Party i provinsen og sammenhold

Min ferie startede ret så egoistisk med, at jeg lørdag efter vi havde spist morgenmad, tog bilen alene ned til Vordingborg. Jeg kommer fra Vordingborg og boede dernede indtil jeg var 21 eller 22 år. Derefter flyttede jeg heeeeeelt til Næstved, hvor jeg læste til sygeplejerske. Jeg elskede virkelig at bo dernede sydpå, også selvom jeg i ret mange år, godt vidste at jeg ville flytte til København, når jeg var færdig med at læse.

Vordingborg var mit hjem og det blev det også ved med at være efter jeg flyttede hjemmefra. Hvis jeg tog til Vordingborg, så tog jeg hjem. Mine forældre blev ved med at bo i det hus jeg voksede op i, så det føltes sådan helt ægte som hjem der hos dem. Så døde min min mor og relativt kort tid derefter, solgte min far huset og flyttede til Jylland. Og jeg stoppede derfor helt med at tage hjem til Vordingborg. Jeg satte faktisk ikke mine ben der i en del år, før min far så pludselig besluttede sig for at flytte tilbage igen. Det er aldrig blevet som at tage hjem og Vordingborg føltes næsten fremmed for mig, selvom jeg kender hver en lille gade, hvert et træ og hver en lille landsby i byen. Men langsomt, er det alligevel begyndt at føles rigtig dejligt og trygt at tage hjem til min far i hans lejlighed og det er jeg rigtig glad for, for jeg vil så gerne vise mine børn hvor jeg kommer fra.

Der sker ikke skide meget i byen, sådan til dagligt – men jeg er ret sikker på at de fleste fra det sydlige Danmark kender til Vordingborg Festuge. Uge 28, som tiltrækker utrolig mange mennesker. Den uge er helt særlig og byen summer af liv, fest, nærvær og sammenhold. Hele festen drives af frivillige kræfter og da det er gratis at deltage til koncerterne, bliver der kun tjent penge på de drikkevarer som der bliver solgt og det synes jeg gør ugen til noget særligt. Det skaber sådan en drivkræft i byen. Både i de forskellige butikker, men også blandt alle andre. Da jeg var omkring 10 år, vadede mine veninder og jeg rundt i gaden hele dagen og deltog i konkurrencer, shows og alt muligt tombola værk. Som teenager, tog vi til koncert om aftenen og drak dårligt øl i ølteltet, mens vi holdt skarpt øje med hvilke drenge der kom ind af telt døren. Det fortsatte til efter gymnasiet og rigtig mange, der var flyttet fra byen, kom altid tilbage i uge 28. Sådan var det bare.

Alligevel er det endt med at jeg ikke har været i festugen i mange år. Den sidste gang, jeg husker at jeg var der, var lige da jeg var blevet gravid med Alfred. For jeg husker, at jeg gik med Søren i hånden igennem byen og at vi senere fortalte mine forældre at jeg var gravid.

Min far og jeg havde sådan en dejlig lørdag sammen. Vi trissede ned igennem gaden og kiggede på de forskellige boder, spiste frokost, lyttede til jazz og mødte mennesker fra gamle dage.

Vi kom forbi, mens de gjorde torvet klar til endnu en aften med fest og så skålede vi i øl og cider. Bare ham og jeg. Det er så hyggeligt, at være sammen med ham. Også sammen med børnene og Søren, men det er altså også rart bare at være ham og jeg. Det vil jeg se om ikke jeg kan få gjort lidt mere.

Om eftermiddagen gik jeg ned til min veninde og hendes gode ven. Vi grillede og vandrede gennem engen op til slotstorvet, hvor løjerligehederne foregår. Der var Dodos & The Dodos, solen skinnede og vi havde det så sjovt.

Vi fik øl MED rør nede i, åbenbart et trick i forhold til at holde røret koldt. Så skørt, jeg elsker det og så elsker jeg også party i provins stilen der i baren. Vi skrålede med på “sømand af verden” og et par andre hits og så gik vi hjem igen, for lige at drikke lidt mere af min venindes hjemmelavede sangria. Hun har den vildeste terrasse, som går under navnet “dækket” og det er også lige hvad det er. Et velassorteret dæk i bedste stil. Og så er huset indendøre også bare så fint.

Halvdelen af dækket, på den anden side er der en stor flyder og en masse blomster. Bare så lækkert altså. Og lige sådan en aften i fuld sol og fuglefløjt, så forstår jeg virkelig at det giver god mening at bosætte sig i et hus.

Vi måtte tilbage til torvet for at lytte til lidt mere musik, inden vi spontant smuttede videre til spillestedet STARS. Der var mange mennesker og jeg mødte så mange fra min helt unge ungdom, vi dansede til Bailando og fjollede rundt indtil vi alt for sent gik hjem. Det er sjovt, for selvom jeg er fyrre år og jeg ikke har været der så længe, så føltes det alligevel ganske velkendt og også en smule som var det i går. Og helt skørt, så smuttede jeg også lige fordi min fars soveværelse og hviskede at jeg var kommet hjem. Ha.

I går havde jeg tømmermænd og i dag en slags andendags tømmermænd og det til trods for at jeg kun drak ganske lidt, så noget har alligevel ændret sig. Jeg kan bare ikke tåle særlig meget alkohol.

Det var en god start på vores ferie også selvom jeg var total ego. Det gav mig noget energi af den positive slags og Søren havde nydt alene tid med ungerne. Så alt godt. Jeg kommer helt sikkert til at lave samme model næste sommer. Næste uge 28 i festugen i Vordingborg.

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *