Steder som uddør, ægte natur & IKEA med børnepasning

Vi har i næsten alle syv år vi har haft vores sommerhus besøgt et ganske særligt sted. Der er faktisk flere særlige steder på vores liste af nordsjællandske aktiviteter. Men der er et par af dem, som lige har det ekstra. Noget sjæl, noget som man ikke finder andre steder, noget som ikke kan købes for penge. Det er sådanne steder, som kun findes i kraft af de ildsjæle som står bag. Uden dem, intet særligt sted. Et af de steder er simpelthen en farm. En bondegård, kendt under navnet Smidtrup Farmen. En farm med ægte dyr, en ægte bondemand og masser af ægte natur og så den der sjæl – som gør, at selvom bondegården og manden er lidt gamle og slidte i kanterne, at vi er kommet igen og igen. Det er simpelt, noget børnene husker fra år til år, for rutinen er helt den samme. Bondemanden går en tur rundt til de forskellige dyr i deres fine gamle indhegninger. Først gederne, som kan klappes og denne gang var der en lille ged, Benny, som skulle have sutteflaske, fordi moren ikke vide af den, så bondemanden og hans kone havde haft den hos dem i deres tilstødende lille bondehus. Nu var den kommet ud blandt de andre geder, men den var nu mest til bondemanden og hans hunde.

Derefter ind til de to æsler Grete og Turbo, ikke at der er meget turbo over dem. Men dem der har lyst kan nappe en tur rundt på deres rygge. Kun hvis man er lille, for Turbo har et dårligt knæ. Der er også to heste og Selma var helt vild og red på både æsler og heste. Også Alfred. Kalle han er af en eller andet ukendt grund ikke særlig glad for dyr. Han bliver mere eller mindre panisk, hvis et dyr nærmer sig ham. I det hele taget er den dreng en kæmpe kylling. En sød kylling.

Grete er stadig ved at smide sin vinterpels, det er derfor den er lidt plettet.

Så videre til grisene, som skal slagtes til oktober. Ellers nogle søde kælegrise. To af dem kom fra et plejehjem, men de var blevet lidt større end forventet og var altså flyttet ud til farmen. Så plejer man at skulle ud til koen Luna, hvor man kan prøve at malke den og få en tur på ryggen af den. Luna var desværre død, fordi hun var faldet i vinters. Hulk. Lunas datter var der dog stadig, men hun havde ikke fået mælk endnu og var ikke så kælen, så det sprang vi over. Så er der marsvin og kaniner, som er så søde og bløde. Bondemanden tager dem op en efter en, helt nænsomt og forsigtigt. Det er tydeligt at se at han er vild med alle sine dyr og at de alle sammen kender ham og er trygge i hans hænder.

Og så slutter han af med at drøne en tur i sin ældgamle traktor med ungerne i en vogn bagefter. Nogengange griller hans hustru pøller på grillen, andre gange kan man bare købe en is, man selv henter i fryseren. Sikke et fint sted det er! Vi var der ikke sidste år, og kunne se stedet var blevet lidt mere slidt, ligesom bondemandens ryg og jeg kunne ikke lade være at tænke på, at sådan et sted dør med ham, det er ham som er farmen, ham som giver det hele liv og det er virkeligt svært at gøre sådan noget efter.

Vi kommer tilbage igen næste sommer og måske med en Kalle som er blevet lidt mere modig af sig.

Nu til noget lidt andet. Noget uden helt så meget sjæl, men noget som alligevel kan en del. Både bolig-vise, men ved gud også børne-vise. Vi manglede et par småting og havde besluttet lige at smutte i IKEA på vej hjem fra sommerhus, vi kører alligevel forbi og så kunne vi lige så godt indtage aftensmaden der også. Da vi sagde det højt i bilen til ungerne, hvinede de nærmest som om vi havde sagt Tivoli. De fik deres debut i legerummet uden forældre. Det vil sige at Søren og jeg havde en hel time, kun med et barn. Det var ren svir at slentre rundt mellem glas og sofaer med svenske navne, med blot et enkelt menneske at skulle tage sig af. Så shoppede vi lige det vi skulle have i roligt tempo, hentede ungerne som var glade og stolte. Derefter trissede vi alle ind i spiseområdet og kunne fylde sådan en trille-bakke med fem portioner kødboller med mos. Jeg kunne så også konstatere at børneportioner ikke er nok til de to af mine børn længere. De bliver store og er åbenbart ret vild den svenske ret.

IKEA er jo mere eller mindre indrettet til børnefamilier og det hele spiller altså ret godt på den front. Softicemaskiner, opgavehæfter og legeland. Det var altså en helt sand fornøjelse. Og nej IKEA er ikke på listen over særlige steder, men det var alligevel en virkelig hyggelig tur. Og traditionen tro, skulle vi ikke have noget særligt, men kom selvfølgelig derfra med en vogn fyldt med top på. Sådan går det altid derude. Med mindre jeg har sendt Søren afsted efter noget, så kommer han hjem igen, kun med den ene ting. Det kan jeg altså ikke.

Jeg håber jeres weekend har været god også. Hav en skøn ny uge.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *