Sammen mod vold – muligvis den vigtigste kampagne i 2019

Annonce for Danner

Pyha, sikke en morgen jeg havde i går. Jeg sad det meste af dagen og kiggede ret meget ud i luften efter jeg klokken ti postede nogle stærke videoer på min Instagram. Jeg rystede så meget og havde drivvåde håndflader op til klokken blev ti, hvor jeg vidste videoerne skulle ud. For det første fordi var jeg bange for at gøre noget forkert – I ved, jeg er jo en gammel dame i det her game, og for det andet – fordi jeg var rørt over videoerne, som jeg på forhånd havde set og fordi jeg synes, det er så vigtig en kampagne den her. Så det var præsentationsangst kombineret med følelser. Ikke nogen særlig god kombination. Inden I læser videre, så synes jeg I skal se videoerne på Instagram. De skal helst ses via telefon eller Ipad, ellers mister man effekten eller kraften om man vil. Hvis man har lyst kan man også læse mere og se en video fra dagen her.

Sidste uge troppede jeg op inde i det meget smukke “Dannerhuset” her i København. Jeg var sammen med seks andre influenter. Cecilie Falgren Rubini, Mette Marie Lei Lange, Christina Dueholm, Le Gammeltoft, Cana Buttenschøn og Mathilde Trobeck. Jeg vidste at jeg skulle deltage i en kampagne omkring voldsramte kvinder og jeg vidste at Danner blandt andet er et krisecenter for kvinder som har været udsat for psykisk og/eller fysisk vold. Vi startede dagen ud med at høre om Danners historie og fik derefter serveret tal og statistikker på kvinder som er ramt af vold. Det satte ligesom dagsordenen, for det var ikke nogle særlige hyggelige tal. Danner er desuden en dansk organisation som arbejder for en verden fri for vold mod kvinder og børn.

De originale kvindetegn som blev lavet i 1979, da huset blev besat af en 300 kvinder, efter at huset var blevet sat til salg af Københavns kommune.

Da jeg fik tilbudt kampagnen skulle jeg lige tænke mig kort om, men ret hurtigt stod det soleklart for mig, at jeg selvfølgelig skulle deltage. At jeg sammen med andre influenter fik muligheden for at være med til at bryde et tabu, at brøle op om det her- at stå frem med vores falske forslåede ansigter, for at sætte fokus på at der ude i de private små hjem er mennesker som ikke blot har fået malet deres ansigt med teatermaling. Der er mennesker som får ødelagt deres ansigter og krop med ægte slag. Der er mennesker som bliver nedbrudt indefra, psykisk. Selvfølgelig ville jeg være med til at sætte fokus på det. Tænk, hvis vores deltagelse i kampagnen gør at bare ét enkelt menneske, som måske ikke ville have ringet efter hjælp, gør det alligevel efter at have set os. Det er stærkt og meget meget vigtigt! Og det er det, der rører mig så dybt og gav mig nerver natten op til og hele dagen med.

Kampagnen hedder “Sammen mod vold” og er skabt med håbet om bryde tabuet omkring partnervold.

Her efter videoerne er ude på Instagram, så har jeg gjort mig nogle tanker om mit erhverv. Jeg tænker faktisk at den her kampagne er ret banebrydende, at det er et helt nyt level i forhold til at benytte sig af influenter. Med det sagt, så er der ingen af os som har fået penge for at deltage – vi skal bare gøre opmærksom på at det er en annonce alligevel. Det er frivilligt arbejde. Jeg tænker at det er banebrydende i forhold til den måde kampagnen er produceret på. Det her med, at vi lægger krop og ansigt til en kampagne mod partnervold og at dem der ser på, fremprovokerer slag hver gang de tapper på historien, for at komme videre til næste. Det giver en voldsom effekt, både for seeren, men også for mig som står der med mit ansigt, som gradvist bliver mere og mere forslået.

Jeg havde samme følelse mens vi optog. Vi smilede og grinede, men hele tiden oplevede jeg også en stille respekt. En respekt for stedet og en respekt omkring at være en del af kampagnen “Sammen mod vold”. Jeg oplevede at det var overvældenede at få lagt makeup, når jeg samtidig vidste at der i selvsamme hus bor kvinder som har rigtige mærker yderst på deres krop eller også har de usynlige dybe sår allerinders i sjælen. Det gjorde noget ved mig. Nu her ude på den anden side, så er jeg skide stolt af at være med og endnu mere lettet over at jeg har fået gode tilbagemeldinger. At dem som følger mig, forstår hele stemningen og budskabet omkring at bryde tabuet. Tak for det.

Da jeg tilbage i starten af 2000 og et eller andet (er elendig til årstal), valgte at læse til sygeplejerske var det jo netop for at hjælpe andre mennesker og det var ligesom om at jeg mærkede hele den ild brænde indeni mig igen, mens jeg stod inde i det højloftede rum hos Danner. Den der følelse af at gøre en forskel, den følelse som jeg havde hver evig eneste dag i mine tidligere jobs i sundhedvæsenet. Hvis kampagnen – “Sammen mod vold”, har hjulpet bare én af de 38000 kvinder som hvert af år udsattes for fysisk partnervold eller én af de 72000 kvinder som udsættes for psykisk partnervold hvert år – til at give dem modet til at ringe til Danner for at få hjælp, ja så giver det hele bare så god mening. Ræk ud, også hvis du kender en som har brug for at du gør det for hende (eller ham).

*denne kampagne omhandler kvinder, der er selvfølgelig også hjælp at hente på forskellige krisecentre, hvis man er mand og er udsat for vold.