Sociale medier: Har vi ødelagt det lidt for os selv og hinanden?

Nu skrev jeg selv i går, at jeg var blevet træt af slå om kjoler og småblomstret stof. Det er ikke helt rigtigt, jeg synes stadig det er vildt smukt, jeg er bare blevet lidt mættet af at se på det. På mig selv og i min feed når jeg scroller henne på Instagram. Og sådan kan jeg i det hele taget godt have det med mange ting, fordi eksponeringen qua de sociale medier gør, at det ofte er det samme som går igen flere steder. Hos mig selv inklusiv.

Jeg har gået og tænkt over den del i den sidste tid. Noget omkring mængden af sociale medier. Jeg elsker selv Instagram, både privat, men også fordi Instagram er sådan en stor del af mit job. Jeg deler, og så holder jeg også øje med det andre deler. Det er vel det, som Instagram især kan. Altså delinger mellem hinanden.Og det er ret fantastisk.

Der var engang, hvor det var professionelle mennesker som havde retten til at dele. Det var journalister og fotografer, som havde mulighed for at dele en masse forskelligt med omverdenen. Gennem tv, radio, gennem aviser og magasiner. Hvis man ville vide, hvad der var smart at have i sin stue, så købte man Bo Bedre – der var ikke sådan vildt mange andre muligheder, hvis altså man gerne ville inspireres af andre. Hvis man ville vide noget om en særlig læbestift, så gik man i Matas og talte med en materialist. Hvis man gerne ville have en ny kjole, så gik man ind i en dametøjsforretning og talte med ekspedienten. Så fandt hun (eller han), lidt forskelligt frem. Eller også satte man sig på en bænk og kiggede på mennesker. Hvis man ville vide noget om et politisk emne, så tændte man for radioen, tv’et eller åbnede en avis. Det var andre tider, uden de samme muligheder som vi har i dag. Jeg er vild med at dele og jeg er vild med at finde en enorm stor del af min inspiration hos andre som deler. Noget af det, som jeg synes rigtig godt om, ved at følge med hos andre, det er netop at det ofte er helt almindelige mennesker som jeg inspireres af. Mennesker som du, mennekser som jeg. Det er netop det, de sociale medier i særdeleshed kan. Man behøver ikke være andet end sig selv, og så skal man selvfølgelig have noget på hjertet. Måske det hele i sin tid, startede med programmet Big Brother? Det var ret revolutionerende, da det blev sendt og jeg husker at jeg så det sammen med mine forældre. Vi så det med lige dele fascination og forargelse. Deltagerne var aldeles ukendte og de havde hverken Instagram eller Facebook at promovere sig selv på. Alligevel, fik de her helt almindelige mennekser en form for stjernestatus. For hvad? For at være dem, ikke andet. Og den bus, er bare fortsat med at køre derudaf. Heldigvis for sådan en bloggertype, som mig selv. For jeg lever af bare at være mig, uden at kunne noget specifikt. Og det er da i grunden ret fantastisk, at vi lever i en verden, hvor det overhovedet er en mulighed.

Men, for der er et men – det er der nok omkring det meste her i livet og der er sikkert mange flere men’er, end det lille “men” jeg her italesætter. Kommer vi til at ødelægge alt det fine, lidt for hurtigt? Der er så meget fint derude, og noget af det bliver virkelig hypet via sociale medier. Det bliver overeksponeret i stor stil og det spreder sig hurtigere end en steppebrand. For så at dø lige så hurtigt, som det er kommet. Det synes jeg er en skam.

