Søstersind og jantelov. Plus detaljer om outfit og lokation

Jeg har lige tømt opvaskemaskinen for anden gang i dag, tidligere skiftede jeg en lorteble, jeg har tørret numse på et barn, lavet mad (efter jeg havde vasket hænder), drukket forældrekaffe til en børnefødselsdag og puttet børn i seng efter vi læste en godnathistorie om prutter. Alt dette er nok mit liv sådan omkring 65 % af tiden, sådan ægte. Så var der lige i fredags, hvor jeg sammen med ovenstående slæng var fancy, på et fancy hotel med fancy gæster. Mit liv i en stor fed nøddeskal – nemlig fuld af kontraster. Både i min helt almindelige hverdag, men ved gud også i mit arbejdsliv. Jeg har dage, hvor jeg sidder i blød jogging og jobber foran skærmen med fedtet hår og trætte øjne og så har jeg dage i stilletter og store smil. Jeg elsker alle aspekter, for jeg ville langsomt dø, hvis der kun var det ene eller det andet.

Jeg skrev om vores launch i fredags, vores fejring af agenturet Boom Agency. Om min nervøsitet i forhold til om der overhovedet ville komme nogen, om min glæde og stolthed. Åh mand, jeg var spændt. Det lyder måske helt mærkeligt med det erhverv jeg her har valgt, men jeg er ikke sådan top vild med at være midtpunkt – så jeg var lykkelig for at jeg kunne dele “rampelyset” med mine to kollegaer, Danica og Michelle og vores dejlige agent Maria. Alle mine bekymringer, kunne jeg heldigvis pakke pænt sammen. Eftermiddagen og aftenen gik bedre, end jeg på noget måde havde turde håbe på. Alle var så søde, der kom en masse forbi som blot kom for at være med til at skyde Boom i gang og det er jeg dem alle sammen mega taknemmelig for. Det er sådan et dejligt udgangspunkt at starte ud med i morgen, når det ringer ind igen til mandag. Jeg blev helt rørt over at bureauer, blogger kollegaer, samarbejdspartnere og kommende samarbejdspartnere havde tid og lyst til at komme. Jeg tror (selvfølgelig) 100 % på vores projekt, men jeg tager aldrig noget for givet. Så det gjorde mig bare rigtig glad.

Derfor er det også helt åndsvagt, at jeg lod mig mærke med nogle få som smed noget jantelov efter mig op til fredag. Jeg er tosset på mig selv over at det overhovedet får lov at fylde inde i mit hovede og jeg havde egentlig heller ikke tænkt at jeg ville dele det med jer. Min mand sidder her på den anden side af spisebordet og siger, ” drop det, lad være at give det flere tanker” – men altså, det får lige et par linjer her, og så pakker jeg det helt væk igen og lader alt det gode fylde. Jeg er uddannet sygeplejerske og har hele mit voksne arbejdsliv, derfor arbejdet i en branche fyldt med kvinder og nu er jeg så hoppet videre ind i en spritny branche, som også er fuld af kvinder. Kvinder er dejlige og jeg har i denne branche mødt masser af søstersind. Jeg har mødt opbakning, tro og oprigtig glæde fra andre som laver det samme som jeg selv. Alligevel er det som om at så snart vores agentur her blev en realitet, så opstod der sådan en sitren i baggrunden af noget som føltes som det modsatte af søstersind. Der bliver vist lidt klør. Jeg tolker det som misundelse eller “bare” janteloven, noget jeg desværre har mødt mange gange tidligere og derfor straks genkender. Skide ærgerligt at det skal være sådan, for jeg er så sikker på, at vi sammen er meget stærkere. Sådan helt generelt. Jeg kan sagtens selv være misundelig på andre mennesker og deres liv, men jeg prøver så godt jeg kan altid at være misundelig på den gode måde. Altså den, hvor man under det andet menneske alt det gode i verden, men fandeme da godt selv gad at eje noget af vedkommenes liv eller hvad det nu lige er der trigger den der misundelse. Sidste år til modenugen, var jeg lige blevet selvstændig og skrev det her indlæg om at holde jordforbindelsen og ikke at blive påvirket af for meget konkurrence om hvem der skal hvad og hvordan. Jeg vil have lov at råbe højt, når noget går godt, ligesom jeg også fortæller når det går knapt så godt. Igen der er en masse sider af livet og jeg deler på godt og på ondt. Det er hele omdrejningspunktet på min blog. Derudover har jeg som menneske let ved at blive begejstret og har lyst til at dele højt når jeg er glad. Så det gør jeg altså her på min egen blog. At være blevet en del af noget større, svarer til at have landet drømmejobbet, have bestået en vigtig eksamen eller noget i den stil. Jeg er glad for at være blev en del af en gruppe, jeg mærkede allerede i fredags den der følelse af at vi sammen kan løfte hinanden. Det glæder jeg mig til.

Nå, men tilbage til vores fest af en fredag. Maria, vores agent ejer Boom Agency sammen med Torben Klitbo, som også ejer nogle forskellige restauranter blandt andet Tempo på Skt. Annæ Hotel, og sikke et sted. Vi havde lånt deres atrium, som er lidt ligesom en gårdhave midt inde på hotellet. Der vokser et træ i midten og højt oppe over det er der et tag af glas. Det er så smukt og et besøg værd. Vi mødtes der klokken 12, for at pynte op og gøre klar.

Faktisk krævede det smukke sted et minimum af pynt, for stedet var af sig selv helt fabelagtigt. Men lidt lyskæder, blomster og store balloner blev alligevel lige prikken over i’et. Da klokken nærmede sig 16, stod vi klar med klamme håndflader og smil, klar til at tage imod gæsterne. Jeg føler mig stadig ny i denne verden, så jeg kender ikke så mange. Og mange af kunderne og bureauerne har jeg kun kommunikeret med på skrift. Det var dog umådeligt rart at få sat ansigter på mange af de gode mennesker. Jeg kan ikke helt huske hvem det var jeg talte med, men hun sagde at jeg var sådan en der bare pludselig var der. Lige pludselig var jeg blogger og det er ikke helt løgn. Jeg fatter stadig ikke at det ikke er længere siden, at jeg udgav mit første indlæg – og så står man der som medvært til sådan et arrangement. Vildt sgu da.

Vores navn, som jeg i øvrigt elsker. Det var slet ikke så nemt at finde på det helt rette, men jeg synes virkelig godt om Boom Agency, det ser pænt ud på skrift og ligger godt i munden.

Lige inden gæsterne kom, sad jeg der i det perfekte “bloggerhul” og bævrede med min telefon. Igen, hold op hvor er jeg lykkelig for at vi var sammen om det her.

Jakke // Buksedragt – Noa Noa, kommer online i februar. //Neglelak (fordi så mange har spurgt) – og den er sygt god // Hårspænde // Sko – på bud endda. Fingerrige er fra Nanna Schou og Stine A.

På sådan en dag er det noget med at føle sig godt tilpas, for selvom jeg ikke føler mig helt tilpas med midtpunktsrollen, så vidste jeg jo godt at der ville være øjne og kameraer som ville se på mig. Jeg havde egentlig tænkt mig at tage et helt lilla suit på, men bukserne var for store og jeg kunne ikke nå at bytte dem.  Jeg valgte derfor at bruge jakken udover den pæneste og rareste buksedragt. Den har korte ærmer og bliver så god, når temperaturene hæver sig. Jeg elsker formen og lommerne. Jeg har altid været rigtig glad for habitjakker og den her lilla sag har mange seje detaljer. Jeg følte mig så godt tilpas i mit outfit og elsker at det har masser af muligheder i forhold til brug på flere måder.

Tak for de fine billeder Danica, det er du simpelthen en vaskeægte ørn til. Og igen tak for jeres søde søde beskeder, det betyder alverdens.

(Visited 18 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Ih, et højt hurra, der skal gjalde for dig og dine nye kolleger🥳 hvor er det bare dejligt at læse dine ord om søstersind og at løfte hinanden. Det er så trist, når ‘kvinde er kvinde værdt’ bliver et mantra, vi kvinder selv er er med til at sprede, når der omvendte oftere er tilfældet. Jeg håber, I får en masse gode oplevelser sammen i jeres agentur og hjælper hinanden frem til, hvad I hver især drømmer om❤️
    … og hvor ser du evig skøn ud i dit dejlige outfit. Som altid, fristes jeg til St skrive.
    Kh Christine

    • Hej Christine, Tak skal du have for ordene. Så dejligt med hurra og ros. Ja, vi må stå sammen, istedet for at være hinandens værste fjender. Det hepper jeg også på.
      Kh fra Trine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *