Nedtælling til sommerferie og Italienske sandaler der kan holde til leg

Annonce Naturino

Jeg tænker at langt de fleste allerede har købt sandaler til deres børn for denne sommer, men jeg ved også at der ofte sker det, at børnenes fødder vokser og man faktisk er nødt til at købe et ekstra par til de sidste måneder af sommeren. Sådan har det i hvert fald været et par gange eller tre hos os. Lidt ligesom med flyverdragter. De der børnekroppe, tager pludselig nogle enorme ryk.

Jeg er så småt ved at begynde at tænke i pakkeplaner, for om en lille uge, drager jeg for første gang alene afsted på sommerferie med mine tre børn. Vi glæder os så meget, nogen så meget, at de slet ikke kan være i deres små kroppe af sommerfugle. Vi skal jo “bare” i sommerhus nede omkring Vordingborg hvor min far bor, men det er vores sommerferie og forhåbentlig bliver den en af første mange gode nye sommerferieminder vi skal skabe sammen. Det bliver godt.

Min søde veninde, kommer simpelthen og henter os på lørdag her på Nørrebro. Mig, ungerne, fuglen, tasker (ca 1000), klapvogn osv. Der bliver altid læs på, når vi skal nogensteder. Inde i mit hovede havde jeg først tænk bus og tog, men det mente min veninde ikke at vi skulle rode os ud i – total luksus. Måske lyder det lidt plat, men jeg føler altså også en vis power over at skulle afsted med dem alene. Ja ja, jeg ville da håbe at alt stadig var lutter gammen med far, mor og børn, men når nu det ikke er, så føles det bare dejligt at have midlerne til stadig at skulle på sommerferie. Jeg glæder mig til at have et hus med have en hel uge og så endda lige ud til min barndoms strand. Kom så sommervejr, du har bare at blive ved med at skinne på os!

Jeg orker nemlig mest at pakke sommertøj, uden gummistøvler og regntøj. Ren sommer ned i alle taskerne. Alfred gider ikke gå i sandaler længere, i hvert fald ikke i andet end klipklappere. Selma og Kalle gider heldigvis godt, alt andet er jo også for varmt pt. Selv de lyserøde hurtigløbere må vige pladsen for den grønne sandal.

Naturino, slidstærke sandaler og gode farver

Noget af det jeg godt kan lide ved designet på fodtøj fra Naturino er at de bruger farver. Ikke at jeg ikke også elsker en brun sandal i læder på de søde børnefødder, men ret ofte vil det ikke være børnenes førstevalg. Ikke mines i hvert fald.

De har jo allerede gået i deres sandaler i et par måneder og jeg synes bare de holder sig så flot. Især Kalles der er i børnehave oppe på landet hver dag. Og jeg har ikke så meget som pudset på dem endnu. Jeg burde måske nok lige give dem en omgang læderfedt. Jeg hardesuden skrevet mere om fine Italienske Naturino i dette indlæg som også handler lidt om udendørsleg. De forhandles selvfølgelig også flere steder her i Danmark.

Skolebørnene gik på ferie i fredags. Jeg delte lidt af min dårlige samvittighed ovre på Instagram, for børnene er alle tre afsted i dag. En i børnehave, en på frittidshjem og den sidste på klub. For jeg bliver nødt til at arbejde denne uge og det gør deres far også. Jeg overraskes altid over at mange børn kan holde helt fri i seks uger og det giver mig et stik af dårlig samvittighed, også selvom det er noget fis. For jeg ved at de har det fantastisk, mens de er i institution, for der er få børn og derfor ekstra tid og hænder til mere sjov. I morgen skal de til deres far og så får jeg dem hjem lørdag inden vi tager syd på.

Har I styr på sommerferiepakningen? Tænker at vi næsten alle sammen skal holde ferie i Danmark og derfor også skal tænke lidt på vejrsituationen. Det er ikke helt det samme, som når man pakker til en tur til Italien. Herunder lidt inspiration til sandaler fra Naturino.

Selmas hedder forøvrigt Silia og Kalles hedder See

(Visited 8 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Ha! Jeg tænkte over det med de 5/6-ugers ferie tidligere idag – fordi vi netop selv har tre ugers ferie, min mand, børn og jeg. Der er velsagtens flere scenarier; Skolelærer-børn, gymnasielærer-børn, skolepædagogbørn, har mulighed for lidt længere ferie. Evt er nogle børn måske en del hos bedsteforældre, og endelig tror jeg nogle forældre laver “overlap” og simpelthen ikke har ferie samtidig, eller måske blot en uges overlap. Hos os har vi prioriteret fælles ferie, men jeg gad da sørme godt give mine børn nogle ekstra uger 😉

    • Ja, det er sikkert et puslespil hvis man skal ramme 6 ugers ferie. Men bedsteforældre og job type spiller helt sikkert en stor rolle i puslespillet 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *