1. Kunne jeg seriøst drikke Lizis Granola, den med belgisk mørk chokolade. Den er jo SÅ god.
2. Ordet “givtigt”. Det giver mig gåsehus og tics. Kan vi ikke bare sige “givende” istedet?
3. Har jeg haft en lille uge som selvstændig .Jeg kan mærke at jeg stresser lidt over det, og gokker mig selv i hovedet over ting, som jeg slet ikke kan gøre noget ved. Jeg knokler med at sætte en masse små både i havet og med hver en lille båd som jeg puster afsted, drømmer jeg om den kommer tilbage forvandlet til en færge. Jeg er og bliver et utålmodigt menneske.
4. Når Kalle siger baba, så betyder det både Bamse, sæbebobler, Barbapapa og ballon – ret så sødt, men lidt svært at hitte rede i.
5. Skal jeg ud at spise med min mand i næste uge og jeg glæder mig usansynligt meget. I vores andelsforening ligger et virkelig fint sted, ja faktisk ligger der flere. Men det som nogle måske kender som Wascator, har skiftet ejer og hedder nu Omar. Det er så lækkert. Og så er det jo mega bekvemt bare at smutte ned og rundt om hjørnet.
6. Er jeg begyndt at glæde mig rigtig meget til vi åbner vores lille sommerhus op til påske. Sidste forår lavede vi nyt køkken og vi fik ikke brugt huset nok, i år skal vi så meget derop og nyde græs og strand. Åh og is fra Roses café. Og trampolin i haven, og og og…
7. Er det bare mig, eller er det som om Danmark ikke rigtig er kommet i gang endnu efter nytår. Den her uge har været sådan lidt dovent anlagt, som om vi alle sammen har lavet en intern aftale om at det først gælder fra på mandag.
8. Er vi begyndt at se Vikings på HBO – den er altså ret så god, selvom den også er voldsom. Det voldsomme er ligesom kombineret med en fin kærlighed. Den minder mig på en sær måde om Jordens børn bøgerne (hulebjørnens Klan). Det her med menneskehedens udvikling og at selv de helt primitive folkefærd indeholder kærlighed og masser af finesser.
9. Bliver jeg stadig forskrækket når jeg høre min stemme sige at jeg er mor til tre. Tænk at jeg virkelig er det. Og snart mor til hele to skolebørn. Det er sgu da skørt.
10. På en måde gad jeg godt spørge jer om der er noget særligt i gerne ville høre mere om eller måske noget helt nyt som i synes kunne være skide skægt jeg skrev om, men så er det jeg kommer i tanke om at jeg selv synes det er lidt anstrengende når folk spørger. Så jeg lader være og håber jeg rammer plet med det som jeg nu engang vælger at nedfælde lige her til offentlig skue. Men i er altid mere end velkommen til at slynge noget ud, så skal jeg love at gøre mit bedste for at efterkomme det. (Det her er skrevet med et smil)
Det var ordene og de var alle skrevet med et stort fedt ønkse om at i alle som én må have en skæppe skøn weekend.
Havde slet ikke lige fanget det med selvstændig – sejt og al mulig held og lykke med det, selvom ‘god fornøjelse’ egentlig lyder bedre ?
Havde slet ikke lige fanget det med selvstændig – sejt og al mulig held og lykke med det, selvom ‘god fornøjelse’ egentlig lyder bedre ?
Tak Marina ?. Held og lykke er helt okay, ved jo ikke om det går – så har brug for det ?
Tak Marina ?. Held og lykke er helt okay, ved jo ikke om det går – så har brug for det ?