Min indbakke eksploderede henne på Instagram i går. Sådan med flere hundrede beskeder og hjerter over en story jeg lagde op med Kalle og hans nye sko. Hans nye meget lyserøde sko.
Kalle og far havde nemlig været ude på mandetur i weekenden og havde altså købt lyserøde sneakers. Kalle siger, at han helt selv valgte dem og det er jeg da overhovedet heller ikke i tvivl om at han har. Selvfølgelig har han valgt sko i lyserød. For lige så længe han selv har kunne tale, har han sagt at hans yndlingsfarve er lyserød – eller lydderød, som han sagde indtil for ganske nylig. Han går også ofte med lyserød neglelak med matchende Spiderman boksershorts. Han leger både med drenge og piger, men især med piger – og hans bedste legetøj er figurene fra Avengers. Altså Hulk, Spiderman og alle deres venner.
Vi går ikke op i om farver er til drenge eller til piger. Farver er til alle. Da Alfred blev døbt for ti år siden, blev han det i en blå skjorte, fløjlsbukser og lyserøde strømper, fordi jeg synes det var pænt og passede godt til ham. Og sådan har jeg det ret generelt med farver. Jeg vurderer aldrig farver udfra køn eller andet forudbestemt. Det gør jeg heller ikke med deres legetøj. Det er ikke et bevidst valg eller noget vi har italesat, for os er det vidst bare ganske naturligt. Kalles far går også med lyserød i ny og næ. Fordi det er pænt til ham.
Jeg ved godt at alle beskeder jeg fik, er skrevet i ren kærlighed og sådan blev de bestemt også modtaget – for han ser da så utrolig sød ud i de sko (og i alt andet- mortype). Mange af dem lød i stil med “hvor er det dejligt, at I lader Kalle være Kalle”. For mig (og os) er det en selvfølge at vi lader alle vores børn være dem de er. De bliver opdraget ens alle tre. Den eneste grund til, at jeg skrev den tekst jeg gjorde, var fordi de sko er MEGET lyserøde, det ville de også være til Selma. Men jeg kan da godt se ud fra de mange tilkendegivelser, at det for nogen er et ekstra modigt valg, blot fordi at han er en dreng. De sidste to dage tror jeg næsten alle i vores hood, har kommenteret de sko – så meget at Kalle slet ikke gider svare længere. Måske det havde været det samme, hvis de havde siddet på Selma – grundet den skrappe farve, men noget siger mig alligevel, at det udelukkende skyldes at de sidder på Kalle og at han er en dreng.
Det er ikke så længe siden, at han kom hjem fra børnehave og fortalte mig, at nogen havde sagt til ham at lyserød kun var for piger og at blå var for drenge. Den skulle han lige æde og i nogle uger, var lyserød ikke inde i varmen og han holdt hårdnakket på, at han nu kun elskede blå. Han glemte det efter et par uger og nu er lyserød the shit igen og ved I hvad, han synes bare den er så flot. Kort og godt. Ligesom han også synes min neglelak er pæn og derfor gerne selv vil have den på. Man forstår ham jo godt.
Tænker I i “drenge og pigerfarver” eller gør jeres børn måske?
Min søns standard svar; der er ikke noget der hedder drenge og pige farver vel mor?
Han insisterede også i en periode på lilla gummistøvler og prinsesse Sofia paraply!
Bedste svar jo. For det bør der virkelig ikke være. Fedt med røjsere og paraply 🙂
Det er altså nogle virkelig flotte sko!
Jeg har en lille pige herhjemme, som endnu ikke selv har nogen holdning til, hvad hun har på. Jeg er selv glad for farver. Men jeg kan mærke, at jeg nogle gange faktisk undgår lyserød til hende, fordi jeg føler, at det bliver for kønsstereotypt. Men det er i virkeligheden ret fjollet, for du har ret i, at farver er for alle 🙂
Det er de bestemt :). Nemlig, farver er til alle og rigtig mange små børn skal igennem en lyserød fase (nok mest piger – men heldigvis også drenge)
Kh T
Jeg er netop blevet mor til en lille dreng, og kan godt finde det svært at alt “skal være” lyseblåt. Alle gaver, alt tøj vi finder mm. Så vi har gjort en dyd i at finde ting til ham der ikke er den klassiske baby blå, mest af alt fordi han faktisk slet ikke er så pæn i blå. Om det skyldes at vi ikke kendte kønnet før fødslen ved jeg ikke – men nøj hvor jeg glæder mig til at finde ud af hvad hans ynglingsfarve bliver ?
Først, kæmpe stort tillykke :).
Og ja, jeg er også træt af at alt skal deles op i farver – især til de helt små. Jeg køber faktisk ofte tøj tilmine drenge i pigeafdelingen og tøj til min datter i drenge.
Kan godt forstå du glæder dig. Spændende at opleve personligheden folde sig ud 🙂
Da jeg var yngre var jeg selv meget fastlåst i normen omkring farver. Heldigvis er jeg blevet voksen ? Min lillebror (som i dag er 37) ønskede sig brændende røde træsko som lille og det købte min mor så til ham. Hold nu k…. vores far blev lang i ansigtet og sur. “hans knægt gik sg. ikke i tøse træsko” men det gjorde han altså?❤️???
Din mor var sej, for jeg tror det var langt nere svært den gang, at “skille” sig lidt ud. Røde træsko, åhr mand, dem ville Kalle elske 🙂
Min lille dreng på 2 elsker storesøsters prinsessekjoler ,og selvfølgelig må han få dem på , han er også vild med lyserøde strømper ,hårbøjler ,traktorer, biler og barbiedukker, har faktisk aldrig tænkt så meget over det, for hvad er der egentlig at tænke over … ?
Ikke en skid :). Sådan har jeg det også, men den store opmærksomhed Kalles sko fik, gjorde bare lige at jeg måtte sige det højt.
Kh T
Min søn, bliver tit beskrevet som en rigtig dreng, du ved han leger med biler og har fuld fart på. Så det overrasker også folk når han så vælger røde sandaler og går i Elsakjole, men for ham er det altså ligegyldigt om det er drenge- eller pigeting, han elsker politi, brandmænd, Elsa, glimmer, boldspil og læbestift. Hurra for børn som bare er børn uden kønsbegrænsninger ❤️
Nemlig HURRA for at børn bare er børn, uden begrænsninger i forhold til deres køn. Håber de tager det med sig i voksenlivet 🙂
I barnehagen til min datter er de veldig opptatt av hva som er guttegreier og hva som er jentegreier. Både leker, farger, hår osv. Jeg prøver å få inn i hodet hennes at jenter kan både ha langt og kort hår, det samme gjelder for gutter, det samme med farger, leker etc. Og at i vår familie bryr vi oss ikke om hvordan andre ser ut, eller hva de gjør, så lenge de er snille med oss.
Så fin din sidste sætning. Det er nemlig det allervigtigste 🙂
Min ældste som snart bliver fem år, taler om drenge- og pigerfarver… for det er der én af (højtråbende og dominerende Type) drengene ovre i børnehaven, som har sagt… hendes far og jeg insisterer på, at det ikke findes… heldigvis kan hun lide alle farver, så håber ikke at det stikker så dybt i hende ? Hendes lillebror på to år elsker mest sin pink sut, og det skal ha helt have lov til, selvom mormor synes at den ikke passer til drenge ?? suk….
Jeg havde faktisk en oplevelse med min datter og en dreng fra hendes børnehave forleden. Han konstaterede helt nøgternt, at hun havde blå shorts på, og det var en drengefarve, og at hendes t-shirt var lyserød, og det var en pigefarve. Hvorfor hun havde blå på? Jeg kunne se, at min datter lige kiggede kort på mig, inden hun svarede drengen, at “jeg kan lide alle farver.” Så stolt øjeblik lige der 🙂
Jeg tænker ikke nødvendigvis i farver og har børn af begge køn. Jeg elsker selv lyserød og tror det har påvirket dem alle. Så de er også glade for farven.
Det er lidt forskelligt hvilke farver de vælger. Min søn har feks haft en lyserød cykel og elskede den og går også med neglelak. Men han er ret “drenget” på mange områder og jeg synes bare det er fedt, at det er okay at vælge på alle hylder.