Selvstændig virksomhed og helt solo

Den første januar har jeg været selvstændig med min virksomhed Trinesblend i to år. To år, allerede. Jeg føler ikke det er så længe siden, at jeg stadig cyklede ud på Amager Hospital og dagligt gav patienter vejledning omkring deres rettigheder i sundhedssystemet. Det føles heller ikke som særlig længe siden, at jeg sad med våde håndflader derude og ringede til min chef, for at sige min faste gode stilling op. Jeg husker tydeligt, hvordan han spurgte hvad jeg så skulle. Og mit lidt vævende svar, som han helt sikkert ikke tænkte det store om. Blogger? Men tænk sig, jeg har ikke kigget mig tilbage en eneste gang og siden er det bare gået frem. Uden at gå i detaljer omkring min økonomi, så blev jeg så glad, da min revisor skrev i går, for at fortælle mig, at jeg netop havde ramt samme omsætning som jeg havde i hele 2018. Det er jeg altså bare edder stolt af. Og jeg elsker at min revisor overhovedet lægger mærke til det og sender en lille fejrings sms til mig. Det gjorde mig glad på flere planer. Det er bare så vigtigt at fejre og så var det lige på min bryllupsdag. Spændende hvordan det ser ud på næste bryllupsdag.

Tiden med selvstændig virksomhed, har været en tid, hvor alt har føltes som en ny verden for mig. En verden, som jeg lige har skulle hitte ud af. Jeg lærer stadig noget nyt, nærmest på daglig basis og jeg både elsker det og river hår ud af hovedet på mig selv. Der er hele det kreative aspekt, som jeg holder virkelig meget af. Det kreative omkring de forskellige samarbejder, men også det kreative omkring mine billeder, indlæg her på bloggen, udvikling af idéer til fremtiden og mulige samarbejder. Så er der hele vidensdelen. Jeg forsøger så vidt det er muligt at læse op omkring de produkter og brands jeg samarbejder omkring og det kan godt tage lang tid at sætte sig ordentligt ind i det forskellige stof. Kæft mand, jeg har tilegnet mig meget ny viden. En viden, som ligger rigtig langt fra alt det jeg har lært på mine uddannelser.

Du kan læse min karrierevej her

Så er der hele regnskabsdelen. Gys! Jeg har jo heldigvis en revisor, men jeg skal stadig selv fakturere mine kunder og have en form for overblik omkring hele økonomien i firmaet. Det er også den del jeg virkelig skal tage mig sammen for at få ordnet når der er noget. Lad os bare sige, at der lærer jeg stadig. Men jeg klarer det sgu og det er jeg faktisk også ret stolt over.

Så er der mine kunder. Og det her her ordet solo kommer ind i billedet. For jeg har jo siden februar haft en rigtig skøn agent, som har styret mine samarbejder med dygtig hånd. Jeg har dog siden jeg gik med i Boom Agency, hele tiden haft en tvivl omkring det. Fordi jeg holder rigtig meget af kundekontakten og jeg kan også godt lide hele det kreative samspil omkring en opgave. Og så har jeg fundet ud af, at jeg er en habil forhandler. Og nu begynder jeg også at turde tro mere og mere på min evner. Disse forskellige roller i mit arbejde, har jeg simpelthen ikke formået at slippe i den tid jeg har haft min agent. Jeg har ikke kunne slippe min “lille baby” og det har været grænseoverskridende at overgive “mine” kunder til et andet menneske. Jeg har savnet hele det felt af mit arbejde. Samarbejdspartnerne. Jeg elsker at blogge, men for mig hænger det sammen og jeg bliver motiveret af hele den proces det er at indgå et samarbejde. Samspillet og tilliden mellem kunden og mig selv. Så derfor har jeg ganske udramatisk, for en måneds tid siden, valgt at trække mig ud og har altså dermed opsagt min agent. Så nu sidder jeg igen med hele min forretning selv og det føles helt rigtigt i maven.

Jeg har i den tid jeg har været selvstændig afprøvet lidt forskelligt og det kommer jeg sikkert også til at gøre fremadrettet. Noget skal simpelthen afprøves, før man ved om det er godt eller dårligt. Og jeg lærer skide meget af det hele.

Jeg afviser derfor heller ikke, at jeg på et tidspunkt skal købe noget hjælp igen, for jeg kan godt se at jeg kommer til at arbejde alt for mange timer om ugen, når jeg selv sidder med det hele. Jeg går og leger lidt med tanken om en assistent. Jeg mangler nemlig også hjælp til fotografering. Shit mand, jeg tager jo alle billeder selv – også mange af dem, hvor jeg selv er på. Hvis altså det er indenfor. Og det er ikke altid lige nemt. Ha ha, I skulle se mine opstillinger. Kønt ser det ikke altid ud på den anden side. Stabler af bøger og børnestole i sengen. I vindueskarmen og i køkkenet. Udenfor er det min mand eller nogle veninder, der hjælper mig. Og jeg er lidt træt af at spørge dem om hjælp. Især i weekenden, når mine børn også er tilstede. Det føles altså skørt, at de skal overvære mig arbejde op af en Københavner væg. Så den del vil jeg gerne flytte over i hverdagen i arbejdstiden. Jeg går lige og tygger lidt på den bedste løsning for mig og mit firma.

Jeg arbejder i det hele taget stadig med mig selv omkring fotografering, især af mig selv, for jeg har så svært ved at være ude i det offentlige rum og få taget billeder. Åh, jeg synes det føles akavet. Altså jeg synes det er sjovt, hvis ingen kigger – heller ikke fotografen (ha) og det er jo ganske umuligt. Jeg elsker at inspirere med farver, sammensætninger og andet på mine billeder, hvor jeg selv er på. Og jeg forsøger virkelig at sige til mig selv, at jeg er på arbejde – og hvis folk kigger, så smiler jeg bare stort til dem. Jeg ER på arbejde, når billederne handler om et specifikt samarbejde, men jeg har svært ved at give mig hen. Det øver jeg mig godt nok på.

Så egentlig ville jeg bare fortælle jer, at jeg er solo helt efter eget valg og jeg elsker det, også selvom jeg elskede at være en del af et fælleskab. Jeg har dog stadig alle mine skønne blogger kollegaer og jeg synes vi bliver bedre og bedre til at bruge hinanden. Jeg har fx lige præcis i dag, skrevet til dygtige Mie Kirstine om hun vil hjælpe mig med nogle billeder og det ville hun. Man skal jo bare spørge, det er jeg ikke så god til. Men det vil jeg gøre meget mere af i fremtiden. Vi er så mange selvstændige her i København og det ville være dumt ikke at bruge hinanden.

Jeg kommer til at tænke tilbage til lige inden, jeg opsage min stilling som patientvejleder i Region Hovedstaden. Da sad jeg og prøvede at Google mig frem til, hvor meget jeg skulle tage i betaling for et Instagram post. Seriøst jeg anede det ikke og jeg kendte ingen, som jeg følte jeg kunne spørge. Der findes ingen prisliste derude og den gang havde jeg svært ved at se hvor meget det kunne være værd. Google kunne ikke hjælpe mig og jeg måtte bare gætte mig frem. Nu kender jeg værdien på det jeg kan og jeg synes også der er kommet en del åbenhed omkring økonomi blandt os bloggere. Måske har der hele tiden været det, men dengang var jeg bare ikke en del af det. Og jeg kom fra en verden, hvor der fandtes forskellige løntrin og hvor man nogenlunde vidste hvad folk fik i løn. Det er lidt noget andet i den her selvstændige måde at ernære sig på. Det var nok ganske naivt at tro, jeg kunne finde det på Google – for mange kører med helt individuelle priser.

Det blev en lidt lang forklaring. Jeg får ofte spørgsmål omkring mit selvstændige virke og jeg besvarer altid gerne. Så bliv endelig ved med at spørge, så gør jeg mit bedste for at svare på spørgsmålene. Der er også mange, som de sidste uger har spottet at min agents email ikke længere stod i min biografi på Instagram. Kæft mand I er hurtige.

God dag til jer.

Hjemmekontoret som jeg bedst kan lide det.

(Visited 15 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *