Det er ved at være længe siden, at jeg har lavet et af de her indlæg med ti sandheder om mig selv #bloggertype. Og efter alt det virak med Udlændingestyrelsen, pressen, politik og min bror, er der også kommet en del nye læsere til – måske nogen bliver hængende og har lyst til at vide lidt mere om hvem jeg er. Jeg har desuden skrevet et længere indlæg, med en præsentation af hvor jeg kommer fra og hvordan min jobsituation havnede her.
Ti tilfældige sandheder
Jeg kan ikke så godt lide iskoldt vand. Faktisk kan jeg bedst lide vand der har stået på bordet i flere timer. Juice og sodavand skal omvendt helst være tæt på frossent, men vand smager mig bare bedst, når det er en smule lummert. Min mand forstår det slet ikke.
Nu vi er ved temperature, så tager jeg de varmeste brusebade. Vandet skal være skoldhedt, sådan så det næsten gør ondt. Ahhh, det er dejligt. Måske også derfor jeg aldrig kunne blive vinterbader.
Jeg er ikke så glad for kage, men er helt klart mere til det salte. Helst bare alle former for chips. Hvis jeg selv skal vælge en “kage”, så vil jeg egentlig bare have en croissant eller en scone med chokolade.
Mine børn samler på Pokémon kort i stor stil. De kan sidde timer og flytte rundt på kortene i bogen, bytte med hinanden og flytte endnu mere rundt på de forskellige kort. Det får mig til at tænke på, da jeg selv samlede på glansbilleder. Det er nærmest det samme. Jeg samlede også på servietter og sæber. Shit mand jeg havde mange sæber. Jeg sad altid og nøs så frygteligt, mens jeg dimsede rundt med dem på grund af den kraftige duft. Men elementet var det samme som Pokémon og mine børn. Altså der her med, at sidde og flytte rundt på dem. Måske endda ae lidt på dem.
Jeg var tidligere kæmpe fan af Rockers By Choise. Og jeg kan stadig alle teksterne udenad. Til gengæld, så aner jeg ikke en skid om hvad der rører sig på musikmarkedet nu om dage. Jeg lytter mest til radio og så til det mine børn gerne vil høre. Jeg føler mig total sat af.
Blev jeg fornylig kontaktet af sådan en klinik der laver Botox, fillers og restylane i ansigtet på mennesker. De spurgte om jeg ville være deres ambassadør. Det ville jeg ikke.
Jeg må godt nok indrømme, at jeg til tider godt kan synes det er nitten at blive gammel. Ikke sådan mentalt, mere noget med den helt naturlige ældningsproces, der foregår især oppe i mit ansigt. På den ene side, er jeg helt okay med det, på den anden side er jeg ikke. Men jeg er dog afklaret med, at jeg aldrig kunne finde på at få proppet noget ind med nåle for at rette alle mine folder ud. Jeg forstår dog sagtens dem, der godt kunne. Da jeg blev gift fik jeg i en periode, sådan nogle falske øjenvipper på mine øjne og fuck mand, det var jo så pænt. Vildt pænt! Det gjorde dog også, at jeg blev helt afhængig af at få det gjort og jeg tænker det samme ville ske med mine rynker. Skulle jeg så blive ved for evigt, med at få sprøjtet noget ind under huden, eller ville man mon bare en dag tænke, okay nu stopper jeg og så folder alle rynkerne sig ud igen. Jeg tør sgu ikke sådan noget. Jeg stoppede med de smukke vipper af samme årsag. Dem turde jeg dog godt begynde på igen, men sådan noget skaber på en måde en afhængighed.
Jeg er meget udadvendt og falder virkelig nemt i snak med alle mulige mennesker – det tror jeg faktisk også jeg har skrevet om tidligere. Alligevel har det slået mig, at det faktisk er de færreste mennesker der kender mig helt. Det er de færreste mennesker, der sådan helt ved hvad der foregår inde i mit hovede. På en eller anden måde, gør det mig lidt trist.
Ved jeg ikke helt hvordan jeg skal få delt mig selv op i dag, for at få enderne til at mødes. Jeg er alene med børnene og to af dem skal til noget Halloween arrangement i eftermiddag. Hver deres sted og de skal også hentes igen og jeg er sammen med Kalle, som er rædselsslagen over alle de fæle kostumer i gaden.
Måske I kan huske, jeg i et andet indlæg, nævnte at jeg havde fået sådan en bullen finger ,efter en lille bitte neglerod? Sådan en fætter skal man altså ikke spøge med. Jeg er på nummer to penicillinkur, efter der blev fundet streptokokker i den og det lader til at hele min ene tommelfingernegl falder af. Ej, men den er så grim og nærmest rådden. Betændelsen er vidst ude nu, men det kommer til at tage en evighed med en helt ny negl.
Har jeg fået min nye telefon ind af døren. Det er den nye iPhone 11 Pro Max og jeg tisser lidt i bukserne over den. Den ligger her i kassen ved siden af mig og jeg tør ikke rigtig tænde for den. Det er en kærlighedsgave til mig selv, fordi det bare går så skide godt med at være selvstændig og fordi den telefon er mit primære arbejdsredskab. Jeg tager alle billeder med min telefon og den der Pro har noget af et badass kamera, så jeg må se om ikke jeg kan få den installeret sådan så jeg kan komme i gang med at bruge den.
I min cykelkurv i dag. Farverne gør mig glad.