For at starte ganske overfladisk, så synes jeg det har været sådan med de her meget smukke perlespænder, som sjovt nok også har fået kælenavnet “bloggerspænder” (hvorfor mon?). Jeg fik de to her i julegave af min far og jeg elskede dem og det gør jeg stadigvæk, jeg er slet ikke træt af at se dem i mit eget hår, men jeg er træt af at se dem hele tiden, i så mange andres hår. De ser mindst lige så smukke ud i andres hår, men den store eksponering af hår med perlespænder i, har desværre gjort at jeg bliver for hurtigt mættet. Det er jo for helvede kun små tre måneder siden, det var jul – de burde kunne leve meget længe endnu. Synes I ikke? Alt går jo i cirkler og spænderne er ikke en ny opfindelse, der har helt sikkert siddet lignende i vores bedstemødres hår. Så det er helt fint, at dampen går af på et tidspunkt og der kommer nyt til – men sgu da ikke så hurtigt. Eller er det bare mig? Jeg synes i hvert fald, det er en kedelig tendens, hvis vi influencere, går all ind på noget og så er det mere eller mindre kun en døgnflue. Jagten på noget nyt igen. Det er da spild af penge og alle de spænder kan da umuligt have aftjent deres værnepligt på så kort tid. Jeg er selv eddertræt af at se på dem og det selvom jeg synes de er vildt flotte. Det går da ikke. Det hele behøver simpelthen ikke være nyt nyt nyt, hele tiden – jeg vil prøve at gøre mit for, at bringe “gamle” spænder og andet i spil, sådan så det ikke bare bliver erstattet af noget andet smart (ere) hele tiden.

Det samme skete med de flotte farvede brudeslør. Regnbuebuketten aka “bloggerbuketten”, den var ud over hele Instagram, også ovre hos mig, og fra at den bare var en meget smuk, lidt anderledes buket, så endte den med at blive udskældt. Der gik ikke længe, så kunne buketten købes hos hver en blomsterbutik på hvert et gadehjørne, den var ALLE steder og er det vidst stadig. Objektivt var jeg meget glad for min egen buket, men jeg blev simpelthen træt af at kigge på den. Og det er da mega ærgerligt, at sådan noget bliver ødelagt, af sådan en massiv eksponering.

Jeg ved godt at indlægget her er vildt dobbeltmoralsk, for jeg er selv en af dem, der deler og det har jeg også tænkt mig at blive ved med. Jeg tænker bare at det er lidt en skam, at alt det som bliver så populært, ikke får lov at leve længere.

Vi bliver inspirerede af hinanden og det er så dejligt, at vores liv er blevet sådan. Sådan har det på en måde altid været, blot i et mindre format. Det var en mere lokal måde vi inspirerede hinanden på. I folkeskole klassen, på villavejen, på gymnasiet, på sygeplejeskolen – og så selvfølgelig blandet med inspo fra magasiner og tv programmer (som fx Elevatoren, ha) Det tog længere tid, før noget blev spredt ud i hele vores land. Jeg er ret sikker på, at det som kom til Vordingborg, havde været rimelig længe undervejs fra København og det som kom til København fra udlandet, var nok også virkelig længe undervejs. Sådan er det bare ikke helt længere – ikke kun på grund af de sociale medier, men også på grund af den lettere handel på internettet. Og det er da en god ting, men det hele behøver ikke at bliver erstattet af noget andet så enormt hurtigt. Det er for hårdt, for usundt – for dyrt. Samtidig – og her tænker jeg især på de helt unge, så må det utvivlsomt lægge et pres. Et pres på hele tiden at skulle være med på det nye.

Lige nu er der rigtig meget fokus på miljøet, på forbrug og på co2 udledning. Der er fokus på emnet inde hos Folketinget, men der er også helt almindelige mennesker der deler deres fine tanker omkring det på deres kanaler og jeg tænker det er super smart, for hvis nu man ikke er så politisk (mig) og derfor ikke får fulgt helt så meget med i hvad der sker derinde, så er det nemt at følge andres meninger via sociale medier. Altså gennem almindelinge mennesker, som taler menneskesprog. Og det er jo super positivt, men jeg kan da godt blive bange for, at det også bare er en døgnflue. Hvad nu hvis det flotte budskab, også opnår den samme overeksponering og folk ikke gider høre mere på det? Det håber jeg ikke.

Det kunne være rart, hvis vi kunne blive bedre til at blive lidt længere i nuet. I det som er lige nu. Det vi allerede har, det vi kan lige nu. Jeg vil selv rigtig gerne udvikle mig, men samtidig så øver jeg mig rigtig meget i, også bare at være. At nyde det som sker, uden hele tiden at ville videre. For her, hvor jeg er, her er i grunden helt dejligt. Ligesom spændet i mit hår også sidder ret godt deroppe og det behøver slet ikke at bliver erstattet af noget andet. Ikke endnu.

Jeg kan selv godt lide at skille mig en smule ud, det ved jeg godt, at jeg slet ikke gør – men jeg prøver i hvert fald på, at gøre tingene på min egen måde. Det har jeg på ingen måde patent på. Slet ikke! Alligevel, så bliver jeg træt af at se på mig selv. Ha ha og de sociale medier har gjort, at jeg har set mere på mig selv end nogensinde før. Det er søreme både godt og ondt, for jeg er selv med til at gøre mig selv træt af visse tendenser. Når jeg sætter en gul hårelastik med prikker om håndledet og ringe på pegefingeren og tager sådan et billede, så bliver jeg træt af at se lignende billeder andre steder. Og i det hele taget, bare lignende billeder hos mig selv. Ikke at jeg har opfundet noget af det, men når inspiration bliver til lidt for meget kopi, så dør det bare for mig selv. Og igen, sådan har det altid været – det er bare blevet synligt via sociale medier. Og ja, det er super dobbelt for mig, for jeg klapper samtidig i mine små fedtede hænder, når jeg ser at andre bliver inspireret af mig eller bare af hinanden. Det er simpelthen sådan en kæmpe ære for mig, men samtidig kan jeg også godt føle en lille bitte snert af irritation – mest fordi det er medvirken til, at jeg selv mister interessen for noget. Altså jeg håber virkelig ikke I misforstår mig, for jeg absolut elsker når I skriver til mig, at I har mig med mig i tankerne, når i klæder jer på, at jeg er skyld i, at jeres garderobe har fået flere farver.  Det er bare så fedt. Det er mest bare mig selv, jeg bliver irriteret på. Irriteret over, at det som jeg ellers synes var skideflot, så hurtigt bliver udtjent. Ikke i fysisk forstand, men i billedligt.

Min pointe er nok bare, at vi måske skulle blive bedre til at bremse lidt op. Ikke hele tiden, at ville ændre og gøre nyt. (siger damen, der er ved at ombygge hele sit hjem og køber nyt tøj, efter hun har solgt det gamle). Jeg vil øve mig lidt mere i, bare at være – at sætte mere pris på det som er. Det som er lige nu og det jeg har lige nu. Det er lettere sagt end gjort, for inspirationen er lige der for næsen af mig hele tiden. Den er for næsen af os alle sammen. Jeg håber ikke at vi har ødelagt det for os selv, jeg håber vi med tiden bliver bedre til at sprede ringe i vandet, som faktisk bliver liggende længere end de gør nu.

Jeg synes det er et svært indlæg at udgive, fordi der er så meget dobbeltmoralsk i det. Jeg gør det dog alligevel, for det hele skal ikke være så poleret og det her er ægte tanker jeg går med. Det er alle mine indlæg, både de svære og de lette. Måske er I enige, eller også synes I at jeg er langt ude i mit bekymring om noget så overfladisk. For mig er det bare slet ikke så overfladisk, for overfladen stikker ned i noget som er langt dybere. Det håber jeg, at jeg har formået at få ud på en ordentlig måde med det her indlæg.

Tak fordi I har læst med, hvis I er kommet med mig helt herned forenden af blogindlægget.

(Visited 11 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg får lyst til at skrive. Tak for dit indlæg! Det giver så god mening og tankerne stemmer virkelig overens med min oplevelse af din blog.

    Men det hele handler vel også om tvivl, at vi alle er i tvivl om hvordan og hvorfor vi selv bliver så fascinerede af trends. Selv øver jeg mig i at være bevidst om min egen stil og når det kommer til inspiration, synes jeg netop at du er god til at sammensætte og vise de samme items på nye måder – og herigennem vise at det ‘gamle’ også har en værdi. Det er da om noget inspirerende og motiverende til ikke ‘bare’ at skifte ud.

