeg for eksempel cykler og en gang i mellem vælger at filme en lille film med min telefon, så hænder det at min indbakke flyder over med, at jeg skal passe på og at det jeg gør er rigtig dumt. At jeg som influencer ikke må påvirke andre til at gøre det samme. Her må jeg bare svare, at når jeg filmer så har jeg – ligesom når jeg vælger at række min hånd bagom til Kalles lille hånd på stolen, vurderet at jeg cykler et sted uden biler og at jeg føler det er sikkert nok at cykle med kun en hånd fast om styret. Den vurdering laver jeg ganske fint selv. Jeg ville aldrig udsætte mig selv eller andre for fare og gør det aldrig hvis jeg har børn bag på. Eller hvis jeg drikker en iskaffe af plastik, så er det altså ikke fordi jeg er et dårligt menneske. Jeg prøver at leve så fint, som overhovedet muligt – men jeg er ikke bedre end andre blot fordi jeg er Influencer. I princippet så bliver vi vel alle påvirkede af det vi ser, mennesker på vores vej, den flotte dame i magasinet, af vores forældre, venner, kollegaer, naboer osv osv. Sådan har det altid været. Jeg synes dog faktisk alligevel der ligger et vist ansvar i at være en slags offentlig influent. Og det er nok her den sure gamle dame kommer ind (mig), for jeg har lagt mærke til noget. Det er aldrig noget jeg ville kommentere direkte på, men jeg bliver alligevel lidt harm. Måske harm på samme måde, som nogen bliver det når jeg drikker min kaffe af en plastik kop. Jeg har lagt mærke til at flere og flere af de lidt mode agtige profiler henne på Instagram er begyndt at posere iført flot tøj (som vanligt) men med en cigaret i hånden. Og det kan jeg mærke at jeg bliver harm over. For helt ærligt, vi ved jo alle at det er skide usundt at ryge og når man lever af at influere andre derude, og måske især influere nogle mennesker som er rigtig unge, så synes jeg bare det ser helt forkert ud. Og jeg er ellers ikke særlig emsig i forhold til rygning sådan generelt, det synes jeg folk må helt selv om og det må være deres eget ansvar. Jeg tænker det er et bevidst valg at lade sig fotografere med cigaretten – at den nærmest er en accessorie til det nøje udvalgte outfit og lige netop det synes jeg altså bare er mega ærgerligt og også lidt forkert. Er det bare mig?

Se mig se mig – ville det ikke være et forkert signal at sende, hvis jeg havde en cigabøjs mellem to af mine fingre. Hvad synes I?

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Helt okay at være mellemfornøjet, for du har jo helt ret. Det er forkert, og jeg gør det heller ikke længere. Men jeg cykler nu ofte med min lille søn i hånden. Poienten var nok også bare, at jeg ikke er perfekt, selvom jeg er influencer. Måske har det stødt nogen på samme måde, som jeg stødes over cigaretten og så forstår jeg godt harmen. Tak for din kommentar 🌞

  • Hej søde Trine
    Jeg forstår så udemærket din tankerække om rollen som influenser og du gør dig nogle rigtig gode overvejelser.
    Der er mange mavesure typer derude, deråbenbart mener, at sådan en som dig med din rolle, skal være noget nær perfekt. Men det modsvarer jo den forventning, der ligeså er – at du er personlig i din blog, viser sider frem, der ikke er rent glansbillede. Det er jo hvorfor, mange af os følger dig. Fordi du tør at være sårbar og bringe svære emner på banen. Så ignorer dem, der render rundt med løftet pegefinger. Hvis de vil have hellighed, må de fise en tur i kirken.
    Smøger, tjah, det er jo et valg som alle andre. Og det er da pudsigt at skaulle have smøgen med på billedet. Men virkelig ikke noget, jeg kan hidse mig op over (som tidligere ryger).
    PS hamstere kan tåle at falde omkring 60 cm uden der sker dem noget, hvilket jo er helt vildt, hvis vi sammenligner med mennesker, sådan proportionelt, ikke?!😱 Jeg havde en masse dværghamstre som barn og de kom aldrig til skade, når de fortsstyr med at løbe, efter bordpladen stoppede😳😂
    tak for altid at tage stort som småt op. Jeg elsker at følge med hos dig❤️
    Kh Christine

  • Kære Christine, af hjertet tak for din meget venlige besked. Bliver så glad, fordi du tager dig tid til at skrive. Du har ret, hvis man vil have den personlige vinkel med, så er alt ikke lyserødt. Og tak for hamster tips, det er nu Meget rart at vide, at de alligevel kan holde til en del. Kærlige hilsner fra Trine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *