Når tøj skaber liv i indretningen med en synlig garderobe

Annonce

Som de fleste der læser med her, nok har bemærket så er jeg ret vild med farver. Farver skaber liv. For mig i hvert fald. Farver er en naturlig del af min indretning. Jeg skrev for eksembel lidt om min kærlighed for farver og finurlighed lige her. Farverne går igen i min garderobe og også i mine børns. Jeg har meget få billeder hængende på vores hvide vægge, de står på gulvet, fordi jeg godt kan lide at rykke rundt på dem. Så kan de lave larm med deres farver forskellige steder. Jeg hænger ofte en eller to kjoler fremme som en del af indretningen. Kjoler som nemt kan hænges frem og tilbage og ind og ud af skabet. Noget af børnenes tøj hænger også fremme på deres værelser, fordi det er hyggeligt og fordi det for mig bare er en naturlig del af at indrette. Og så fordi det er let at bytte rundt på. Det skaber en ret stor forskel, hvilken farve kjole der hænger fremme, så det er bare en nem måde at skabe noget nyt i indretningen på. Nærmest som et kunstværk i tøj – tøj, som selvfølgeligt bliver brugt flittigt, når ikke det hænger til skue.

På samme måde kan man let gøre det, med en åben garderobe, det kræver dog en umanerlig god ordenssans, hvis hele garderobeskabet er synligt. Det ville jeg aldrig kunne mestre. Men et garderobestativ, som både er nyttigt, praktisk og nærmest kommer til at fremstå som en installation, se det er jeg stor fan af. For mig er det især perfekt til lange kjoler, silke som har det med at blive fladmast inde i mit lidt pressede skab og ellers bare noget af det, som jeg synes er flot at have hængende fremme. Derfor tog jeg også glædeligt imod den fine udfordring jeg fik af JENSENplus omkring deres garderobestativ FM Wardrobe. Jeg har stylet det lige som jeg aller bedst kan lide det og brugt det, sådan så det indgår som en del af indretningen i vores hjem.

Jeg kendte ikke til deres site, men jeg må sige at der i det hele taget er mange smukke arkitekttegnede møbler at hitte hos dem. Garderobestativet er designet af Friis og Molke som er arkitekter for JENSENplus og så er det produceret her i vores lille Danmark.

Der findes jo en del garderobestativer på markedet, men jeg synes det her har nogle rigtig fine detaljer, som gør at det kommer til at fremstå både æstetisk og robust på samme tid. Stativet er ret tungt med sine ben i stål, det gør at det står absolut fast. Jeg har tidligere oplevet stativer, som har stået sådan lidt bævrende. Sådan så tøjet har danset frem og tilbage på bøjlestangen. Den pæne hylde i eg, er belagt med laminat og jeg elsker detaljen med at træet er frit i kanten. Hylden hviler på stålbenene og er derfor også stærk. Den kan rumme meget, fordi den er ret bred. Jeg tænker også det kunne være fint med skoæsker og ynglingssko i stakke. Jeg kan nu selv ret gode lide mikset mellem florlette kjoler, tyk strik, tasker, sko og bare lidt af det hele fra klædeskabet. Garderobestativet fåes også i sort og uden laminat, sådan så træet kommer helt til sin ret på overfladen også. Ligesom jeg bedst kan lide mine vægge er hvide, sådan så jeg selv kan udfylde deres omgivelser med liv og farver, så har jeg valgt i stativet i hvid, sådan så indholdet på det selv skaber larmen.

Jeg har brugt renseribøjler, fordi de er pæne på en hel neutral måde. Der kan snildt være en del flere klæder på, end jeg viser her – det kan man gøre som man ønsker.

Jeg kan godt lide, at det lige passer med at der kan stå kasser under hylden. Dem kan der altså være alt muligt rod i, såsom handsker, tørklæder og små tasker. Eller hvad man nu lige har. Jeg tænker i hvert fald at man aldrig kan få nok opbevaring, slet ikke når man har børn. Shit de fylder virkelig meget. Deres små kroppe fylder så rigeligt, men alt deres gear fylder om noget endnu mere.

Garderobestativet er fleksibelt og kan stå i mange rum i hjemmet. Det kan faktisk også stilles den anden vej, sådan så, den øverste del vender ud i rummet. Giver det mening? Jeg har stillet det så det fylder mindst muligt ud i rummet. Jeg ville elske at have det i en ægte garderobe – i en entré. Vores Nørrebro lejlighed har en alt for smal entré, men hvis man nu var så heldig at have en som var mere kvadratisk eller måske endda et bryggers med god plads, så ville det være perfekt til opbevaring af alt ungernes udegear. Støvler, overtøj og kasser nedeunder til alle deres huer og vanter.

Vi har ikke plads, men det er der måske andre der har. Våde flyverdragter og sådan tørre også bedre når de hænger frit, istedet for at hænge på en knage op af en væg.

I forhold til plads kan garderobestativet på den anden side også være en god løsning, hvis ikke man har plads til et helt garderobeskab i soveværeslet. De fylder jo en del mindre end et kæmpe skab og hvis man er et par, kunne man have hver sit. Så kunne man bruge kasser under hylden til opbevaring af strømper og undertøj. Mulighederne er mange. Fantastisk med multifunktionelle løsninger.

Du kan læse mere om FM Wardrobe hos JENSENplus på deres smukke hjemmeside eller følge med på deres Instagram profil, hvor der er fine billeder med god inspiration med deres arkitekttegnede møbler. Jeg er selv blevet meget lun på her her vildt flotte kontorbord til mit nye kontor, som stadig mangler et bord.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *