Er jeg helt tosset med duften på mine fingre når jeg har skåret løg. Sådan efter håndvask, aj så er duften simpelthen lækker. Jeg elsker også løg i det hele taget. Rå, syltet, ristet, stegt, kogt – alt.
Har jeg lige så længe jeg kan huske tilbage, altid tænkt på bagenden af bilerne som mandeansigter. Sure ansigter, glade ansigter, nogle med overskæg, andre med øjenbryn og sådan kan jeg blive ved. Min mand synes det er skørt. Er jeg virkelig den eneste som gør det?
Forstår jeg bare ikke den såkaldte blogger brille. Er det bare mig? Den tangerer lidt hen imod kongens nye klæder. Måske det bare er mig, men jeg synes bare ikke den er pæn og det er meget få mennesker den klæder godt.. Hvis ikke i ved, hvad jeg taler om, så er det sådan en type her.
Har mine børn dimser alle steder. Kinderæg sager, figurer og alle mulige typer kort. Nu er det de her Lego kort, man får når man handler i fx Super Brugsen. For ikke så længe siden, var det Pokemon kort og fidted spinnere Jeg rydder ud i det, når de ikke ser det. Og de mangler det næsten aldrig.
Er jeg faktisk begyndt at glæde mig lidt til ægte efterår med de smukkeste farver jeg kan tænke på. Der er bare noget særligt over farverne og lyset i efterårsmånederne. Farver gør mig glad og årstidens farve er en hyggelig budbringer. Glæder mig dog slet ikke til mørket, som også er på vej. Mørke morgener og eftermiddage. Æv.
Har min søn kristendom i sin første klasse og han fortæller den ene skabelseshistorie efter den anden. Jeg kan næsten selv huske, at jeg også var facineret af dem, da jeg fik dem fortalt i kristendomstimen for hundrede år siden. Når han har fortalt og fortalt, spørger han altid til sidst, om jeg tror han kommer i himmelen eller i helvede, selvom han godt kender mit svar. Selma når ofte at svare, at hun vil bare gerne vil blive til en engel. Kært. (ps. skulle lige google ordet himmelen og blev klogere. Måske i godt vidste det, men der er forskel på himmelen og himlen. Himlen er det rum, der omgiver jorden og hvor solen månen og stjernerne ses. Og Himmelen er det sted frelste sjæle kommer hen efter døden jf. Kristendommen.) Det anede jeg ganske enkelt ikke.
Tid. Jeg mangler tid, den løber simpelthen fra mig. Ugerne de spæner afsted med mig halsende bagefter. Åh, jeg gad godt have mere tid.
Ville mine forældre have haft 46 års bryllupsdag i dag, hvis min mor havde været i live. Min mand og jeg har snart vores første.
Har jeg sådan en fiks børnestand i Lidkøb på Østerbro . En stand med legetøj og børnetøj. Det er ret smart, for stedet er åbent alle dage og jeg har prismærket mine sager, så jeg ikke skal være tilstede. Jeg kan blot se når der tikker penge ind. Min stand er der til lørdag d. 9/9, kig forbi – den er god. Det er nr 310.
Vil jeg benytte mit sidste punkt på listen her til endnu en gang at sige tak. Tak fordi i læser med. Det betyder mere end i aner, at i tager jer tid til at følge med i mit liv. Det er nogengange lidt underligt, sådan at skrive ud i luften, men det er jo ikke helt ud i luften, når i læser mine ord. Det hjælper mig, at sige mine tanker højt til jer. Det giver mig luft for tanker, ked af det hed og glæde. Jeg håber i bliver hængende.
Hvis ikke i allerede gør det, kunne det være fedt hvis i gad følge med på Bloglovin , Facebook og/eller Instagram . Så får i besked om nye indlæg helt automatisk.
Hvor er det sjovt du skriver det med ansigter på biler. Siden jeg var barn har jeg også set ansigter på biler, især når vi kørte på ferie, så opdigtede jeg små historier om bilerne. Lidt skørt, men sjovt at andre også tænker sådan. Og dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der rydder ud i de der trælse småting ens børn får skrabet sammen?
Hvor er det sjovt du skriver det med ansigter på biler. Siden jeg var barn har jeg også set ansigter på biler, især når vi kørte på ferie, så opdigtede jeg små historier om bilerne. Lidt skørt, men sjovt at andre også tænker sådan. Og dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der rydder ud i de der trælse småting ens børn får skrabet sammen?
Ha ha, hvor dejligt med en med de samme skøre tanker. Jeg gjorde det virkelig også meget som barn når vi kørte sydpå og nu gør jeg det når jeg cykler gennem byen. Ja, det er for vildt hvor meget de kan få samlet sammen de unger. Kh Trine
Ha ha, hvor dejligt med en med de samme skøre tanker. Jeg gjorde det virkelig også meget som barn når vi kørte sydpå og nu gør jeg det når jeg cykler gennem byen. Ja, det er for vildt hvor meget de kan få samlet sammen de unger. Kh Trine