Pludselig blev jeg genert og helt skinger

Jeg bliver ganske sjældent genert og jeg er også ret åben som person. Jeg er ret god til at tale med alle mulige slags mennesker. Jeg har i de sidste femten år arbejdet med at tale med netop mennesker. Ofte syge, eller mennesker som har haft brug for hjælp til at finde vej i vores noget beuakratiske sundhedssystem. Derfor har jeg talt og talt og talt, mest i telefon, men også siddende overfor virkelig mange typer. Vrede typer, ulykkelige typer, handicappede typer og taknemmelige typer. Det har styrket mig på mange punkter, og nok bare forstærket den der evne som måske nok har været medfødt. Evnen til at åbne op for samtaler, istedet for at lukke dem i.

Til gengæld, har jeg altid haft det svært ved at skulle sige noget planlagt foran en stor forsamling. Jeg kan godt sige noget, hvis det er spontant – men både min stemme og mine knæ skælver, hvis jeg på et bestemt klokkeslæt skal rejse mig op og sige noget. Jeg udfordrer mig selv, og har også gjort det – men det betyder også at jeg dagen før har tisset sådan cirka en milliard gange inden selve oplægget. Da Søren og jeg blev gift, regnede han slet ikke med at jeg ville holde tale, for han kender mig og ved at jeg hader den slags. Jeg havde dog i hemmelighed skrevet et par stikord ned på min telefon og så aftalt med mig selv, at jeg ikke meddelte noget til toastmasteren og at jeg kun gjorde det hvis jeg havde lyst og mod på selve dagen. Det havde jeg og det var skønt at få lov at tale højt og kærligt om og til min mand. Og en sejer, at jeg turde.

Som barn var jeg frygtelig genert i en periode og på alle mine børnehave billeder, står jeg med et skævt blik og tungen helt ude i den ene kind. Genert-blikket. Jeg kan se mine børn gør præcis det samme, hvis de er i en situation, hvor de er generte. Lidt sødt og jo også ganske naturligt at blive genert eller nervøs. Jeg var også typen som nærmest sked i bukserne før en mundtlig eksamen. Ajj, jeg var så nervøs og bange for ikke at kunne huske det jeg godt vidste. Og det er også sket, at jeg nærmest har glemt alt det jeg havde siddet og læst på, men på en eller anden måde er jeg alligevel altid kommet igennem det. Pånær en enkelt gang i 1. G. Mundtlig latin eksamen, det var så ikke lige min kop te. Alligevel blev jeg jo sygeplejerske, hvor vi dagligt brugte latinske ord – så som sædvanligt så ordner det hele sig jo (næsten) altid i sidste ende.

Alligevel, så blev jeg den anden dag i en alder af 39 somre genert. Sådan ægte. Og så blev jeg genert over at jeg blev genert. Helt tosset og skørt, men det gjorde jeg altså.

Jeg er jo startet inde på mit nye kontor og ikke nok med at jeg deler rum med to utrolig seje bloggere , så bor der en hel bande af nogle andre af Danmarks største bloggere og deres agent i rummet ved siden af. Confetti CPH – som ydermere den dag jeg blev genert havde flere sider i Berlingske om deres top dygtige agent Christina Barré. Det var i det hele taget en meget meget fin artikel og også en vigtig artikel, i forhold til hele influencer marketingsdelen. Jeg kender dem ikke (endnu), og de kender slet ikke mig – for jeg kender dem jo alligevel, fordi jeg i mange år har fulgt med på deres forkellige blogs. Og jeg synes de er nogle stærke, intelligente og dygtige kvinder. Jeg sad der på mit kontor alene den dag, mens Confetti sad inde ved siden af – de vidste ikke jeg sad der og at jeg “lige var startet”. Så jeg gik selvfølgelig ind forbi og gav dem hånden og præsenterede mig selv. Og midt i at jeg gjorde det, blev jeg helt forbavset over mig selv – for jeg kunne høre jeg blev skinger og for mig er det et helt tydeligt tegn på, at min krop er genert. På en måde skørt, men på den anden side ser jeg nogen af de kvinder, som et slags forbillede og det var nok derfor jeg rystede lidt i bukserne. De har SÅ meget erfaring og jeg SÅ lidt – og jeg følte mig pludselig så lille bitte. Så lille, at jeg i farten glemte at sige tillykke med artiklen – selvom jeg havde siddet og hørt deres skønne fejring. Åh.

Her i mit nye job som blogger, møder jeg også mange forskelllige typer. Jeg holder møder, jeg møder op til events uden at kende et øje, og sætter mig ind på et kontor, hvor jeg kun kender et enkelt sødt øje. Det hele er gået så stærkt, og jeg har nok ikke rigtig taget det hele ind endnu. Altså hele mit nye selvstændige liv. Jeg har bare fuldt med, med åbent sind og glade smil. For jeg er glad, så glad. Men genertheden i forgårds gjorde også, at jeg lige mærkede efter nede i maven. Den gjorde at jeg husker på min ydmyghed til faget og det som det kan…og ikke kan. Og de stærke damer som jeg sidder i blandt de er Berlingske og jeg er blot en lille lokal avis – og det er sgu helt okay. Det er en god lokal avis, og jeg har bestemt også ambitioner om at gøre den mere kendt, men lige nu og her, da er den helt fin som den er.

Nå ja og så får jeg stadig det største sug i maven over at jer, mine læsere, har nomineret min blog i kategorien BEDSTE BLOG til Børn i Byen Prisen 2018. Sgu! Det er simpelthen så vildt. Og lige nu ligger jeg som nummer tre ud af fem, det er da ret sejt. Man kan stemme her. Jeg kan næsten ikke tro alt det, som er sket siden jeg sagde mit gode faste sikre job op og sprang ud i det her crazy liv som bloggertype i januar. Dengang havde jeg ikke prøvet at lave et eneste betalt stykke arbejde på bloggen, men jeg satsede og følte for at jeg godt kunne. Det kunne jeg søreme. Jeg bliver så glad hver evig eneste dag, når der tikker en mail ind omkring et muligt samarbejde og jeg undrer mig stadig over, hvordan mennesket bag mailen dog har fundet frem til lille mig?? Det er sådanne mails, der gør at jeg kan gøre det, som jeg synes er så spændende og sjovt og det er jeg evig taknemmelig over.

Så TUSIND 1000 tak fordi I har lyst til at læse med her hos mig, I aner ikke hvor meget det betyder at jeg kan få lov til at have det her besynderlige job. Men det er pænt meget.

Ps. Har ledt alle skuffer igennem efter et børnehavebillede af mig og min tunge i siden, men kan ikke hitte det. Så nu får i et af mig med store smil istedet. Jeg synes stadig det er så fjollet og lidt pinligt, at stille mig op af en dør i det offentlige rum, men jeg elsker at kunne inspirere andre, så det udligner. God fredag fra mig.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Det er altså sødt. Sådan at være voksen og stadig helt genert. Har det på samme måde, når der er nogen, der “er noget”, og jeg pludselig befinder mig i samme sociale sammenhæng som dem. Til gengæld er jeg blevet bedre til det med taler. Det må komme af mine år som underviser – der har jeg tillagt mig et “game face”. Det skal jeg så lige finde frem, og pludselig kan den tale, jeg derhjemme ellers ikke kunne begynde på for bare tårer, pludselig godt høres og endda også forstås af folk omkring mig.

  • Det er altså sødt. Sådan at være voksen og stadig helt genert. Har det på samme måde, når der er nogen, der “er noget”, og jeg pludselig befinder mig i samme sociale sammenhæng som dem. Til gengæld er jeg blevet bedre til det med taler. Det må komme af mine år som underviser – der har jeg tillagt mig et “game face”. Det skal jeg så lige finde frem, og pludselig kan den tale, jeg derhjemme ellers ikke kunne begynde på for bare tårer, pludselig godt høres og endda også forstås af folk omkring mig.

  • Helt skørt. For jeg plejer ikke at have det sådan. Men så kom det bare ud af det blå. Sejt du kan tillægge dig sådan et game face, det må jeg lige øve mig på, i visse situationer er sådan et jo skide smart Hav en dejlig weekend 😊

  • Helt skørt. For jeg plejer ikke at have det sådan. Men så kom det bare ud af det blå. Sejt du kan tillægge dig sådan et game face, det må jeg lige øve mig på, i visse situationer er sådan et jo skide smart Hav en dejlig weekend 😊

  • Synes du gør det så godt 💪🏻💪🏻 Følger din blog på linje med alle de andre, du nævner, I er i samme liga i min optik 😊 Hvilken str har du i øvrigt din fine Monki-blazer i?

  • Synes du gør det så godt 💪🏻💪🏻 Følger din blog på linje med alle de andre, du nævner, I er i samme liga i min optik 😊 Hvilken str har du i øvrigt din fine Monki-blazer i?

  • Hej Trine, faldt over din blog her den anden dag. Og er kommet tilbage siden. Synes du er dejlig ærlig, skriver autentisk og med noget på hjerte, hvor jeg på en eller anden måde fornemmer hvem du er. Er stor fan af dine personlige indlæg, så bliv endelig ved med at skrive dem. Hej fra mig 🙂

    • Hej Camilla,
      Tusind tak for din dejlige besked og så dejligt du kommer tilbage. Det er jeg bare så glad for. Jeg bliver ved med mine personlige indlæg. Det kan du tro. God dag

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *