På farten, slik og sure mor som egentlig er glad

Jeg ved ikke hvor min dag forsvandt hen i dag. Den kom og den gik. Eller den er jo ikke helt gået endnu, for jeg sidder lige her i mit hjørne i sofaen, mens der er “Vild med dans” og ro i hytten. Jeg startede min dag med et meget interessant møde, et møde som måske bare skulle have taget en times tid, men pludselig var der gået to en halv time. Derefter susede jeg videre gennem byen til et andet møde, som også tog et par timer. Og så var klokken næsten kvart i hentning og jeg havde faktisk slet ikke fået åbnet min kære computer. Jeg fik lige klaret en del mails på mobilos og så cyklede jeg hjem og satte cyklen, for at tage benene ud efter mine små mennesker. Jeg har nemlig givet mig selv en lille udfordring her i hele oktober. Jeg skal gå minimum 10.000 skridt hver dag og det er dælme ikke helt så let. Lige nu mangler jeg faktisk små 500 skridt, jeg har derfor sat slikskålen ude i køkkenet, sådan så jeg skal rejse mig hver gang jeg skal hapse et stykke af det forbudte. Og det skal jeg ret tit. Jeg annoncerede min udfordring henne på Instagram og der var en del som gerne ville være med, det er så sejt og det gør altså jeg jeg lige giver den en ekstra skalle for at holde mig til min egen aftale.

Jeg sidder med sådan en følelse af ikke at have udrettet nok i dag, men det tror jeg nu alligevel at jeg har – det er bare sådan noget af den slags, som ikke viser sig lige med det samme. Giver det overhovedet mening? Jeg har hele mit voksenliv arbejdet i det offentlige med faste arbejdstider og sådan, så jeg får hurtigt sådan en følelse af at jeg snyder, hvis ikke jeg lige sidder på pinden. Jeg kan ikke helt vænne mig til, at det er okay at sidde på en café og holde møde, men det er det – for det har jeg selv bestemt. Fuck jeg er heldig at få lov til at lave det her. Det er jeg evig taknemmelig over at få lov til.

Jeg er alene hjemme med børnene og ærlig talt så var jeg sgu en lidt skrap mor her til aften. De to store er inde i sådan periode, hvor man skal sige den samme ting til dem en milliard gange og det er så belastenede at høre sig selv sige “børst nu dine tænder” SÅ mange gange i træk. Fredag må man gerne spille Ipad eller playstation inden aftensmad og derfor sad de begge og skærmede den på deres værelse, mens jeg lavede mad sammen med Kalle. Fem minutter inden maden stod på bordet, gik jeg ned for at sige de skulle slukke og komme ind i stuen. Det gentog jeg så nogle minutter senere, da maden nu stod klar på deres tallerkner. Da de ikke kom, besluttede jeg mig simpelthen for at lade dem sidde. Kalle og jeg spiste og han fik nattøj på. Vi lavede slikskåle og fandt en fredagsfilm – Peddersen og Findus. Og tænk, der gik en hel time, inden de kom listenede i mørket. Deres mad stod stadig på bordet, nu pivkoldt og mig siddende med Kalle i sofaen, med lynende øjne. De fik spist maden, sådan lidt slukørede og kom i deres nattøj. Vi fik talt sammen, om at jeg bliver så træt af at gentage mig selv. Det er nu sikkert det samme igen i morgen eller måske der lige går et par dage. Vi så filmen færdig og det var hyggeligt. Da jeg så puttede dem og sang for Selma, kom hun til at slå mig lige i ansigtet. Hun skulle bare strække sig, men ramte mig ret hårdt og så kom jeg til at råbe og måske også sige et lille bandeord. Hmm, så nu sidder jeg her, sure-moren, – ja altså når jeg ikke trisser ud i køkkenet efter slik, med en smule dårlig samvittighed. Også selvom vi blev gode igen inden vi sagde godnat. Måske var det bare sådan en aften, hvor jeg virkelig havde brug for alenetid lige her, eller også var jeg bare sur. Jeg ved det ikke helt. For egentlig er jeg skide glad. Glad, men træt af at gentage mig selv. Åbenbart.

Nu er det heldigvis weekend, og i morgen skal vi hjem til min lillebror og spise pandekager – det kan kun blive en rar lørdag. Jeg håber I har gode planer. Eller ingen planer, som jo også er luksus. Hav den bedste.

Min fredagskurv, den er da ellers til at blive glad over.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *