Jeg har været uden mine børn siden onsdag morgen, eller hvordan skal man egentlig formulere det? For jeg er jo aldrig uden. De har været hos deres far. Hvad kalder man den tid hvor de ikke er hos mig? Børnefri? Alene hjemme? Det er underligt, for når de ikke er hos mig føler jeg, at jeg er endnu mere mor end jeg plejer. Jeg mærker altid, hvor meget jeg elsker dem, men når de ikke er i vores hjem, så mærker jeg det endnu stærkere. Det og så et kæmpe savn. Bare kald mig hende løvemoren.
Men, på trods af savn og stor kærligheder, så har jeg formået at have nogle dejlige dage. Klogere end sidste, hvor jeg var alene hjemme, så vidste jeg nu at jeg skulle have flere aftaler i min kalender. Aftaler blandet med alenetid. Og det er lykkes mig denne gang. Nu var jeg også heldig at der dumpede nogle invitationer ned i min blogger turban, der lige kunne forsøde min tilværelse lidt. Det var perfekt timing.
Torsdag gik med en meget lang arbejdsdag sammen med gode kollegaer. Vi sluttede i smukke smukke torvehallerne som er flot om dagen, men bestemt også om aftenen med lys på.
Fredag eftermiddag kom min bror forbi og da jeg havde en stående invitation til noget lækker middag, besluttede vi os for at spise tidligt og så gå hjem til mig og se x-factor sammen. Og jeg har jo senge nok i lejligheden, så han blev for natten og det var simpelthen så hyggeligt at stå op sammen og spise morgenmad. Det er MANGE år siden, vi har gjort det sammen uden forstyrrelser.
reklame
På fredag åbner café Livingstone op for deres nye aftenkoncept. Man har bordet i to timer og kan i den tid spise OG drikke alt det man har lyst til. Det var en utrolig lækker grøn buffet med mange salater, rodfrugter, dips, kød og dessert og så var der alskens lækre drikkevarer, både med og uden alkohol. Det var vildt lækkert.
Om formiddagen havde jeg en aftale med et par venner. Jeg cyklede glad afsted, mens min bror blev hjemme hos mig. Seriøst han er sådan cirka det bedste menneske, for mens jeg mæskede mig med morgenmad nummer to på Vesterbro, så rimede han min fryser af, vaskede gulv og ordnede en masse. Jeg kunne nærmest tude af glæde da jeg kom hjem. Tænk at han lige gjorde det for mig.
Jeg spiste med mine venner på H15, som er en lidt hip café på Halmtorvet. Maden var helt ok, men vi sad faktisk og blev lidt triste til mode alle tre. For lige der udenfor vinduet ligger et fixerum og mens vi sad der med vores dyre ostemad og kaffe, kom og gik en broget flok af mennesker for at få deres fix. Det var så kontrastfyldt. Vi talte om, hvordan de mon er endt der. De er alle sammen født som små nuttede krøllede babyer og pludselig står de der stangvisne lørdag morgen med manglende gnist i øjnene og dårlige tænder. Det er der jo ingen der drømmer om. Det ødelagde faktisk lidt vores appetit, men på den anden side – så gav det også stof til eftertanke. Vi skal huske på hvor heldige vi er – også os der er blevet skilt (mig). Livet er jo stadig ganske godt. Lidt sværere, men godt. Og vi er raske og sunde.
Morgenmad fra H15, som jo altså ikke fejlede noget. Det var kun udsigten som gav noget af en kontrast. Livets kontraster.
Vi trissede hen til Abalon, hvor min veninde Pia Storm havde Vintage Social Salon. En masse boder, med vintage tøj. Uh så meget flot. Hold øje med hendes profil for næste gang. Vi gik videre og endte på en ande kaffebar i ly for regnen og der sad vi længe. Det er SÅ nyt for mig, ikke at have den der bagkant jeg har haft de sidste ti år som mor.
Jeg kom hjem til det mest rene hjem og selvom det blot var eftermiddag, så kravlede jeg under min dyne, for at fortsætte med at se “Love is Blind” på Netflix. I guder altså… Hvis I også var vilde med DR programmet “Gift ved Første Blik”, så er det her den udvidede version. Se den! Jeg har kværnet alle afsnit på den her weekend (igen ingen bagkant). Da det blev aften, havde jeg heldigvis endnu en god aftale. Jeg skulle ud at spise pizza og drikke cocktails på nye Neighbourhood på Jægersborggade sammen med en koinde (kollega veninde). Nok den bedste pizza jeg nogensinde har smagt. Deres bunde er ultra tynde, så det er topping der er fokus på og det er lige noget for mig.
Læs også: “Læs, se og lyt”
Jeg vågnede så i morges og skulle nærmest kaste op af savn. Det der savn sætter sig fysisk i min krop. Av! Men jeg fik hevet mig ud af det og på forhånd havde jeg besluttet mig for at filme en house tour til Instagram, så jeg kom op og igang og nu er jeg gået hjemmefra og har sat mig med min computer. Om lidt handler jeg ind til ugen, for i morgen eftermiddag henter jeg mine børn hjem igen og jeg kan mærke at mit hjerte banker et ekstra slag bare af at skrive det.
Men jeg har faktisk haft nogle helt okay dage. Og endelig, er min krop også på vej til at have det helt godt igen efter sygdom i nogle uger.
Nu glæder jeg mig bare over, at jeg kun skal sove en gang mere. Åh…Og over at det i dag er forår.
Hvis I vil se min IG TV house tour, så kan den ses lige her.