Om #32

1. Kims osterejer med chili. Ingen forstod dem, og de udgik desværre ret hurtigt. Var min mand og jeg virkelig de eneste i verden som elskede dem? Jeg tænker stadig på dem, sådan ret ofte faktisk. Shit de var gode!

2. Kalle er altid med inde og synge godnatsang for de to store som sover sammen. Han skråler højt med, først for Selma og siden for Alfred. Jeg har ham på armen oppe på en skammel, så vi kan se Alfred som sover øverst i køjen. Som den sødeste lille gestus stikker han altid sin sut ind i Alfreds mund, mens vi synger vores sang. Jeg dør over hvor nuttet det er. Også over at Alfred troligt tager et par bab på den for at glæde lillebror, som stolt ser til.

3. Glæder jeg mig mere og mere til december og jul. Jeg er vild med hyggen, lyskæderne som lyser selv de grå dage op i gader og stræder. Gløgg, julesange og julekalender sammen med børnene i sofaen. Kalenderlys og sommerfugle i mine børns maver. Jeg er fan.

4. Går det ret godt med at gå 10.000 skridt om dagen. Jeg kommer ikke helt i mål hver dag, fordi det jo også er lidt tidskrævende. Men de dage, jeg har tid til at transportere mig på gåben istedet for på cykel, da lykkes det. Det føles godt, især fordi jeg jo sidder en del foran skærmen. Hvilket ikke er godt for min nakke, det er det nok ikke for nogens nakker.

5. Bliver jeg ofte spurgt om ikke jeg savner a tvære sygeplejerske. Det har jeg jo ikke været i over ti år, så nej det gør jeg ikke. Jeg savner slet heller ikke mit arbejde med patientrettigheder. Siden jeg sagde op i januar, har jeg ikke kigget mig tilbage en eneste gang. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er skide stolt af både min uddannelse som sygeplejerske og mit job med jura og rettigheder. Det hele har lært mig tonsvis omkring livet, om mig selv og endnu mere om kommunikation mellem mennesker. Men savner det, det gør jeg simpelthen ikke. Men jeg ville ikke have været det foruden.

6. Jeg bliver også spurgt en del om ikke jeg bliver træt af, at jeg selv er i fokus her i mit nye job. Dertil kan jeg svare ganske kort. Næ!

7. Med tre børn tre forskellige steder, bliver december også. Tre gange morgen klippeklister arrangementer. Og så lige efterfulgt af tre gange julefester, som ligger tre forskellige dage lige i røven af hinanden. Bom. Stakkels Kalle, det er altid ham som bliver nedprioriteret.

8. Var min store søn I biffen I søndags med hans gode ven fra børnehavetiden. Hans mor og jeg fuldte drengene ind i salen og installerede dem med slik og cola, og så trissede vi ellers over på en café, imens drengene så film. Genialt koncept. Og de to, de var ikke til at skyde igennem. Så store vores børn bliver.

9. Jeg tror at min yndlings beklædnkngsdel må være hovedbeklædning. Jeg er vild med alle huer -alpehuer, stribede huer, hatte, bøllehatte, stråhatte og alt andet man kan putte op på sit hovede.

10. Har jeg lavet en rigtig god (synes jeg selv) adventskalender til jer, hvor I kan vinde fine gaver de fire søndage i advent. Det gjorde jeg også sidste år og det var altså ret hyggeligt. De fire gaver er alt sammen noget som jeg elsker. Selvfølgelig.

(Visited 5 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *