Indeholder reklame for Odense Teater
Åhh, jeg har haft sådan en dejlig lille get away med nogle af mine kollegaer. I går troppede jeg op på Gammel Kongevej, hvor den smarteste minibus stod klar for at køre Miriam, Cecilie, Mette Marie, Christina Barré og jeg selv over til Odense for at overvære premieren på “Den store Gatsby” på Odense Teater. Vi havde en hyggelig tur der i bussen med rød cola, peanuts og musik som bestod af en god blanding af Dodo og Nik & Jay. Helt perfekt faktisk. Når man arbejder som selvstændig og ikke dagligt er i kontakt med kollegaer, så er det for mig altid rart at mødes på den måde. Både for selve samtalen om branchen, forskellige måder at arbejde på, take på opgaver – ja bare det man kalder for en god gammeldags omgang sparring. Men også fordi, at sådanne snakke gerne bevæger sig over til en mere privat karakter og det er skønt at lære de seje mennesker bag deres blogge bedre at kende. Vi ses jo ofte lige hurtigt til et event ude i byen, men der er der for det meste et stramt program og det efterlader ikke meget tid til snak. Så sådan en bustur til Odense, gør det nærmest ud for alle de manglende samtaler over kaffemaskinen, som jeg til tider havde i mit forrige arbejde. Jeg føler mig helt optanket og det selvom jeg ikke har sovet mange timer i nat.
Hvilken bus har plisserede lampeskærme? Det har Guldberg Bus fra gode gamle Næver. Jeg elsker det.
Vi tjekkede ind på et spritnyt hotel i byen. Hotel Odeon, som lå centralt og tæt på Odense Teater. Vi ankom desværre i et rigtigt vådt vejr, så vi måtte hurtigt søge ly indendøre hvor de tunge skyer gode det hele lidt mørkt. Jeg ville gerne have set mig lidt mere om i byen. Måske en anden gang. Heldigvis var hotellet super lækkert og vi havde lidt tid, på hver af vores lækre værelser, inden vi mødtes over en drink i foyeren ved pejsen. En hurtig skål, inden vi spiste en skøn middag på Meyers restaurant som ligger på selve hotellet.
Mette Marie, Cecilie, Moi, Christina Barré og Miriam og en fotograf som åbenbart ikke var fan af vores fødder.
Og så skal jeg da lige love for, at vi blev hentet i noget af et udstyr af et gammel automobil. Et gult lyn, som jeg har ladet mig fortælle var en Bugatti. Vi blev efterfølgende sat af lige udenfor teateret, hvor der simpelthen stod en mand klar med en paraply. Ha, det har jeg godt nok aldrig prøvet før. Ind på den røde løber, hvor der stod en fotograf, champagne og jeg ved ikke hvad. Virkelig fornemt. Og sikke en service vi fik. Jeg følte mig helt særlig.
Jeg glædede mig ret meget til “Den store Gatsby”. Jeg må indrømme at jeg hverken har læst bogen eller set filmen. Jeg kendte dog en lille smule til historien, men havde ikke nogle specielle forventninger, andet end at blive godt underholdt. Jo og så forventede jeg også at se perler, flotte kjoler og fjer. For historien udspiller sig nemlig i overklassen i New York i 1920’erne. Kort fortalt, så kan man sige, at stykket handler om den amerikanske drøm – som bestemt ikke altid er lige glamourøs. Jeg blev ikke skuffet. Historien var god, skuespillerne spillede virkelig godt, der var overdådige kostumer, sang, dans, kærlighed, guldglitter og drama.
Vi var endda inviteret med til skuespillernes afterparty i kælderen. Vi var dog en flok trætte bloggere med ondt i “stilet” fødderne og måtte efter kort tid gå gennes de små gader hjem. Pånær Mette Marie, hun blev selvfølgelig og fejrede Mr. Gatsby, som hun er gift med i den virkelige verden.
Jeg kan virkelig anbefale at tage i teateret. Sådan generelt. Det kan noget helt andet, end meget af alt det andet underholdning vi omgiver os med. Derudover giver jeg en stor oprigtig anbefaling af “Den store Gatsby”, hvis du har lyst til at opleve forestillingen, så kan billetter findes lige her.
Jeg kunne ikke rigtig falde i søvn, sådan er det altid hvis jeg sover ude. Jeg lå ellers FANTASTISK i den dejlige seng. Det lykkes dog til sidst og jeg nød at have god tid i morges til et brusebad, mens der var morgen TV. En god morgenmadsbuffet og så gik turen ellers tilbage til København og nu må jeg indrømme at jeg glæder mig til at hente mine børn. Jeg har savnet dem.
OOTD: outfit a la 20’erne i NY
Nogle dage inden vi skulle i teateret viste Mette Marie mig den kjole hun skulle have på, en kjole som bare var spot on til sådan et teaterstykke. Jeg havde overhovedet ikke tænkt på, hvad jeg selv skulle have på. Men jeg elsker at have en anledning, hvor det er okay lige at gå all in. Så dagen før fandt jeg en kjole og så lånte jeg perler og lidt bling til anledningen.
Inde i mit hovede så jeg hvide strømper med flæser for mig og jeg fandt det perfekte par inde i Monki på vej hen til minibussen.
På grund af regnen var lyset virkelig dårligt, I ved en bloggers værste mareridt. Men det lykkes, med en selfie i elevatoren og et billedet helt oppe af vinduet, med dum blitz på fødderne. Jeg følte mig sgu ret fin og selvom jeg egentlig synes jeg ofte klæder mig, som om hver dag er en fest, så tror jeg simpelthen jeg vil til at gøre det endnu mere. For det giver ikke kun mig selv et smil på læben, det får altså også andre mennesker til at smile. Sikke en skøn effekt farver og lir kan have på mennesker.
Hårbøjle og spænder fra ZARA.
Øreringe fra min veninde guldsmed Nanna Schou
Taske med små perler fra Pura Utz. Et mærke som beskæftiger kvinder fra Guatemala. Deres smukke showroom ligger her i en af mine nabogader og bare vinduet er et af de smukkeste. Jeg har også denne halskæde. En julegave fra sidste jul.
Også fra Pura Utz, men blot en låner. Er den ikke bare flot?
