Sensommerben og venindehygge

Annonce

Jeg satte min kære veninde Mille i stævne i går. På dagsordenen var snak, morgenmad og sensommerben. Vi mødtes efter vi havde afleveret alle vores børn og så havde jeg lavet morgenmad og kaffe til os. Mille havde groissanter med, så alt var godt. Vi bruger hinanden ret meget i forhold til sparring, i forhold til hver vores firma og selvom det er vidt forskelligt, det vi laver – så er det på en måde også ret meget det samme. Vi har været med hos hinanden fra start og det er dejligt at kunne bruge hinanden på den måde. Vi kunne derfor sidde over et roligt morgenbord, uden forstyrrelser og bare hygge og sladre. Det behøver egentlig ikke være mere end en times tid. Måske jeg kunne finde på at lægge det ind i kalenderen en gang om måneden. Bare sådan en venindestund på en almindelig tirsdag morgen.

Jeg har mit dejlige samarbejde med Derma , et samarbejde der startede henne i foråret og som derfor allerede har kørt et lille halvt år. Det første indlæg handlede om selvsamme lille glødende tube. Den gang var det noget med at gøre benene sommerklar til shorts, også selvom man nærmede sig fyrre år. Nu er sommeren lakket mod enden, men selvbruneren kan forlænge den fienste sommerglød, sådan så vi stadig har lyst til at at hoppe i kjoler med bare ben, når vejret viser sig fra den pæne sensommer side. Selvfølgelig kan man springe i bare ben, om man er brun, bleg, rød, sort eller gul. Ja eller er over fyrre år. Men den der lille varme solkyssede glød, den giver bare lidt pynt på toppen. Og så føles det altså ret lækkert at gøre noget godt for sig selv, lige midt i hverdagen.

Jeg er mørk af natur og sommeren der aldrig sluttede har lagt sig godt om hele min hud, så egentlig giver det ikke helt mening for mig og mit mørke hylster at bruge en selvbruner. Det var også derfor jeg satte min mindre mørke veninde i stævne, for så kunne vi forlænge den fine lysebrune farve hun har fået sig, samtidig med at vi fik vendt verdenssituationen.

Efter vi havde spist lækker morgenmad, fik benene lige lidt selvforkælelse. Som jeg beskrev i mit tidligere indlæg, så er den bløde lotion let at fordele og det føles egentlig blot som en helt almindelig bodylotion. Det er selvfølgelig vigtigt, at man fordeler det godt og grundigt, især området omkring knæ og knæhaser, det skal lige have lidt eksta kærlighed. Efterfølgenede er det vigtig, at man vasker sine hænder med sæbe, ellers kan håndfladerne godt blive lidt misfarvede. Selvbruneren har ingen duft, andet end sådan en lidt klinisk brise. Efter cirka tre timer kommer den gyldne glød lige så stille, sammen med en lille selvbruner dunst, som dog ikke er særlig kraftig og dagen efter er lugten helt væk. Ligesom i foråret så gav jeg mine ben et lille bitte lag, blot for den fine glød og for at kunne udtale mig om produktet. Det bliver altså bare så pænt.

Det gode vejr som vi har lige nu, byder i den grad på lidt lun strik i skyggen om morgenen eller når man er i skyggen, men stadig med kjoler og ben. Vi fik fedtet vores stænger ind og smuttede efterfølgende ud i vejret og afsted på hver vores job.

Mille, som nemt fordeler lotion på hendes ben. Den mængde hun viser på billedet var fint til et enkelt ben. Selvbruneren kan desuden bruges på hele kroppen og også i ansigtet. Som alle Dermas produkter, så er prisen rigtig god og er selvfølgelig fri for parabener, uden parfume og farvestoffer. Alle produkter er svanemærkede og AllergyCertified. Så selv hvis man lider af allergi, så kan man tillade sig at bruge den her selvbruner.

Jeg mødtes lige kort med Mille i dag og hendes ben havde simpelthen fået den fineste gyldne farve over sig. Kæmpe fint og utrolig nemt at snyde på den måde. Jeg håber I også nyder dage med sol og varme her midt i september. Selv hvis det blot bliver til en kort cykeltur frem og tilbage på job, så føles det altså lettere at træde i pedalerne, når solen stråler på den måde som den gør i dissse dage.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *