Sulten på mennesker og hud

Højdepunktet på dagen i dag, må være min tur i Rema 1000. Det lyder umiddelbart ikke særlig eksotisk og det var det egentlig heller ikke.

Jeg ringede til ungernes far i dag og inviterede ham over til aftensmad, fordi jeg selv ramte bunden lidt og trængte til at være to omkring aftensmaden. Er det bare mine unger, eller spiser jeres børn også hele tiden på sådan en hel dag? Mine de er sultne konstant og aftensmaden var nok rundt regnet det ottende eller niende måltid jeg serverede for dem. Han kom heldigvis og det betød at jeg kunne løbe alene ned i Rema efter vi havde spist. Afsted efter flere snacks og mad til de næste dage.

Jeg har ikke været udenfor, efter klokken seksten de sidste ni dage og det var måske også derfor det virkede en smule eksotisk uden at være det. For gaderne er mærkelige og spøgelsesagtige og jeg føler mig akavet, når jeg sådan går buer rundt om de få jeg møder, selvom vi formår at smile til hinanden. Heldigvis endte min tur tilbage – på 400 meter, utrolig dejligt. For først mødte jeg en mor fra min søns klasse og vi stod og talte langt fra hinanden nogle minutter og jeg kunne næsten ikke slippe hende igen. Ej, hvor jeg savner mennesker og jeg kan mærke min hud er helt sulten efter fysisk kontakt – uden det skal lyde frækt. Efter vi havde talt lidt og jeg måtte videre hjem, mødte jeg en anden sød mor fra skolen og vi fik også lige en hurtig snak. Vi er virkelig i samme båd alle sammen i den her tid.

Den halve time udenfor matriklen, gjorde at jeg kom glad hjem og har puttet mine tre med nyt overskud. Mere skulle der ikke til. Mit indlæg i går var sådan ret meget med overskud, men i morges vågnede jeg med det modsatte og den her dag har været hård. Børnene har været søde, det er bare mig der har været en træt karklud. I morgen starter endnu en dag, som helt sikkert vil ligne de sidste mange andre dage, men jeg folder lige en ny ja-hat og planter på toppen af min egen knold igen.

“Børnene er hjemme negle”

(Visited 12 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • En af mine små glæder i den her underlige tid er, når der du lægger et nyt skriv op. Det gør du heldigvis ofte, og på den måde er det dejligt, at det ikke er alt, der er gået helt i stå. Det gør mig glad at læse om dine tanker om det hele, hvilket man vel på mange måder kan sammenligne med dine tilfældige møder i Rema. Så et stort tak herfra fra en træt karkludsmor til en anden 🙂

    • Kære Camilla,

      Tak for din dejlige kommentar. Så glad for du tog dig tid til at skrive til mig.
      Highfive fra karkluden retur 🙂

  • Jeg lærte at strikke af min mor, tilbage i folkeskoletiden, men kom først rigtigt igang for 1,5-2 år siden. 😌 I dag strikker jeg både til mig selv og min familie, herunder min skønne nevø på 9 mdr., som jeg sådan glæder mig til at kramme, når Mette F. igen giver os lov 🌸🌞

  • Hei. Jeg kan strikke. Jeg lærte det av min mamma da jeg var barn. Hun har alltid strikket. Og hun har også alltid så lenge jeg husker laget strikkemønster. Jeg synes denne boken er så fin og det er spesielt bildene i den som gjør det! Så naturlige og fine. Og den har så mange oppskrifter jeg kunne tenke meg å strikke!

  • Jeg lærte at strikke af min farmor. Om sommeren i min barndom var jeg på besøg hos hende med mine kusiner, og vi lærte at lave mad og strikke. Jeg strikkede nogle enkelte halstørklæder men så ikke mere. Men for et par år siden mødte jeg en strikkeglad veninde og blev rigtigt bidt af det. Jeg er stadig en begynder, men jeg er virkelig glad for Lene Holme samsøes bøger ♥️♥️

  • Jeg strikker næsten hver dag. Jeg lærte det som barn af min mor og farmor, glemte det lidt nogle år og genoptog det, da vi fik vores første barn. Og så fik jeg for travlt, indtil den yngste blev gammel.nok, til at der igen kunne findes lidt tid til garnsysler. Jeg har flere af Lenes smukke bæger, men ikke denne, så jeg krydser fingre 🤞

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *