Om #19 – jule-edition

1. Lille juleaften, en helt særlig dag. Især for børnene. Dagen før dagen og vi har mere eller mindre haft nattøj på hele dagen og haft det rart. Julen er i sandhed børnenes fest og sikke en fest.

2. Er jeg altid sådan lidt bange for at der ikke er nok gaver til mine børn, fordi familien ikke er så stor. Sådan tror jeg også min mor havde det, da jeg var barn. Hun købte derfor altid gave til os børn fra katten og bildte os ind, den havde taget sin rygsæk på og gået afsted til busstoppestedet for at tage ind til byen. Hun sagde det også da jeg var blevet 19. Ha.

3. Har vi altid spist franske kartofler til julemiddagen, sådan nogle helt plain chips med salt og helst dem fra Taffel. Vi har også altid haft en kasse sodavander – dem på glasflasker. Min far har løbet rundt i København hele dagen i dag for at finde dem og det har ikke været let.

4. Efter vi har fået børn spiser vi julemiddag kl 17, sådan så det ikke bliver for sent det hele. Ærlig talt så glæder jeg mig til, at vi engang om hundrede år igen kan spise aftensmad senere end klokken 18. Altså bare sådan i det hele taget.

5. Er vi typerne som putter mandler i ungernes private portion risalamande, sådan så de alle får en mandelgave. Som barn fik jeg vanilje is, da jeg ikke kunne fordrage a la mande, nu ELSKER jeg det stort. Får jeres børn også snydemandler i deres egen portion? Eller er det plat?

6. Har vi de sidste mange år købt juletræ på Sankt Hans Torv, det er simpelthen så hyggeligt. Manden sagde de lige var landet friskt fra Jylland, så Alfred fortæller alle at vores juletræ er jysk. Det er i hvert fald stort. Og dyrt! Jeg synes altid det er lidt mærkeligt, det her med at have et kæmpe træ stående inde i stuen. Det er sgu da underligt. Hver gang Kalle går forbi det, råber han bare trææææ og går videre, jeg tror også han synes det er lidt underligt og han har på ingen måde fattet konceptet om træer og gaverne under. Men jeg synes også det er så hyggeligt at de fleste små hjem i Danmark har dem stående og jeg elsker at kigge ind af vinduerne og se det forskellige pynt. Vi har altid stjernekastere og knallerter på vores (hedder de det? Dem man kan hive i hver sin ende af for at få et beskedent smæld).

7. Har min lillebror fødselsdag første juledag, så der har vi altid spist lagkage. Jeg husker tydeligt den jul min mor skulle føde ham. Hun var lidt presset omkring juletræet. Og at jeg var tosset over vi allerede skulle afsted, når nu jeg lige havde fået verdens bedste julehistorie på bånd. Vi glæder os til at fejre ham, jul eller ej. Vores hjem er sammen med træer og pynt, smurt ind i hjemmelavede perleplader og papirsbøger med navnet Lasse skrevet udover det hele. Ses onkel L.

8. Har jeg slet slet ikke drukket nok glögg denne december og jeg har heller ingen konfekt fået. Og jeg elsker ellers begge. Alt det her lungebetændelse hos de voksne, har taget en stor bid af julehyggen. Vi må tage den store finale her de sidste juledage. Jeg tror bare jeg skal leve af godter indtil 2. juledag. På den anden side har sygdom gjort, at jeg sjældent har set så mange utrolig dårlige julefilm. Jeg kan løfte sløret for, at de alle får hinanden til sidst.

9. Har vi aldrig rigtig gået i kirke juleaftens dag, men jeg gad egentlig godt. Vi har altid et barn som sover lur – og vi når det derfor aldrig. Næste år måske, eller året efter, så er der ingen som sover middagslur mere. Faktisk sover alle tre børn middagslur lige præcis i morgen, sådan så de store kan være længe oppe.

10. Har jeg så mega optur over at mine børn er store nok til at se film som Brødrene Løvehjerte. Den så vi i dag, mens jeg flæbede hele vejen igennem den. Aj, den er så fin den film. Mine børn så den med store øjne, mens vi sad helt tæt. Vi har efterfølgende talt så meget om Nangijala. “Mor findes der virkelig sådan et sted?”, “Så skal vi alle være sammen igen, når vi dør”, ” Også med mormor” – Og så flæbede jeg lige lidt mere.

Så er der ikke andet tilbage end at jeg med min aller største varme vil ønske alle den mest glædelige jul. Vi ses på den anden side.