Sovehjerte vs. morhjerte : Mit dårlige sovehjerte

Jeg har virkelig sovet dårligt i nat. Jeg har vendt og drejet mig en trillion gange, skubbet til min forkølede mand, som snorkede så hele huset var ved at falde sammen omkring os. Jeg har tænkt alt for mange tanker om stort og småt. Mest stort. Jeg har rettet på min “pik-pude”, jeg har stirret op i loftet, haft uro og knuget mine øjne i og prøve at tælle. Jeg faldt dog i en let søvn til sidst, men er så frygtelig træt i dag. Så træt at jeg føler at styrken i mine kontaktlinser er for lav, for alt ser sådan helt smuldret ud. Jeg tog en lidt lang morgen derhjemme, efter jeg havde afleveret børn. Åh, en af de gode fordele ved at være selvstændig. Nu har jeg taget pænt tøj på og har sat mig ud på en café for at arbejde. Jeg har en del ting på min to-do liste, også ting som ikke er ægte arbejdsrelaterede, men alligevel føles lidt som et arbejde.

Jeg har en stor del af mit voksenliv, haft perioder hvor jeg har haft svært ved at falde i søvn. Jeg tror faktisk det startede dengang jeg arbejdede som børnesygeplejerske på Rigshospitalet. Det var et job med skiftenede vagter og det fuckede mit sovehjerte godt og grundigt op. Jeg har så svært ved at sove om dagen og efter en nattevagt kunne jeg aldrig falde i søvn. Hele min krop skreg til mig at det var dag og tid til at stå op, samtidig med at den værkede efter en lang arbejdsdag (nat). Det endte faktisk med at jeg begyndte at tage en sovepille, for at falde i søvn – det var sgu uholdbart, men det gjorde at jeg fik sovet. Så fik jeg børn og med børnene kom der sådan et helt særligt lytteøre frem på mit hovede. Så selvom alle tre børn sover på hver deres værelse med lukkede døre, så kan jeg høre hver en bevægelse, snøft eller host og hvis jeg i forvejen ikke kan falde i søvn, så er det som om at nogen skruer op for alle de lyde.

Da jeg var barn sov jeg ofte hos mine forældre. I weekenden når min mor om lørdagen skulle møde på job klokken 9.30, sad hun ved sit sminkebord i soveværelset og føntørrede sit hår. Og tænk jeg sov blot videre til langt op af formiddagen, uden at bemærke at hun sad der og larmede. Så jeg må altså som barn have haft et virkelig godt sovehjerte. Nu er det blevet til et morhjerte istedet for, for jeg fornemmer ligesom at det ofte er os mødre som har svært ved at sove. Eller? Jeg vågner simpelthen af den mindste lyd også selvom jeg er dødtræt. Det gør ham jeg ligger ved siden af ikke og jeg er dybt misundelig på ham.

Jeg arbejder stadig på at få min mobilos helt ud af soveværelset, for ingen tvivl om at jeg har lettere ved at falde i søvn, hvis jeg læser i min bog. Derudover tager jeg mineralet magnesium inden sengetid og heldigvis har jeg også mange nætter, hvor jeg falder i søvn og sover som en sten til næste morgen. Egentlig startede jeg på magnesium på grund af mine knogler, men det viser sig at de også har en indvirkning på evnen til at falde i en dyb og rolig søvn. Derudover har det også en positiv effekt på hovedpine/migræne. Så dem tager jeg altså troligt både morgen og aften inden sengetid.

Jeg får klart den bedste nattesøvn, hvis jeg ikke har nogen bekymringer – men livet er jo således skruet sammen at der ofte er tanker eller bekymringer forbundet med at være et menneske. Især et voksent menneske. Jeg prøver dog helt bevidst at skaffe de fleste af vejen inden sengetid, ikke fordi de sådan forsvinder, men jeg er for det meste ret god til at parkere visse tanker eller at få løst det jeg kan hen af vejen. Shit mand, jeg frygter for den dag, mine børn begynder at være ude om aftenen og natten, så kommer mit sovehjerte da til at blive helt skørt. Hvordan gør man lige det?

Kan åbenbart godt stå op at sove.

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *