Om at hvile i sig selv med begge sneakers plantet i sandkassen

Copenhagen fashionweek, modeugen eller bare messen kører for fuld skrue i min by. Den har lagt sig som en summen over byen og især de sociale medier flyder over med hashtag som #cphfw , #cphfashionweek and so on. Jeg har tidligere snust lidt til børnedelen, mest fordi nogle af de mindre mærker har været nogen jeg har fuldt og har fået et personligt forhold til. Jeg elsker børnetøj og gjorde det også inden jeg selv fik børn. Og så synes jeg det er sådan en fed mode, fordi det er muligt at lege endnu mere med farver og facon.

Denne gang har jeg lagt børnedelen lidt bag mig og mit fokus er på messerne for voksne- altså dem med voksentøj og værk. Mest fordi jeg jo selv er rimelig voksen i det, men også fordi jeg slet ikke kan lade være med at interessere mig for trends og tendenser indenfor voksenmode. Der er mode over det hele til hverdag og det er nemt at blive inspireret, hvor end man går. Denne uge er moden dog hovedsageligt samlet i Bella Centeret og i Øksnehallen og tænk sig lille bitte jeg, som er helt spæd i denne influencer industri, har søreme fået nogle fine invitationer. Det føler jeg mig ret beæret over. Og i kan tro jeg oprigtigt glæder mig til at møde designerne bag, nogle af de mærker som er nye eller som jeg har fulgt med i over noget tid. Jeg elsker at møde menneskerne bag sådan noget, for jeg synes det er så mega sejt at skabe noget og det er simpelthen en kæmpe proces at nå så langt, at det faktisk er blevet til ægte tøj som hænger der på sirligt anrettede bøjler. Jeg kan så godt lide at sætte ansigter på de mennesker, som mest har været nogen jeg har skrevet emails med over en periode. Modeugen er altså for mig her i min fjerde uge af mit selvstændige virke, gået hen og blevet et arbejde, en måde at møde mulige samarbejder på og det er jo vildt dejligt at de også har lyst til at møde mig.

De sidste fire uger har jeg derfor i det hele taget sagt ja til en del møder og arrangementer rundt omkring, fordi det for mig er godt at networke på den måde, ja at få vist mit ansigt frem, sådan så jeg ikke bare er damen bag tasterne og på små firkantede billeder. Jeg kan love jer for at jeg har skulle trække mit vejr dybt et par gange eller tre, jeg har trådt mig selv over tæerne, så de er blevet helt fladmaste og så har jeg sippet for meget champagne i glas som jeg har knuget lidt for hårdt mellem mine kolde hænder. Ser i jeg kender nemlig ikke så mange i denne branche, så det er bare med at møde op og sætte sit største smil på ansigtet. Og det er her at overskriften kommer i spil – for hold nu kæft manner, hvor er jeg glad for at jeg er 38 år gammel, er mor til tre børnebasser og hviler ret så meget i mig selv. Der skal meget til for at imponere mig og jeg er bare mig nede fra sydsjælland, som på magisk vis er landet midt i det her cirkus. Det her som jeg på en måde pludselig lever af. Gisp! Men jeg kan også mærke at jeg har det lidt svært med alt det overfladiske. Jeg synes især at det overfladiske virkelig viser sit (grimme) ansigt i sådan en uge her, kampen og den interne konkurrence om hvem der skal til hvad og hvordan. Sådan noget giver mig simpelthen kuldegysninger, for er det ikke ligemeget hvem der skal til hvad og hvor? Misforstå mig ikke, for det kan jo godt være en kæmpe sejr for en selv at man har fået en invitation til noget man længe har drømt om og man må hjertens gerne blære sig højt for min skyld. Jeg er på ingen måde fan af jante, men der er bare noget påtagethed som jeg ikke bryder mig om. Jeg kan godt lide at man viser lidt ydmyghed og ikke bare tager ting for givet, det meste her i livet kommer ikke bare uden at man arbejder for det. Der kan hurtigt komme for meget mig mig mig, se mig se mig se mig. Min søn på snart to råber også konstant “maj tur”, fordi han mener det er hans tur hele tiden. Til ALT.

Nå det var bare et bitte lille surt opstød fra mig, jeg er sikker på det er sådan alle steder. Altså konkurrencen og måske er det meget godt, for det holder jo en til ilden i det man gør eller ikke gør. Men mine fladmaske fødder de forbliver altså på jorden ligemeget om jeg får de “rigtige” invitationer eller ej.

Noget helt andet, så er I nogle som så sødt spørger hvad det præcis er jeg laver, nu efter jeg har opsagt mit “rigtige” arbejde. Jeg har et indlæg på vej med lidt forklaringer og sådan. Også noget helt lavpraktisk i forhold til hvad man gør med CVR nummer, SKAT, pension og alt det lidt kedelige. Det er der nemlig også en del af. Ha, men lige nu har jeg såååååååå travlt med modeugen, jeg styrter rundt – skrevet med den største ironi og en smiley som blinker stort.

Ps. Jeg kan løfte sløret for at min ynglingsfarve forbliver i moden længe endnu. Den er over det hele på messerne. Og jeg kan også sige at det ikke blev mit sidste pip om mode herfra, jeg glæder mig til at vise lidt fra de shows jeg skal til.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *