1. Bliver jeg altid utrolig glad når I sender mig så søde beskeder efter mit indlæg i går. Tak, det betyder så meget. Jeg bliver helt rørt over at læse jeres historier om ensomheder og sorger. Også selvom jeg slet ikke kender jer ude i det ægte liv. Det giver mig en slags følelse af et sejt fællesskab lige her. Lige her, hvor det måske alligevel er muligt at få sat ord på noget af alt det som mange af os går med inde i. Kæmpe tak, også bare fordi I læser mine indlæg. Tak.
2. Kan jeg simpelthen ikke lade være med at grine, når jeg i TV ser speakere fra Nordkorea. Det er jo det vildeste sprog, både verbalt og non-verbalt.
3. Dengang jeg havde en profil på en datingside, lææææænge før tinder og Iphone overhovedet fandtes i mit liv. Var min eneste tekst noget i stil med: ” Cosmopolitans og smukke digte 1000 kroner” . Rimelig sort. Jeg er heldigvis gift med den eneste mand jeg mødte. Gud ved hvad han læste ud af det??? Det må jeg spørge ham om. Smukke digte tusind kroner kommer fra en Lille Per film og noget en veninde og jeg ofte sagde, hvis ikke der var andet at sige. Meget internt. Elsker sådan noget.
4. Drømmer jeg overdrevet meget om at tage min familie med ud på en længere rejse. Noget med et par måneder i de kedelige måneder herhjemme. Kridthvidt sand, myggenet, vandmeloner og bare tæer. Åh.
5. Elsker jeg København så meget i disse uger, hvor hver en hoveddør står med en smuk krans af alverdens blomster omkring sig. Det er altså ikke løgn at blomster gør glad.
6. Jeg ser stadig Sex and the City når jeg er alene hjemme om aftenen. Jeg er næsten færdig med alle afsnit, men starter nok forfra en anden god gang. Det må være serien som aldrig dør. I går aftes så jeg det her afsnit, hvor pigerne går på restauranten som hedder “Raw”. De er lige ved at dø over hvor fælt maden smager – alt er råt og meget sundt. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at smile lidt. Serien har lige haft tyve års jubilæum og nu tyve år efter er lille Danmark fuld af virkelig mange Raw in-steder. Måske smager maden bedre rå nu end dengang, eller også så er hypen omkring utilberedt mad bare bedre markedsført. Men de var nu fremme i skoene henne i NY dengang for tyve år siden.
7. Kunne jeg godt tænke mig at få lyserødt hår, bare et par dage. Og så gad jeg også godt at få klippet det. Det trænger virkelig meget.
8. Er jeg åbenbart ret så vægelsindet, når det kommer til valg omkring mig selv. Jeg skal beslutte noget…noget godt. Men jeg har svært ved at tage den endelige beslutning. Jeg siger det, når jeg beslutter mig… Hvis jeg kan. Beslutte mig altså.
9. Jeg har vores købmand så kær. De redder os ofte med havregryn, mælk og fredagsslik. Uh, og Ben & Jenny. De kender børnenes navne, min favorit chips smag og følger med i vores liv sådan på sidelinjen. Så hyggeligt! Det er sådan noget jeg elsker ved Nørrebro. Og at Selmas kommende klasselære hedder Muhammed. Navnet som faktisk lige nu ligger rigtig højt på navnelisten i mange europæiske lande. Navnet ligger dog ikke ligeså højt her i Danmark pga Muhammed krisen. Nå, det var et sidespor – men hørte en eller andet udsendelse omkring navnets udvikling i europa for ikke så længe siden. I det hele taget synes jeg sådan noget er lidt sjovt. At navne ikke længere nødvendigvis er danske, tyske, svenske osv – men blot europæiske. Der mangler lige lidt i forhold til min mand og jeg. Trine og Søren, fanme svært at udtale for andre udenfor den danske grænse. Det bliver nærmere noget med Sean og Triiina.
10’eren den kommer fra ham som jeg er gift med:
“Jeg elsker din meget umiddelbare begejstring og brug af hele følelsesregistret. Som fx. dengang du sprang vildt rundt i hele lejligheden og dansede og sang med dollartegn i øjnene, da du skulle have penge tilbage i skat……for så meget kort tid efter at falde helt sammen, da jeg meddelte dig at der var et minus foran det røde tal, og du derfor skulle give fremfor at få :-)”
“Du er egentlig dejlig at give gaver, fordi du altid bliver så begejstret…..så man kan undre sig over, at jeg ikke giver dig flere”
…Ja, det undrer jeg mig sgu også over søde skat.