    Samtidig får jeg lyst til at nævne, at jeg virkelig er fan af din blog fordi det ikke bare handler om nyt, nyt, nyt. Men om tvivl, relationer, arbejde, familieliv og netop tanker og refleksioner om egen stil.

    Håber det giver mening – God aften.
    – Karina

    • Kære Karina, Sikke en dejlig kommentar. Den skal du have et stort kæmpe tak for. Jeg må indrømme, at jeg havde (og har) lidt mavepine over indlægget, fordi jeg må ingen måde ønsker at træde nogen over deres tæer. Dejligt du forstod hvad jeg mente og endnu mere dejligt, at du synes godt om det jeg skriver her på min blog. Det betyder langt mere end du aner. Tak for det.
      God aften til dig også. Kh Trine

  • Jeg havde små perlespænder i håret, da jeg blev konfirmeret… og det er alligevel et par håndfulde år siden. Måske derfor det tog mig noget tid at blive overbevist om trenden 🙂

    Når der kommer sådan nogle trendbaserede “IT items”, kan der godt gå Rasmus Modsat i den for mig. Måske også derfor, at jeg aldrig har ejet et par Diesel jeans (jeps, den modsathed startede allerede før konfirmationstiden :)).

    Kh. Marina, http://www.candmor.dk

    • Ja, det er da rigtigt – det husker jeg nu, så vi skal altså ikke helt tilbage til vores bedstemødre. Jeg bliver også Rasmus Modsat og der er ting, som jeg synes er så flotte, men som jeg aldrig selv ville eje, fordi så mange andre allerede gør. Kh Trine

  • Har tænkt mange af de samme tanker som du beskriver her. Er, eller rettere var, ret forelsket i de fine perle hårspænder men inden jeg nåede at købe dem er de blevet så overeksponeret at jeg simpelthen har mistet lysten og det oplever jeg egentlig ofte – på en eller anden måde syntes jeg faktisk det er lidt kvalmende😅 Og som du også skriver kan jeg også være bange for at det fokus mange pt. har på klimaet skyldes at de vil være med på beatet og hvad så når det ikke er nyt mere ? Forhåbentlig når det at skabe en ny bevidsthed og andre vaner hos mange af os inden. Tak for at sætte fokus på et sprængfyldt emne.

    • Sådan har jeg det med det ellers rigtig fine rattanskab fra Ikea. Det er virkelig flot, men jeg har simpelthen set det for mange gange. Jeg tror du har ret, bevidstheden om forskellige emner, bider sig heldigvis fast også selvom interessen måske bliver mindre med tiden. Og det er jo heldigvis noget af det alt det SoMe kan, altså at påvirke hinanden til at tænke anderledes eller måske på en helt ny måde om forskellige emner 🙂
      Kh Trine

  • Jeg forstår det virkeligt. Jeg er nåede aldrig selv at blive en med perlespænder, pastelfarvet brudeslør eller farvede vægge i mit hjem. MEN til trods for at jeg synes at, alle tre ting er vildt flotte… så vil jeg bare ikke alligevel. Blev træt at det, inden jeg selv fik det. Hvilket jo selvfølgelig er godt, for så spildte jeg ikke de penge eller kræfter!
    Men jeg er så enig med dig i, at vi burde bremse lidt op. Det er bare svært, for alle vil og kan jo gå ud og købe et perlespænde, den da de ser det på en smart blogger. Og det er der jo rigtig mange der gør!!!

