Noget om alder, 90’er børn og linjer af alle slags

Først så læste jeg et indlæg hos Louise om ikke at være helt ung længere, dernæst sagde min mand i en anden sammenhæng, at vi sgu ikke er helt unge længere. Og at følte at han først nu havde et ægte voksenjob. Ha ha, det har han haft i 15 år. Men altså de har jo ret. Helt ret. Vi er ikke unge længere. I hvert fald ikke på papiret, for hvis jeg skal tale for mig selv så føler jeg mig ganske ung. Og det ved jeg at min mand også gør – sammen med alle hans flotte grå hår.

Han er lige blevet 41 år og om få måneder bliver jeg 39. Mit sidste år i trediverne. Da jeg var 30 år havde jeg en mor og ingen børn. Da jeg var 36, havde jeg ingen mor og tre børn. Kæft mand de seks år har sat sig i mig. Både inderst, men bestemt også yderst. Heldigvis en del af det som fine smilerynker, men desværre også en enkelt eller otte af de dybere bekymringsrynker. Jeg ved godt det hele er en del af af være et menneske og en naturlig del af selve ældningsprocessen, en proces vi alle gennemgår på godt og på ondt. Nogen mere heldige end andre. Der er noget med genetikken og så er der helt sikkert også noget med livsstil. Og så tror jeg også det er noget med sorger. For sådan noget sætter sig dybt. Ligesom bekymringerne. Og på det punkt rammes vi heldigvis ikke alle i samme grad.

Jeg har det egentlig rigtig fint med at blive ældre, problemet er bare at jeg overhovedet ikke føler mig særlig “gammel”. Slet ikke. Jeg kan sagtens se det inde i spejlet, mand jeg bliver sgu helt forskrækket nogengange, men inde i mit hovede er der endnu ingen linjer og rander. Måske min krop prøver at fortælle mig via rynker, at jeg altså ikke er tyve længere. Det er faktisk heller ikke kun huden som fortæller mig om min alder, det er også det faktum, at fordi jeg kælkede med mine unger i 45 minutter i går, så værker hver en muskel i min krop. Seriøst! Måske er det også fordi jeg er blevet lidt doven i forhold til motion. Da jeg arbejdede på Amager, cyklede jeg dagligt 14 km. Det gør jeg ikke længere, men jeg cykler altid – lige meget hvad jeg skal. Og så henter og bringer jeg mine små og sidder i det hele taget sjældent ned længe af gangen. Men jeg ville alligevel ønske jeg kunne tage mig sammen til noget fast motion. Det ville helt sikkert gøre noget godt for mit korpus i selve processen.

Jeg er så gammel at jeg slet ikke kan forstå at det er ATTEN år siden vi fejrede årtusindeskiftet. Jeg husker festen som var den i går. Og så fatter jeg slet ikke at dem fra 90’erne, nu er gået hen og blevet voksne. Jeg tænker på dem som små babyer. Men okay, når jeg så friskt går rundt og føler mig ung inde i hovedet, så kan jeg sgu godt se på billeder som blot er ti år gamle at jeg var meget mere glat end nu. Eller når jeg skal til samtale henne i Selmas børnehave omkring skolestart for mit andet(!) barn. Så føler jeg mig alligevel ret så voksen. Hold nu op, hvor ville jeg gerne have nydt mine ubekymrede tyvere mere, men det er simpelthen umuligt at nyde på forskud. Ligeså vel som man ikke kan sove på forskud.

Jeg har en del venner i fyrrene og ærlig talt, så har de aldrig været smukkere. Der er noget befriende ved at være der, tror jeg. Måske man på en måde er landet. Altså sådan landet rigtigt i livet, om så man har truffet det ene eller det andet valg. Man har nok ofte sluttet en form for fred med sig selv. Og ellers kan man vel bruge fyrreårskrisen til at vælge om. Jeg er der nu og jeg omfavner det hele, dog med lidt mere maling i hovedet end jeg nogensinde før har brugt. Bare for min egen skyld og fordi det får mig til at føle mig frisk.

Hvordan mon I har det med alder?

Lige meget hvad, så må i have en fin weekend. Jeg vil se om min krop magter endnu en tur ud med kælken. Av av.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Det er sjovt, hvordan alder som begreb og synet på det ændrer sig i takt med ens egen. Jeg er selv et af 90’er børnene, som vel er ved at være ‘voksen’. Og jeg har det på samme måde med 00’er-børnene: De er begyndt at gå i byen og tage kørekort! Og jeg kan slet ikke forstå det, men jeg er sikkert også blevet gammel før tid som 25-årig og med to børn på snart 8 og 3 år. Det gør noget ved en, sammen med livet og tiden. Tak for at få 30’erne til at lyde så rare. Jeg glæder mig allerede 🙈

  • Det er skægt hvordan jeg på en måde glædede mig på en sær måde til at læse dette indlæg, også alligevel blev lidt skuffet da jeg så din alder. Lad mig forklare hvorfor… jeg har selv de seneste par år set panden blive mere og mere markeret, både med fine linjer, men nu også senere nærmest dybe fure. Vi har oplevet alvorlig sygdom siden ‘12 og av/øv hvor har det sat dybe spor. Det ved jeg herfra bloggen at du også har, så kan 100% følge dig i det med at ældes udenpå og indeni. Jeg tror jeg blev skuffet da jeg så din alder. Du er alligevel 6 år ældre end jeg, så jeg er nok lidt hård ved mig selv , da jeg tænker “gad vide hvor slemt det SÅ ser ud” … ved mig altså, når jeg rammer de 39. Men skal man så gøre noget ved det? Jeg undviger det, men bliver det ved/værre, så ved jeg ikke om selvbilledet kan følge med chokket hver morgen over eget spejlbillede. Men botox, yikes… det kan også bare ende galt, ik? Nå det blev en meget lang smøre. Ville mest af alt bare sige tak for gode ærlige indlæg og jeg synes du er smuk.

  • Du er smuk og du stråler ❤️ jeg har selv en ret dyb bekymringsrynke i panden som jeg er ret træt af 🤔 Thomas har også grå hår – vi har kun to børn og er hhv 6 og 9 år yngre end jer 🙈 jeg håber at vi er lige så smukke som jer når vi slutter 30’erne af 😘

  • Kære Ditte, Ja, det hele bliver bare hele tiden skubbet og sat i et nyt perspektiv. Du har ret, det er jo helt vild med 00’erne. Hvor er du bare sej, det må være helt specielt fint at være ung med sine børn. 30’erne er gode og rare, og er sikker på40’erne også er. Tak for din kommentar. Kh T

  • Kære Eva, Tusind tak for din rigtig fine kommentar. Jeg er ked af at læse du også oplever sorg som sætter sig på alle måder. Heldigvis kan lidt af det blive fint igen, når man selv heler lidt. Jeg tænker processen i det hele taget bølger lidt op og ned og holder heldigvis også nogle gode pauser. Jeg har det nok som dig i forhold til botex og andet i den duer. Jeg tror aldrig jeg ville turde, men man skal jo aldrig sige aldrig. Jeg starter med lidt mere make up, det har jeg nemlig aldrig brugt så meget af tidligere. Det er okay for nu. Og af hjertet mange tak for dine søde komplimenter. God ny uge derude 😊

  • Kære du, Tak, kæmpe tak. Føler mig bare lidt gammel og træt for tiden. Midt i masser af glæde. Jeg tror simpelthen bare man bliver nødt til at omfavne det hele lidt. Med mindre man beslutter sig for at gøre noget ved det. Hav en dejlig uge. Spændende med uddannelse 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *