Skyderier, spørgsmål om våben og et mystisk opkald

Så skete det igen . Der er nogen som har skudt lige i nærheden af vores skole, skudt med rigtige pistoler lige her i vores lille lukkede hood, som er sprængfuldt med børnefamilier, med skoler, vuggestuer og børnehaver. Det passer ligesom ikke rigtig sammen. Det er som om, at det er en helt anden verden som bryder ind i idyllen, som ellers i stor stil hersker her hvor vi bor. I Nyhederne i går, så jeg forældre som jeg ser hver morgen, blive interviewet efter de havde afleveret deres børn. Jeg må indrømme at jeg fik lidt ondt i maven. Selvfølgelig fordi, det er utrygt og nærmest sådan lidt surrealistisk, at det foregår her hvor vi bor. Det er det virkelig, for paradoksalt nok, har vi aldrig selv oplevet noget som hest skræmmende, vi har aldrig hørt skud eller set noget banderelateret i området. Jeg fik ondt i maven, fordi det gik op for mig, at jeg nærmest ikke havde tænkt over de her skyderier og jeg havde faktisk slet ikke talt med mine børn om det. Og det på trods af at forældreintra svømmer over med beskeder omkring diverse informationer om netop det.

Jeg blev sgu helt flov, for er det fordi det er blevet hverdag at nogen skyder med pistoler efter hinanden, at jeg ikke sådan rigtig har reageret på det, eller har jeg bare lukket af? Jeg ved det faktisk ikke helt, men det gjorde at jeg i nat har ligget vågen og tænkt over det og nærmest ventet på at de store børn ville vågne, så jeg kunne få talt med dem om det. Jeg lå og tænkte på, om de nu havde fået det af vide på skolen og måske var bange, uden at have sagt noget til mig. Kender I ikke det, når det hele bare kører rundt oppe i skallen, det ene taget det andet og det gør at søvnen ikke vil komme. Oven i det hele, så fik jeg sådan et virkelig mystisk opkald på min telefon lørdag aften. En mandestemme, som spurgte om jeg havde en søn ved navn Alfred og noget med, at det som var sket i henne i BR ikke var så godt og så lagde han på. Vi har ikke været i BR, og det var måske nok bare telefonfis – men jeg fik det underligt med det. Og der om natten i mørket under dynen, der bliver sådan noget bare endnu værre.

Så snart ungerne vågnede i morges, spurgte jeg ind til hvad de vidste om skyderierne. Alfred var helt opdateret. Tak skole! Selma vidste ingenting og måske er det lige som det skal være, for hun er jo helle ikke lige så gammel. Men nu ved hun det i hvert fald. Hun spurgte ind til, hvad det egentlig betød at skyde og Alfred spurgte mig, hvad politiet ville gøre med bøllerne, hvis de fangede dem. Og så var de videre i leg og morgenmad. Heldigvis er ingen af dem bange eller utrygge omkring det. Det er ikke fordi det skal blive til en normal hverdag, at bo et sted hvor der bliver skudt. Slet ikke, men måske er det alligevel meget godt ikke at blæse det alt for stort op for de små. For vi kan ikke gøre andet, end vi allerede gør. Nemlig at passe godt på dem og jeg synes ikke de behøver at vide i detaljer hvilken konflikt de åbenbart bor midt i.

På skolen fylder det meget hos de store klasser, hvilket jo også giver meget bedre mening, fordi de store er sluppet ud på egen hånd og færdes i de gader, hvor det foregik. Det gør de små ikke, ikke alene i hvert fald. Og jeg må da også indrømme, at jeg lige strammer grebet lidt om mine – bare sådan lidt ekstra. Mens jeg håber der snart kommer et gennembrud af de rare slags i den dumme konflikt, så vi ikke behøver at tale om våben og politi herhjemme. Nu vil jeg cykle ud i gaderne og samle mine børn op en efter en og så vil vi tage hjem og hygge lidt ekstra med varm kakao og flødeskum. Det har vi fortjent.

Fine Nørrebro

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Vi bor også i et område, som på et tidspunkt var en del af en visitationszone. For et par år siden var der et drab på en nabovej til den vej, vi bor på. Mine to ældste gik dengang i 0. og 1. klasse, og jeg tænkte helt instinktivt, at vi ikke behøvede at indvie dem i det for ikke at gøre dem utrygge i vores ellers så rolige villakvarter. Men så viste det sig, at de jo bare hørte om det i skolegården og med en masse slibrige detaljer, som de kom hjem og fortalte om. Siden dengang har vi altid selv fortalt dem den slags ting (de hører det jo alligevel i skolen). Pas på jer selv på Nørrebro!

  • Vi bor også i et område, som på et tidspunkt var en del af en visitationszone. For et par år siden var der et drab på en nabovej til den vej, vi bor på. Mine to ældste gik dengang i 0. og 1. klasse, og jeg tænkte helt instinktivt, at vi ikke behøvede at indvie dem i det for ikke at gøre dem utrygge i vores ellers så rolige villakvarter. Men så viste det sig, at de jo bare hørte om det i skolegården og med en masse slibrige detaljer, som de kom hjem og fortalte om. Siden dengang har vi altid selv fortalt dem den slags ting (de hører det jo alligevel i skolen). Pas på jer selv på Nørrebro!

  • Vi bor også på Nørrebro.
    Jeg synes, det er en fin balance at informere alderssvarende og ”tale det op/ned”. En balance vi stadig arbejder på.
    Vi har et barn i 5. Klasse som selv går til og fra skole/klub/fritidsaktiviteter. Det skal hun blive ved med. For hun skal ikke være bange. Så jeg er nødt til ikke at være bange. Det viser jeg ved at gøre, som jeg plejer Når jeg er sammen med mine børn. Men ….. jeg er også opmærksom på folk, politibiler, lytter efter skyd og tænker, hvor det er sikrest at gå om aftenen.

  • Vi bor også på Nørrebro.
    Jeg synes, det er en fin balance at informere alderssvarende og ”tale det op/ned”. En balance vi stadig arbejder på.
    Vi har et barn i 5. Klasse som selv går til og fra skole/klub/fritidsaktiviteter. Det skal hun blive ved med. For hun skal ikke være bange. Så jeg er nødt til ikke at være bange. Det viser jeg ved at gøre, som jeg plejer Når jeg er sammen med mine børn. Men ….. jeg er også opmærksom på folk, politibiler, lytter efter skyd og tænker, hvor det er sikrest at gå om aftenen.

  • Hej Hanne, Uhh hvor væmmeligt. Ja, du har helt ret ofte så hører de alligevel om det ovre i skolen – så hellere selv fortælle det og forberede dem en smule. Tak skal du have. Pas på jer også og god weekend

  • Hej Hanne, Uhh hvor væmmeligt. Ja, du har helt ret ofte så hører de alligevel om det ovre i skolen – så hellere selv fortælle det og forberede dem en smule. Tak skal du have. Pas på jer også og god weekend

  • Jeg kan så godt følge dig. Gør præcis det samme, men er en smule mere i alarmberedskab og jeg tog mig selv i at cykle en omvej hjem sent i går aftes. Åhh, øv – gider nemlig heller ikke at være bange og mine børn må slet ikke føle frygt, i vores ellers så rare område. Jeg håver virkelig snart det stopper det her…men jeg har mine tvivl. Rigtig god weekend til dig og dine

  • Jeg kan så godt følge dig. Gør præcis det samme, men er en smule mere i alarmberedskab og jeg tog mig selv i at cykle en omvej hjem sent i går aftes. Åhh, øv – gider nemlig heller ikke at være bange og mine børn må slet ikke føle frygt, i vores ellers så rare område. Jeg håver virkelig snart det stopper det her…men jeg har mine tvivl. Rigtig god weekend til dig og dine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *