Annonce Naturino
Nu vil jeg lige tage min ja-hat på i det her indlæg og holde fokus på alt det gode fra de sidste uger. For på trods af mange bekymringer om vores verden og vores liv, så har der i sandhed også været rigtig mange dejlige stunder tæt sammen. Børnene og jeg har været utrolig meget sammen. Dage fra morgen til aften (og nat) uden afbrydelser og andre mennesker. At være sammen med børnene i de timer, hvor de er helt friske og oplagte, det kan virkelig noget og selvom vi alle glæder os til at vende en smule tilbage til en ny slags hverdag, så mærker jeg også en sørgmodighed over at slippe den særlige tid vi har sammen hjemme dag efter dag. Mand jeg synes de udvikler sig meget og ved meget. Og så misunder jeg dem, deres omstillingsparathed. De er bare i det og tilpasser sig uden særlig meget brok.
Noget jeg har set her hos os og ude på gaderne omkring os, er de gamle lege fra min egen barndom, som er blomstret op på ny. Lege som vinkeskjul, dåseskjul, jeg melder krig mod, jorden er giftig, rulleskøjteløb, kridt og andet leg, som mine uger har leget i gården, med de par børn vi fra start af har valgt at være i smittekæde med. Det gør mig sgu helt varm om hjertet og høre og se dem med røde kinder og glade råb løbe rundt udenfor. De leger helt sikkert også rigtig meget i frikvarteret i skolen, men det ser jeg jo normalt aldrig, så de timer de har leget dagligt udenfor har gjort mig så glad. Og vigtigst af alt, det har gjort dem glade. Og som en anden gammel kone, har jeg mindes alle dagene hjemme på villavejene med mine venner fra folkeskolen.
Jeg har kunne bruge noget af den tid på arbejde og en masse praktiske gøremål – og så har jeg søreme også fået shoppet børnenes forårsgarderobe. For mens coronakrisen har lagt sig som en ellers tyk dyne over verden, er foråret kommet og børnene har smidt flyverdragter og vinterstøvler. Det er blevet lysere, dagene er blevet både længere og varmere. Pludselig mener Kalle ikke, at han skal i seng når jeg siger han skal – “fordi det er er jo lyst udenfor”. Så vi har fået talt en del om årstider og om det dejlige forår især. Skyggen er dog lumsk, så vinterjakkerne er stadig i brug, men mon ikke snart de også ryger.
Naturino Italienske børnesko
Der er meget fokus på, at vi skal støtte lokalt og det er jeg også fuldstændig enig i at vi skal. Selvfølgelig skal vi det. Jeg har bare også lyst til at støtte mere end det i disse dage. Og når nu rigtig mange ikke kan rejse sydpå på sommerferie til fx Italien, så kunne det her også være en måde at støtte ud over det lokale på.
Naturino har produceret Italienske børnesko i mere end 30 år. De har i samarbejde med diverse fodspecialister udviklet sko, der både støtter den naturlige udvikling af børnenes bløde fødder og samtidig er behagelige at have på for dem. De har et bredt udvalg af sko. Til foråret nu her har vi bestilt sneakers. Der er læder sneakers, ruskind og stof – ja, jeg vil påstå der er sko for enhver smag.
Naturino: Sneakers
Mine to største har selv fået lov til at bestemme deres sko, for jeg skal lige love for at de har fået en holdning – og de gik simpelthen efter det hvide look. Jeg ved ikke hvor praktisk det er, men de er så seje til dem og deres glatte overfalde gør dem nemme at holde med en våd klud og den rette behandling. Og så er sælerne enormt bløde og behagelige. Selma, har lige lært at binde sine snørebånd, men hendes sko, har også lynlås i siden, så hun i princippet ikke behøver at binde dem. Smart ordning synes jeg og så elsker hun leoprint, hvor mon hun har det fra?
Kalle har de gule, som virkelig er perfekte til børnehavebrug, med deres høje skosnuder. De tager det værste slidtage, som når han fx bruger dem til at stoppe løbecyklen lige direkte ned i asfalten. De kan klare en del. Jeg kan se de fleste størrelser er udsolgt, men der er mange andre i samme stil.
Han var dog så heldig at få to par og hvis der er noget han elsker så er det sko… og tandbørster. Han sover altid med det han er særligt glad for. I går sov han med sin tandbørste og i nat med to par sko ved siden af hovedpuden. Lille tosse (det er forøvrigt også hans egen stil at sætte strømperne udenpå bukserne. Altid)
Hvis I ikke har fået købt forårssko til jeres børn endnu, så kan I da lige tage et kig på de mange flotte sneakers hos Naturino.
For ca. 3 år siden besluttede jeg at jeg skulle lære at strikke. Min mormor prøvede at lære mig det da jeg var barn, men den gang havde jeg ikke tålmodighed. Jeg tog turen til den lokale strikke butik og fik hjælp til mønster og garn, pinde. Med hjælp fra YouTube fik jeg lavet den første trøje og derfra har jeg strikket til mine børn og mig selv, pt er der en trøje til min mand på pindene, med ønske fra ham. ?
Jeg kan ikke rigtig selv strikke…..jo kun derudaf’ med ret og vrang til et lang stykke eller rundt og rundt ? Min datter har fået en skøn dreng som nu er ti mdr. og hun har kastet sig ud i at få lært at strikke. Hun får hjælp af en veninde fra mødregruppen, søger på nettet og prøver sig frem. Hun har strikket en lækker lille trøje og et par fine smækbukser og jeg er vildt imponeret!
Jeg ville glæde mig over at kunne forære hende sådan en fin strikkebog ❤️
Jeg lærte at strikke første gang på sommerferie på Bornholm, da jeg var 6. Mor var meget tålmodig og jeg sad meget koncentreret mens vi så Bjarne Riss vinde den ene etape efter den anden – og ikke mindst få overrakt alle de flotte bamser!
Siden har jeg glemt det og lært det et par gange, og kom først rigtig i gang som 22 årig på højskole, hvor jeg gik på den kreative linje, og manglede noget at lave ved pejsen om aftenen. Siden har jeg ikke kunnet slippe pindende, og strikker en del baby og børne tøj til det børnemylder der er i vores omgangskreds.
Strik til mig og mini er på ønskelisten, og især den trøje du har på, på et af billederne, med de lidt puffede ærmer med bladmønster ville jeg gerne have fingrene i ?
Lærte at strikke, da jeg var 4-5 år – mest fordi jeg gerne ville være Luna fra Bamse og Kylling på en meget insisterende måde
Jeg lærte at strikke som barn, af min mor. Efter mange år, er jeg begyndt igen, men god hjælp fra veninder og Youtube, og det er den bedste terapi i en hektisk hverdag, men mange timer foran skærmen. Fra bogen vil jeg både strikke til mig selv, og mine mange niecer og nevøer ?
Jeg lærte at strikke som barn af min mor og mormor, strikkede lidt sidst i gymnasiet, har taget det op et par gange, men er for alvor kommet med på strikkebølgen, da mit andet barn blev født i 2014. Sidste år fik jeg mod på at strikke til mig selv også (andet end halstørklæder og sjaler ;-)) og nu synes jeg, det er det fedeste i verden.
Kreativitet har mange forskellige ansigter!
Jeg strikker en hulens masse og har gjort det i så mange år, at jeg nogen gange helt glemmer, at for andre, er det en forunderlig ting at kunne. Sådan lige at lave en islænder i de farver og mønster man ønsker er jo bare en hverdags ting for mig (Og mine unger, der jo er tvangsindlagte til at gå i strik (-; )