Styling med shorts: Ni fine favoritter til forår og sommer

Det her vejr det er da sådan ret fabelagtigt, hva. I går havde jeg bare ben for første gang og det fik altså smilet frem. Jeg startede faktisk dagen med alt for meget tøj på og måtte hjem for at skifte til sommertøj. Det føltes som den første rigtige sommerdag, på trods af at det stadig “kun” er forår. For det ikke skal være løgn, så afsluttede jeg dagen i med årets første grillaften i gården med de dejligste naboer – med god afstand selvfølgelig.

Reklame – shorts er venligst udlånt hos Adélie /skjorte /sneakers/ hårbøjle/ solbriller 

Jeg kunne godt tænke mig at tilføje få, men gode og langtidsholdbare styles til min mere sommerlige garderobe. Jeg vil dog gerne først holde loppemarked, men faktum er nok at det ikke kommer til at ske før om lang tid, så nu overvejer jeg ægte, at sælge ud på Instagram. Jeg har MEGET og orker bare ikke helt at sende efterfølgende, men det er også synd at det bare ligger der i pose og sæk klar til nyt liv hos andre. Så jeg tror jeg får taget nogle billeder snarest til min salgsprofil på Instagram. For så kan jeg med god samvittighed investere i et par shorts eller to og nye sandaler.

Jeg har fundet lidt favoritter herunder. Jeg har selv smykkerne og den gyldne olie fra Nyxe. Jeg har forsøgt at finde styles, som alle sammen passer sammen, så der er flere forskellige sæt at hente på kryds og tværs af hinanden.

 

shorts / wrap bluse /ørestik /strømper /halskæde / strik / shorts / olie / sandal

Jeg er vild med shorts og har været det længe. Både de sporty og de mere lette. Engang ville jeg nok mest tænke t-shirt, hvis jeg skulle have shorts på, men nu tænker jeg at de kan bruges på alle mulige måder.

Som i shorts med skjorter, chunky strik, strømper i sandaler, sneakers og stilletter (også uden strømper i). Det kan virkelig noget synes jeg. Jeg bruger til dagligt mange smykker og nu mere lunt det bliver udenfor, des mere får jeg lyst til masser af bling. Jeg fandt min ankelkæde frem i går, den har været i vinterhi sammen med mine grimme vinterfødder, dem skal jeg godt nok lige gøre noget ved. Men nu er ankelkæden i hvert fald på. Men ellers halskæder, gerne flere. Øreringe, armbånd og fingerringe. Det tilføjer ligesom bare noget sommerstemning.

Strikken ser dejlig ud, det er sådan en hvor jeg ville købe den et nummer for stor og bruge den oversized. Jeg er sikker på den ville se pæn ud med shorts og den går også udover den ternede bluse fra collagen.

Den enormt lækre olie fra Nyxe har jeg haft i mange mange år og jeg bruger den overalt, altså sådan nærmest. Den er særlig god på benene, på kraveben og bryst. Det giver sådan en gylden lækker glød.

Med hensyn til sandalerne, så har jeg faktisk sådan et lidt had kærligheds forhold til dem. På den ene side, synes jeg de er tude grimme, på den anden side er de vildt seje. Jeg har haft flere par i mine yngre år. Og nu vil jeg have mig et par igen, også fordi jeg er blevet så gammel, at komfort betyder noget og jeg går ret meget. Så sokker i sandalen det bliver helt sikkert mit forårslook – både til lange bukser, shorts, kjoler og nededele.

God weekend fra mig

(Visited 15 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *