Jeg vinkede, krammede og fældede en lille skjult tåre i går, da jeg sendte mine børn med deres far til Bornholm. Over til mit yndlingssted. De får det helt sikkert fantastisk og jeg forsøger også det bedste jeg har lært, at få en god uge. Det bliver en god uge, for jeg har allerede en del godt i både min arbejdskalender og i fritidskalenderen. Jeg skal bare lige lande i det. Lande i pludselig at have tid. Masser af tid, som er helt min egen. Helt modsat de sidste to uger, hvor jeg har været alene med børnene.
Jeg var lidt ude i går aftes og kom til drikke for meget vin i den lune sommeraften, så mit hovede dunker lidt i dag – men jeg har alligevel gået København tynd, mens jeg har lyttet lydbog. Kvantespring, en af de fineste bøger jeg længe har “læst”. Jeg har kigget vinduer, på blomster, genbrug og mennesker. Pustet ud, ladet op og bare været. Jeg elsker byen og den gør mig altid glad(ere) og giver mig positiv energi.
Det skal nok blive fint det hele…selvom jeg savner mine mennesker.
Og så sad jeg der med store solbriller på, helt opslugt af lydbogen og iskaffen, da en nydelig ung mand, kom hen til mig. Han stak sådan en kopholder lap i min hånd med hans pæne navn på og et telefonnummer. Total oldschool. Jeg er vild med det. De seneste måneder som single, er jeg blevet anbefalet Tinder og Happn, fået af vide at det er der man møder kærlighed eller sjov. Men indenfor en måned har jeg oplevet helt gammeldags analog scoring hele to gange midt om dagen uden alkohol. Først i Rema 1000 og i dag på Gammel Kongevej. Jeg synes de er seje de to unge mænd og de gav mig begge smil på læben. Ikke mindst i dag, hvor jeg er lidt sølle. Jeg er kæmpe tilhænger af, at man gør sådan noget. Det værste der kan ske, er jo at man får et nej, men en ting er stensikker, modtageren bliver glad lige meget hvad. Så jeg hepper altså på noget mere analog flirting derude.
God søndag aften.
