Ofte stillede spørgsmål på Instagram (opdateret)

Henne på Instagram får jeg ofte de samme spørgsmål igen og igen. Jeg har tidligere lavet sådanne oplysende indlæg, men laver sgu lige et mere i en opdateret version. Og bliv endelig ved med at spørge. Det er top hyggeligt og får på en eller anden måde hele det her influencer værk, til at give så meget mere mening. Jeg er vild med dialogen i hvert fald.

Malede gulve

Vores gulve. Vores malede hvide gulve. Hvordan har vi gjort det? Kan man godt bo sammen med børn og hvide gulve? Rengøring af dem, synlige nullermænd? Da vi flyttede ind i vores hjem for lige præcis otte år siden, kunne vi konstatere at de slidte trægulve var slebet så mange gange, at de ikke ville kunne tåle endnu en omgang. Vi malede derfor i første omgang gulvet i køkkenet, som har en lys grå farve. Derudover malede vi også vores tre værelser, men ikke stuerne da træbjælkerne der stadig var nogenlunde fine og vi ikke helt orkede mere renovering. Efter et års tid, havde vi konstateret at gulvene også knagede og bragede utrolig meget, altså som mange gamle trægulve nok gør. Den bedste måde at afhjælpe det på, er ved at fyre noget skruer ned i gulvet. Det blev de gamle gulve nu ikke pænere af, så vi besluttede at male resten af gulvene. Både af praktiske årsager, men også fordi jeg hele tiden gerne ville have dem alle sammen malet – og så på grund af lyset det giver i vores førstesals lejlighed. Faktisk er det lidt sjovt, for det var omkring juletid at vi gjorde det. Alfred og Selma gik i børnhave sammen på det tidspunkt og en af dem havde drillenissen med hjem. I ved den der forpulede nisse, som kommer med hjem hver december, den som skal lave ballade i hjemmet OG skrive en historie om det i en lille bog. Efter de var kommet i seng, malede Søren gulvet i stuerne hvidt og da de stod op om morgenen, sagde vi til dem, at det var nissen som havde gjort det. Og den dag i dag, tror de stadig at det hænger sådan sammen. Jeg overhørte Selma, fortælle det til en veninde her forleden og måtte stå og smile for mig selv, mens hun tegnede og fortalte.

Nå, tilbage til fremgangsmåden. Jeg har beskrevet det hele her i grundige vendinger, så hop endelig videre, hvis du tænker at male gulvene. Jeg kan dog tilføje, at vi netop nu er i gang med at give alle gulve et lag ny maling. Efter syv/otte år, var der lidt sorte streger fra sko og sådan, men der er faktisk meget få hak og afskalninger. Så jeg synes virkelig det holder rigtig godt og vi er på ingen måde typerne, som tager hensyn og passer på. Vi vader rundt med sko på om morgenen, og ungerne leger med metalbiler og andet skarpt. Det kan det altså snildt holde til.

Sengetøj

På det seneste bliver jeg dagligt spurgt ind til vores sengetøj. Det var noget jeg ønskede mig i julegave, som jeg havde med på mit julegave indlæg her. Jubiii, og jeg fik det heldigvis. Det har dog pænt ligget i smukke æsker og ventet på, at vi kunne flytte ind i vores nye soveværelse. Nu er det så endelig kommet på og jeg er vild vild vild med farven. Som beskrevet tidligere, så har vi begge to en pikpude mellem benene og den har fået en anden farve. En fin blå. Vi har faktisk samme sengetøj i olivengrøn. Det er ikke billigt, men kvaliteten er helt i top og så er det økologisk. Jeg har det lidt med at bruge det samme sengetøj igen og igen. Jeg vasker det og putter det straks på igen, så det bliver nærmest slidt helt op. Det er også en måde at spare plads på, sådan at vi kun har to sæt, som vi kan skifte mellem hver vask. Det samme med ungernes sengetøj og vi bruger faktisk samme princip med håndklæder. Ellers kan sådan noget jo hurtigt fylde et helt skab.

