Om #24

Husker jeg kun mit første barns fulde cpr i hovedet. Jeg roder rundt med de to andres

Føler jeg dagligt at jeg snyder nogen, når jeg ikke tager cyklen og drøner mod Amager Hospital. Istedet kan jeg nogle morgener tusse ned og aflevere børn i nattøj. Jeg frygter lidt sommerens komme, for så kan jeg nok ikke slippe afsted med at trække min store uld tophue god ned i øjnene. Og jeg må nok også hellere tage bh på, når jeg ikke kan tage min store vinterfrakke ud over mine slatne bryster. ( altså for min egen skyld – ok også lidt for andres)

Lyttede vi den anden dag til musik fra Omsen & Momsen, kan i huske dem? Jeg elskede den børnetime da jeg var barn. De sang en sang om voksne. Og den ene strofe hænger stadig inde i mit hovede “vi er jo bare børn, som er blevet alt for store”. Åh, hvor er det dog bare sandt.

Kommer der snart nogen og lærer mig at lave regnskab?

Er det simpelthen så vigtigt for mig, at mine børn lære at sige goddag og farvel. Godmorgen og godnat. Og at de i det hele taget bare siger hej når de træder ind i et rum med andre mennesker. Der har min mand og jeg lidt forskellige opfattelser. Han synes ikke det er så vigtigt, så efter 11 år er jeg stadig ved at lære ham det. Og han er ellers en yders veluddannet mand. Ha.

Har i set Outlander på Netflix? Jeg venter med længsel på næste sæson. Pæn, bare pæn!

Hvis ikke i allerede har været hos Stalk and Roots i Torvehallerne, så må i forbi. Udendørs blomsterbiks. Altid meget smukke buketter og så er der også et bland selv område. Der er fine blomster som du helt selv kan sammensætte som du ønsker. Jeg er kommet der længe og farverne alene gør mig helt glad. Og så er de også altid skide søde, dem der står og sælger.

Har jeg haft et par dage, hvor jeg har holdt på mit lille vejr. Noget med min far, men nu er alt godt. Phew… Altså, hvor skal man huske at værdsætte alle dage.

Har jeg købt et par lyserøde joggingbukser, de er bløde og smarte på samme tid. Find dem her. (reklamelinks)

Skal jeg til fødselsdag hos en af de bedste mennesker jeg kender i morgen. Pigefødselsdag, måske jeg skulle hoppe i de lyserøde. Jeg glæder mig kæmpe meget til at fejre hende. Hun er gudmor til min Kalle og bare så fin og god.

Så kom weekenden igen. Jeg håber i får en god en, måske med hyggelige planer. Ellers kom endelig forbi mit loppis på søndag. 

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *