Om #25

Styrtede jeg på min cykel den anden dag. Og præcis som dengang jeg var barn, vidste jeg at det ville ske to sekunder inden faldet. Jeg kunne ikke gøre andet end at lade mig falde og så ellers hurtigt rejse mig op og smile. Jeg slog mig ikke sådan særligt, blev mest af alt bare lidt genert. Men tak til den søde mand som hurtigt kom mig til undsætning.

Har Selma haft feber siden lørdag. Så det meste handler om sofatid og logistik herhjemme i disse dage. Hun har siddet ved siden af mig dagen igennem og set HBO. “Elefant Elefantprinsessen”, med ægte mennesker som hun selv siger. Det lyder og ser rimelig forfærdeligt ud, men hun elsker det.

Havde jeg egentlig lavet et shoppeindlæg klar til udgivelse, men kan ikke helt finde ud af om i overhovedet synes det er ligeså sjovt som jeg synes? Til gengæld er jeg snart klar med opfølgeren på det her indlæg. Det tager bare lidt tid med syge børn og ingen andre end mig selv til at tage billeder. Hvilket godt kan være svært, når billederne skal være af mig selv.

Er min bror meget aktiv med løb og kitesurf (hellig frans) og den anden dag spurgte han, om ikke jeg snart skulle i gang med at være aktiv igen. For sundhedens skyld, som han sagde. Jeg sagde til ham at jeg jo i forvejen går rigtig meget, og at jeg ærlig talt var ret sikker på, at jeg dagligt kom op på de anbefalede 10.000 skidt. Lige indtil jeg tjekkede sundhedsappen og så sort på hvidt, at jeg gennemsnitligt kun går omkring 7000 skridt. God øjenåbner for mig. Og pis!

Har banke på manden meldt sig og jeg er bare SÅ lettet over at det ikke var andet end en bekymret nabo, som havde hørt en alarm et sted og troede det var her. Gud ske lov.

Kender I det med at starte på en masse, og så kun få gjort det halvt færdigt? Sådan har jeg nogle partier hængene ind over mit hovede for tiden.

Har jeg haft den vildeste off-dag i dag. Jeg har ikke kunne samle mig om noget som helst. Jeg er alene hjemme med børnene og havde bare tænkt de skulle spises af med havregrød. Der var nemlig tæt på ingenting i køleren, men mine børn var dybt uenige og svært utilfredse. Så jeg gjorde noget jeg ikke har gjort før, når det bare var os. Jeg bestilte mad, som blev bragt og vi indtog det omkring vores sofabord med Ramasjang kørende. Børnene synes det var en helt attraktion og de bragte altså mit smil retur. Det er sådan noget de kan, helt uden at gøre sig umage. Heldige mig.

Mens Selma tidligere så Elefant Prinsessen, så jeg en dokumentar om nogle stakkels børn som bor på en kæmpe losseplads i Rusland. Simpelthen så forfærdeligt og trist. Tænk at bo hele sin barndom nede i en skraldespand, altid at lugte og være beskidt, mens ens mor drikker falsk vodka. Men heldigvis også med et spirrende lille håb om at få lov at leve et normalt liv. Av. Det sætter egentlig også min off-dag lidt i perspektiv. Se den evt. her.

Der var for øvrigt gode sager i mit shoppeindlæg. Blandt andet denne lyserøde sag. Og den fineste skjortekjole, en fin slå om nederdel  og de her bukser som jeg havde på i går ovre på Instagram. De har verdens bedste pasform. Ha, så fik jeg sneget lidt shopping ind alligevel.

Bortset fra den her dag, så er jeg bare så glad og nyder at vi i vores lille familie på Nørrebro har lidt medvind for tiden. Jeg nægter at tro på, at jeg kan ødelægge det, ved at skrive det højt her. Vi har fandme også haft vores de sidste år at slås med. Så jeg prøver at læne mig tilbage og nyde at vi befinder os et godt sted. Det eneste som ødelægger det lidt, det er at jeg har på fornemmelsen, at Riget igen har glemt at indkalde mig til scanning/mammografi og jeg nok selv må tage affære. En af de to-does som jeg gerne vil have sat et hak ved.