Sengetøj lavendel // Sengetøj lyseblå // Sengetøj olivengrøn

Vores sofa

Så er der vores nye Ellis sofa fra Sofakompagniet. Jeg får mange spørgsmål omkring modulerne, om de skiller ad og lidt om kvaliteten på stoffet og på farven. Modulerne bliver sat sammen nedeunder, med sådan et lukkesystem i jern, de sidder derfor fuldstændig fast sammen, som var det en enkel “hel” sofa. Mellemrummet er lidt dybt, men det er ikke noget man mærker, når man ligger ind over det. Det er kun lidt dumt, hvis man er den, som har fået pladsen i revnen. Stoffet er i 100 % polyester og har sådan en behåret overflade, som gør at den føles meget blød. Det ligner næsten velour uden overhovedet at være det. Farven er i en brændt tone og som navnet antyder “Danny Amber”, så er den fin som et stykke rav fra vesterhavet. Jeg har faktisk også dedikeret et helt (annonce) indlæg til sofaen her.

Neglelak

Min neglelak, som jeg mere eller mindre altid har på. Det er på en måde verdens nemmeste pynt, fordi det bare sidder der uden at kræve særlig meget. Det er relativt ofte, at jeg ikke har makeup på, men neglelak det har jeg mere eller mindre altid på. Jeg bruger altid en top coat ind over farven, sådan så den holder så længe som muligt. En lille uges tid cirka, havde mit liv været uden børn nok en del længere. Jeg er mest til de rødlige nuancer, men der har sneget sig en lilla med ind i samlingen. Mine favoritter er dog klart de rødlige.

Jeg har to mærker jeg sværger til, fordi jeg er sådan et vanedyr. Jeg er sikker der er andre fine lakker derude. Men gode gamle Essie, har mange flotte farver – både de gamle, som heldigvis går igen, men deres nyheder har ofte en ny nuance over sig, som overgår de forrige. Det samme med Nailberry. Farverne er så flotte og så holder den virkelig godt på neglene. Jeg kan ikke så godt lide lange negle, så mine er ret korte – måske derfor jeg synes det lige gør det ekstra med lak på.

Nailberry favoritter: “Bluebell” og “Hollywood rose”. Essie favoritter: “Peach daiquiri” (på billedet), “on the list”, “really red” og “watermelon”

Mit hår

Jeg får også en del spørgsmål omkring mit hår. Jeg har fornyligt lavet en lille krølle-hår-med-krøllejern-guide på Instagram, den ligger gemt i mine højdepunkter. Alt hår er jo forskelligt, og jeg tænker, at man hver især finder ud af hvad der fungerer bedst i forhold til styling. Jeg vasker hår en gang om ugen og så reder jeg generelt meget lidt i mit hår alle de andre dage. Jeg sørger for, at det får masser af fugt i forbindelse med hårvask og så giver jeg mine spidser olie et par gange om ugen. Derudover er jeg fan af tørshampoo. Det virker ret godt som et stylingsprodukt for mig og så frisker det håret op imellem hårvaskene. Jeg har skrevet et indlæg tidligere omkring fugt og beskyttelse af håret. Det er fra i sommer, hvor jeg ikke havde været til frisør i nogle år og det ligner noget af en høstak. Men jeg bruger stadig samme produkter. Af tørshampoo bruger jeg den fra Naturigin eller fra Batiste.

Det er først ret for nylig at jeg sådan er begyndt at tæmme mine egne krøller med et krøllejern. Jeg har haft helt glat hår, frem til jeg blev mor og derfor er det først nu, at jeg sådan helt forstår hvad jeg skal stille op med dem. Med krøllejernet kan jeg tæmme krøllerne og forme dem lidt som jeg ønsker, sådan så håret ikke bare er stort og krøllet uden noget retning. Det er ikke noget der tager særlig lang tid, hvis jeg har løst hår i hverdagen, krøller jeg ikke helt så mange totter, som hvis jeg skal noget, hvor jeg gerne lige vil gøre lidt mere ud af det. Krøllejern krøllerne holder sig ret godt, så hvis jeg krøller om mandagen, så sidder de stadig både tirsdag og onsdag. Så jeg er altså ret stor fan af det koncept. Jeg har et helt almindeligt oldschool krøllejern fra Remington. Jeg har aldrig prøvet andet, så jeg skal ikke kunne sige om der findes noget som er bedre. Jeg går efter det som er simpelt at hitte ud af og det lover jeg jer, at det her er.

Krøller som de ser ud på tredje dagen. Hvis man ønsker det, er det nemt lige at korrigere de “gamle” krøller, hvis man ønsker mere krøl igen i det øverste lag. Håber det giver mening?

Smykker

Mine smykker. Mine elskede smykker. Lidt ligesom neglelak, så har jeg næsten også altid smykker på. I hvert fald altid mine ringe! Smykker er for mig noget af det allermest personlige man kan tage på. Hvis ikke de fortæller en histore, så gør de noget andet for mig. Men mange af mine smykker har fine fortællinger i sig. Smykker behøver ikke at være bekostelige, for at have stor betydning – slet ikke. Jeg har en stor pærevælling af smykker i min samling. Gaver, arve smykker, kærlighedsgaver til mig selv, smykker som jeg fik efter at have født mine børn og vielsesring. Når jeg tænker på smykker, så passer begrebet “more is more” helt perfekt, for jeg synes det er mikset imellem smykkerne der får det til at spille smukt sammen.

Jeg har egentlig mine smykker i deres små æsker, men efterhånden ender de som her på billedet, sådan så jeg kan bytte rundt fra æske til “fad” alt efter hvilke smykker det lige er jeg går med.

Mine favoritsmykker spænder vidt. Jeg har smykker fra Nanna Schou, Lulu Copenhagen, Maria Black, Pura Utz, Stine A, Anni Lu og Pico. Jeg har tidligere skrevet et (annonce) indlæg med smykker fra Ro Copenhagen, som skaber nogle meget smykke smykker. Det var smykker jeg havde lånt til indlægget, med jeg drømmer om at eje en af de smykke ringe.

Kunst

Jeg ved faktisk slet ikke om man kan kalde, de prints vi har for kunst, men for os er det en form for kunst. Vi har for tiden slet ingen billeder på væggen. Vi plejer at have et enkelt eller to til at hænge, mens resten står på gulvet – enkeltvis eller i flok. Sådan kan jeg bedst lide det. Jeg har til tider været ultra tæt på, at lade mig rive med af alle de smukke såkaldte billedevægge der er rundt omkring på især Instagram. Jeg ender dog altid med at stoppe mig selv, for det er bare ikke mig. Jeg vil have det på gulvet eller stående på reoler, kommoder eller hvad jeg nu lige kan finde på. På trods af vores sparsomme kunst, så bliver jeg alligevel ofte spurgt ind til det vi har. For mig er farverne det vigtigste og så kan jeg også godt lide, at der er lidt humor eller måske et fint minde gemt i det jeg putter i billederammerne.

Det her en et lille udsnit af vores sådan rimelig beskedne samling. Der er en fin bryllupsgave, en fødselsdagsgave, en kunstplakat fra Kunst Salonen, som jeg har skrevet om her. Og så er der den mest efterspurgte “ladydog”. Jeg fik den i forbindelse med et samarbejde jeg havde med Desenio. Og den er faktisk endt med også at være min yndlings. Jeg kan bedst lide rammer i træ, men rammerne i kobber kan virkelig også noget og jeg er vild med deres lyserøde skær.

Den løbende gule kvinde med de lange babser er fra kunstneren Husk Mit Navn, som i det hele taget laver kunst som både er flot, men også virkelig sjov.

Det var det for nu, jeg tænker at opdatere dette indlæg med andre svar på spørgsmål, som ofte går igen – med mindre jeg laver et helt nyt. Sig endelig til, hvis der er noget I ikke har fået svar på, så følger jeg straks op på det.