Der er mange “første”, det her år som en ny skilsmissefamilie. Eller faktisk fra slutningen af sidste år, for først var der julen (av av), så fulgte fødselsdage, forskellige mærkedage og helligdage – og lige straks kommer sommerferien.
Sommerferie, vel nærmest årets højdepunkt. Det vi alle sammen glæder os til hele året. Sparer sammen til, har sommerfugle i maven over, ser frem til og taler om. Der hvor vi som familie puster ud og er sammen. Skaber barndomsminder for vores børn og hinanden. Hmm, hvordan gør man det (lige så) godt, når man nu er en skilsmissefamilie – med to store børn, som ved og husker, hvordan alle de tidligere sommerferier har været. Hvordan gør man det, når man ikke længere er sammen, men selvfølgelig stadig gerne vil have den bedste sommerferie for og med ungerne? Altid ungerne.
Jeg har nu egentlig okay ro i maven over vores planer, for jeg tror faktisk at det nok skal blive helt godt alligevel. Vi har forsøgt at finde den bedste balance i en ny slags sommerferie. Og jeg er begyndt at glæde mig til den.
Vi havde for lang tid siden aftalt, at vi skulle have været en uge sammen alle fem på Mallorca. Den plan blev dog aflyst grundet omstændighederne med corona.
Jeg priser mig lykkelig over, at jeg allerede inden corona, havde booket et sommerhus til børnene og jeg. Vi skal bo ud til vandet på Ore Strand. Lige udenfor min barndomsby Vordingborg. Nu er jeg blevet sådan en, der gerne vil vise min børn hvor jeg kommer fra. Vi har en bil den uge og skal rundt og se lidt forskelligt. Vordingborg er en ret smuk havneby og der er masser af skøn natur og mindre byer i omegnen – og så er der jo min far dernede og min rigtig gode veninde, som er hjemme den uge vi er der. Det bliver skide hyggeligt, bortset fra at jeg aldrig har prøvet at sove i et sommerhus som den eneste voksen og er en smule (meget) mørkeræd.
Ore Strand rummer mange gode minder for mig. Da jeg var barn arbejdede min mor sådan, at hun hele min skoletid altid havde fri mandag og tirsdag. Jeg husker især hvordan jeg om sommeren benede hjem efter skole, sådan så vi kunne tage på stranden sammen. Et blomstret vattæppe, en pakke mariekiks eller Prinzen Rolle og stille ro ved vandet i timevis. Shit det er gode minder.
Senere da jeg blev teenager, cyklede jeg afsted med gode veninder og så lå vi derude og kiggede på fugle – fnis. Det var også den gang jeg ikke gjorde det specielt meget i solcreme og jeg kan virkelig blive sort, så det var jeg. Virkelig dumt. Men jeg husker det ikke som om, at det var noget særlig mange bekymrede sig om. Vi er heldigvis blevet klogere.
Ih jeg håber det bliver godt vejr den uge. Efter sommerhuset på Ore Strand har vi en uge hjemme på Nørrebro uden planer. Jeg tænker faktisk lidt, at vi skal lege turister i vores egen by. Bare hænge ud og nyde at vi har fri. Vi har lige været på Dansk Arkitektur Center igen, men tænker snildt vi kan snuppe en tur mere forbi. Fik nemlig ikke oplevet udstillingen “hello denmark” og den er jo nærmest oplagt. (Reklame, da jeg har et samarbejde med dem).
Vi plejer også næsten altid at være i sommerhus på Bornholm om sommeren og jeg føler lidt at Bornholm også er mit sted, men sommerhuset vi har boet i de sidste ti år er Sørens families. Ungerne tager derfor med farmand til Bornholm i et par uger. Det er lang tid. Heldigvis er jeg inviteret med i nogle dage. Jeg tager derover med bussen eller toget på et tidspunkt og glæder mig allerede meget til at hænge ud med dem og Bornholm. Og er glad for at det overhovedet er en mulighed for os. Det er jeg lykkelig for på vores børns vegne.
Jeg har også nogle små planer i sigte, som ikke indeholder børnene. Men det bliver nok lidt mere ad hoc i forhold til vind og vejr.
Jeg håber I har gode planer for jeres sommer.
Det lyder som en rigtig rar sommer. Så længe forældrene er glade og stemningen er god, så tror jeg også børnene er glade – uanset at ferien bliver lidt anderledes i år og for det meste kun med én forælder.
Selvom vi ikke er skilt, så deler vi faktisk også vores ferie lidt op i år, nu hvor vores Frankrigsplaner er gået i vasken og alle sommerhuse i DK er rippet. Så jeg tager afsted på tøsetur og min mand på drengetur rundt i det danske land lidt forskudt af hinanden. Anderledes, men glæder mig faktisk – og det giver lidt friere hænder at prøve at være afsted med et enkelt barn og ikke en hel familie på 5 🙂