    • Ja, det er ærgerligt – når vi bliver trætte af ting, som egentlig er smukke. Det er nok svært at bremse den udvikling, men vi kan altid øve os. Og jeg som influenser lever jo af, at påvirke andre til at købe, så det er svært og lidt en ballancegang. Jeg vil prøve at få det hele til at gå lidt længere tid i cirkler … så håber jeg ikke folk synes jeg bliver uinspirerende. Kh T

  • Elsker dine indlæg Trine. Og du reflekterer så fint over et vigtigt tema. Alt det fine og særlige går væk når tingene overeksponeres ❤️

    • Tak Tine, det er jeg glad for du gør. Det er nok noget som er svært at bremse, men vi må øve os. Kh fra Trine

  • Kan følge dig i dit indlæg og er enig. Vil dog også tilføje at IG er fint univers og tingene du nævner er fine, men at se hele ens feed dækket med bloggerblomsten og spænde det er da mega kedelig. Man kunne lige så godt finde en reklame frem for det er ig bleven til og de mere vigtigere ting falmer i baggrunden, Der vil dukke noget nyt om hele tiden det er en ond cirkle vi selv har været med til at udvikle

    • Tak for det Brit. Jeg synes nu heldigvis at Instagram er meget andet end reklame og i min feed er der masser af ægte dejlige mennesker. Men, ja vi skaber selv overeksponeringen og den vil jeg gerne være med til at bremse, hvis det overhovedet er muligt. Jeg vil i hvert fald gerne, vise at alt ikke behøver at være nyt hele tiden. Kh Trine

  • Jeg er helt vild med dit indlæg – du rammer virkelig hovedet på sømmet! Og det er lige netop derfor, at jeg har sagt fra – jeg shopper ikke trends mere, på trods af, at jeg er vild med både perlespænderne og det candyflossfarvede brudeslør, men det er noget utiltalende ved at være en del af sådan en ‘ihhh, det har jeg set på instagram, nu stormer jeg ud og køber det HELT magen til og tager det samme billede og lægger op på MIN instagram’. Ikke fordi min egen instagram og blog er helt sin egen, men jeg prøver da 😉 og i det nye år, har jeg endda sat mig for kun at købe højest 10 stykker nyt tøj – resten skal være genbrug og fælles for alle købene er, at de skal være rigtige og gennemtænkte og ‘sparke joy’ <3 http://silverstories.dk/2019/02/14/no-more-shopping-and-eating-meat-i-am-going-green/

    • Sparke joy, det lyder simpelthen helt fantastisk. Sej plan du har lagt! Jeg synes det er så fint, at vi sådan inspireres af hinanden og heldigvis for mig, som lever af at inspirere andre. Men for mig er overeksponeringen, nemlig også som du skriver, når billederne bliver helt de samme. Det er langt federe, hvis man gør det til sit eget. Men det er selvfølgelig svært, at sætte sit spænde på en helt nytænkende måde;), men du ved hvad jeg mener. Det ville være dejligt, hvis det hele fik lov at leve længere tid end to sølle måneder.
      Tak for din kommentar Caroline
      Kh Trine

  • Super fine og relevante tanker, Trine. Dog tror jeg ikke, at man kan bremse den udvikling. Men man kan jo som du være bevidst om det. Og det er jo netop så fint, som du kombinerer nyt og gammelt. Det vidner dit tøj og hjem jo om. Og så bliver det personligt frem for poleret blogger-pseudovirkelighed. Tak for dig. Du er en virkelig vigtig stemme på de sociale medier❤️

    • Kære Anne,
      Tak, det er jeg bare så glad for du synes. Du har ret, udviklingen er nok altid svær at bremse. Men hvis vi bliver bedre til at have det med os i vores bevidsthed, så synes jeg alligevel vi rykker os et stykke mod det bedre og måske kan moden/budskabet/maden osv leve længere 🙂
      Kh Trine

  • For er års tid siden sad jeg med en lignende følelse, at Instagram ikke længere var inspirerende og jeg havde mistet lysten til at dele. Samtidtigt læste jeg en artikel om de algoritmer, som styrer sociale medier som instagram, og hvordan de får vores billed feed til at gå i ring. Derfor begyndte jeg at være mere bevidst om hvad jeg likede og hvem jeg følgede, for på den måde at få en mere blandet feed. Det har hjulpet. Jeg er igen glad for Instagram. Til gengæld kom jeg også frem til at jeg ikke behøver at dele, hvis ikke det giver mig glæde, så er der jo ingen grund til det. Så jeg stoppede med at dele og har siden kun lagt et enkelt billede op. Jeg bruger stadig meget tid på Instagram, men jeg føler at den tid jeg bruger der giver mig inspiration og glæde, i den forstand at det inspirerer mig til at tage i teateret, til at tage til ferniseringer, til at være kreativ eller til at rejse.
    Jeg synes det er dejligt at du sætter fokus på hvad sociale medier kan, og at vi alle reflektere over hvordan vi bruger dem og hvad de gør ved os kontinuerligt.
    Hav’ en dejlig dag 😊

    • Kære Karen Marie,
      Nej, du har ret Instagram er ikke hvad det tidligere var. Algoritmen gør, at det ikke er lige så let at få spredning på det som vi gerne vil se. Heldigvis, kan vi som du gør snyde den lidt og det er smart. Jeg har mange dejlige ægte mennesker i min feed, mange af dem, som jeg startede med at følge lige da jeg kom ind i gamet for 5 år siden og dem gør jeg meget for at beholde. Jeg er vild med Instagram, og det er også dejligt at vi sådan inspireres af hinanden – men jeg tror det er vigtigt at vi i vores bevidsthed husker at bremse lidt op på det hele. Selvom det er svært. Det lyder som om, du virkelig før det bedste ud af det. Sejt!
      Kh Trine

  • Jeg tror ikke umiddelbart det handler om eksponeringen (på dén side af historien) men om, at det er ting, der måske ikke er så universelle, som bliver hypet, og SÅ vil alle have det. Ikke, at de ikke reelt synes det er pænt, men måske det er gentagen eksponering, der skaber en genkendelsesfølelse i hjernen, som så gør, at man falder for produktet…? Så jeg tror det er eksponeringen der gør, at mystiske nischeting lige pludselig er allevegne, og så går det også bare mega meget af mode rigtig hurtigt, fordi det virkelig var en mystisk nischeting mere end det var et produkt, der havde potentiale til at blive på markedet. Jeg oplever nemlig lidt det samme som dig, men fra sidelinjen – jeg så hvordan Ferm Living baskets kom og gik, hvordan chanelbøger på stuebordet kom og gik, og jeg har også set på både bloggerblomsten og perlehårspændet og tænkt ‘hvad i alverden!?’ Det er selvfølgelig bare min teori ♥️ Kram til dig og god torsdag 😘

    • Kære Sus, Tak for din kommentar. Jeg tror vi er enige. Hype og overeksponering er næsten identisk for mig, for noget kan ikke blive hypet uden at blive eksponeret. Jeg synes helt ægte at mine perlespænder er flotte og også den skøre buket – og den den sags skyld også det der rattanskab fra IKEA, som alle har. Jeg bliver bare træt af det fordi hypen (overeksponeringen) dræber det lidt. Det er en balancegang, for jeg elsker Instagram og al din dejlige inspiration jeg får fra andre. Jeg vil bare øve mig i at være endnu mere bevidst om hele den tendens der er og hvor tingene går alt for hurtigt.
      Kram til dig 🙂

  • Kære Trine – jeg kunne ikke være mere enig. Og synes, at du på bedste vis sætter ord på det komplekse i eksponering ctr overeksponering. Jeg selv er kørt træt – i bloggerplanter, spænder, blomster, farver, bestemte cafeer, klinker mv. Faktisk så meget, at jeg aldrig længere køber noget, som jeg har set en blogger vise frem. Og det er jo egentlig heller ikke helt fair! At blive kontrær. Tak også for dine tanker om vores unge mennesker, som skal navigere i al den skønhed og fornyelse. Og også vi ‘midaldrende’ kvinder, som præsenteres for en perfektion, som får egne rynker og andre aldringstegn til at fremstå unaturlige. Jeg forstår godt, at du tænker, så det knager! Tak for det..

    • Kære Anne, Dejligt at jeg ikke står alene med de her tanker. Det hele er heldigvis ikke så sort og hvide – jeg synes sagtens vi kan inspireres, det er kun dejligt. Men hvis vi i vores bevidsthed har med os, at det ikke skal gå så hurtig det hele, så tror jeg det bliver bedre. Men ja, du har ret, det er søreme ikke kun de unge, som udsættes for pres. Det er også os lidt ældre typer. Tak for din kommentar, så dejligt du har lyst til at sætte ord på. God weekend 🙂

  • Det er bare så rigtigt! Men til det må jeg så tilføje (farvet brudeslør eller ej), at du er sådan helt din egen type, og det kan jeg SÅ godt lide ved din blog og det er så inspirerende. Det kan da godt være, at du også går i blomstrede slå-om-kjoler, men det er måden du sammensætter dit tøj på, der er virkelig skønt. Du er din egen. Og bliv ved med det. Jeg håber du får en dejlig weekend 😎

    • Hej Malene, Åh altså. Tusind tak. Så dejligt du du forstår mine tanker og også rigtig rart, at du finder mig inspirerende – også i slå-om-kjoler :). Dejlig weekend

  • Du sætter ord på nogle tanker jeg selv har gjort mig i lang tid. Og som faktisk er grunden til at jeg næsten ikke bruger instagram mere. Eller læser den samme slags blogs som for bare få måneder siden (din blog er en af de eneste livsstilsblog jeg læser nogenlunde fast.

    Jeg kan huske at jeg for efterhånden lang tid siden bed mærke i det med at jeg hurtigt blev træt af at se på ting – og mistede lysten til dem. Når f.eks. de nye kollektioner kom i butikkerne, så havde diverse influencere (jeg hader stadig det ord) haft adgang til tøjet i flere måneder. Dvs. jeg havde set på det i månedsvis allerede. Så selvom det ikke hang i min egen garderobe, så var jeg ligesom blevet mæt af det. Og selv hvis jeg var sikker på at det skulle lande i min garderobe da jeg første gang så det, så var jeg blevet træt af at se på det, da muligheden for selv at købe det opstod. Så det har faktisk gjort en masse godt for min garderobe og mine tøjindkøb. Er blevet mere bevidst om mine køb og køber kun det jeg faktisk ender med at elske og bruge igen og igen.

    • Dejligt, at jeg har ramt ind i nogle af dine tanker også. Og tak fordi du (stadig) læser med hos mig, det er jeg søreme glad ved.
      Ja, det er en lidt svær balancegang og lige meget hvad så tror jeg at det er godt, hvis vi har det med os i tankerne, når vi ex shopper. Det er nemlig skide godt for pengepungen. Og også sundt, lige at tænke sig om.
      Kh fra Trine

  • Stop buying shit, you dont need, for money you dont have.

    Ej, ved ikke om den er gældende.
    Men fx leder jeg efter spisebordsstole, fordi vores ikke kan laves mere. Og hvor mange “Eames” stole eller kopier, du kan købe på dba.dk, er svært at tælle.

    Brug, lap, genbrug, genanvend.
    Cirkle of life!

  • Det er jo ikke anderledes end det altid har været. Mange piger kan lide at style sig selv og deres bolig og lave noget lækkert mad. Før hen var det dameblade, der var inspirationen, nu er det de sociale medier med blogs og hvad har vi. Hvis noget er pænt og fint så er jeg da kun glad hvis andre synes det samme. Det tager ikke noget fra mig eller min personlighed og så særegen har jeg ikke behov for at være. Nyd! Del! Lev! Og helt generelt bør man vel altid købe med omtanke. Det er jo forhåbentlig ikke hårspændet eller buketten, der definerer dig, det er dine krøller og den vase, din personlighed planter sagerne i og den glæde, du forhåbentlig føler oh udstråler når du kigger på blomsten eller spændet. Det er generelt klædeligt og glædeligt hvis man ikke tager sig selv helt så alvorligt.

    • ja, det skriver jeg jo netop også. Det har altid været sådan, det har bare ikke altid gået så hurtigt som det gør nu. Magsinerne udkom ikke så hurtigt og det der var inde i dem, var ikke fra samme dag.
      Og ja, jeg elsker at dele og bliver også ved med det- og det ganske uhøjtideligt 🙂
      Kh Trine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *