Om #34

Har jeg aldrig forstået wita wrap. Jeg kan simpelthen ikke formå at hive et stykke af uden at det hele krøller sig sammen.

Jeg har tabt mit hjerte til sangen “shallow” med Bradley Cooper og Lady Gaga. Vi lytter så meget til den, at min lille søn næsten har droppet Hodja fra Pjort til fordel for den. Det første han siger når han står op om morgenen er “mere Shallow”. Og så synger han ellers højt med “Heeey Girl og heeey boyyyyy”. Jeg elsker det.

Da jeg skrev punkt nummer 1, var jeg næsten ved at skrive en undskyldning efterfølgende. Undskylde over at vi overhovedet har sådan et produkt i hjemmet. Er det ikke ligesom det, der er moden nu? At vi skal undskylde, hver gang vi bruger plastik eller flyver til Mallorca? Jeg synes det er rigtig fint og også meget vigtigt, at der er så stor fokus på miljøet. Og jeg er sikker på, mange af os er i en slags proces hvor vi tænker mere over vores forbrug. Jeg er bare sådan lidt træt af at alle undskylder, eller føler de skal forklare sig hvis de har købt nye bukser eller spist koteletter til aftensmad.

Min Selma klager over at hun ikke rigtig kan se tavlen henne i skolen. Hun siger at bogstaverne danser. Jeg fik bestilt tid til øjenlægen i dag og er lidt spændt på om hun ser dårligt. Der er desværre lang ventetid. Ville ønske det bare kunne fikses med det samme. Jeg bruger selv kontaktlinser og briller, men det var først i gymnasiet at jeg begyndte at se dårligt. Øv, hvis hun har arvet det.

Så jeg en skræmmende dokumentar på DR omkring livestreaming i Kina. Jeg siger jer, at det er skridtet videre end YouTube. Almindelige mennesker bliver online superstjerner og der er sindsyg mange penge involveret. Altså flere millioner kroner, som de får bare for at lave såkaldte shows – de reklamerer ikke for noget, men der er alligvel sponsorer som betaler mange mange penge for at de optræder på dagligt basis. Det er sgu svært at forklare. Jeg synes det var enormt skræmmende.

Jeg får altid, så mange spørgsmål omkring min neglelak. Tak for det. Det her er min absolutte favorit, jeg har faktisk lige brugt det sidste og skal selv i Matas efter en ny. Jeg har flere favoritter, men den her løber altid af med førstepladsen.

Mødte jeg den anden dag en gammel gymnasieveninde. Hun er som jeg selv sygeplejerske og arbejder hos en praktiserende læge lige i nærheden af vores hjem. Nu har hun spurgt om jeg kunne have lyst til at nappe nogle timer der som sygeplejerske – bare som vikar en gang imellem. Jeg har ikke arbejdet som sygeplejerske i noget der ligner 15 år, men på forunderlighvis føler jeg mig fristet. Er det skørt?

Flød mit morhjerte over gange 10000000000 i går aftes. Jeg har i noget tid vidst at jeg sammen med mine to store drager til Legoland på fredag, hvor vi er inviteret over for at sove på hotel og se den nye Lego film. Bare os tre. Jeg fortalte dem det i går, da jeg puttede dem. Først så skreg de begge to højt, I ved sådan to høje glædeshyl. Derefter begyndte Selma at græde af glæde. Åh altså mine to fine mennesker, tænk de blev så lykkelige. Det gjorde mig så glad, samtidig med at jeg straks lavede en aftale med mig selv om at lave ting med dem oftere – uden lillebror. Jeg glæder mig til togtur, hotelværelse og hele molevitten.

Filmede jeg henne på Instagram vores elektriske piskeris, som stod alene og snurrede nede i risengrøden. Og jeg skal love for den fik meget opmærksomhed.  Jeg fik den i adventsgave af Søren – jep, han er den fødte romantiker. Jeg må dog alligevel indrømme at den er skide god til grød.

Har vi bestilt færgebilletter til Bornholm i påskeferien. Vi skal over i det sommerhus vi er så heldige altid at kunne låne af min svigermor. Der mellem træerne ved vandet. Jeg kan ikke vente.