Når man er trist helt ind til benet, men samtidig mærker små fine glimt af glæde.

Dagene flyder ud. De ligesom glider gennem mine fingre, som var de det aller fineste sand fra Bornholm. Jeg heler indefra og ud, langsomt. Mine kræfter kommer tilbage i kroppen, for så at blive taget fra igen i min psyke. Giver det overhovedet mening? Først lå jeg bare i en tåge af narkose, bræk og smerter. Så vågende kroppen og med kroppen fulgte hovedet og tankerne. Tankerne om fremtiden, hvad skal der ske? Er jeg overhovedet mere sikker? Kan vi egentlig klare alt det her som en lille familie? For nogle dage siden, fik jeg en tung hammer oveni knolden. Jeg kom til at læse på nettet. Læse om andre i min situation, som fra Rigshospitalet har fået af vide, at de under ingen omstændigheder må tage hormon. De har fået af vide, at det er alt for farligt i forhold til den alt alt for høje risiko, der er for brystkræft for os med BRCA gen. Jeg har jo fået af vide fra lægerne. at jeg skal tage hormon også selvom jeg kan læse på pakken, at man ikke må hvis nogen i familien har haft brystkræft. Jeg har gået med det inde i mit hovede og vendt og drejet det. Min forfængelighed. Hormon er vigtigt for mine knogler og andre vigtige mekanismer inde i kroppen. Kroppen som er alt for ung til at gå i overgangsalder nu. Hormonet modvirker også rynker og hårtab og det er her min forfængelighed kommer ind. Hvilket jeg på en måde godt kan forstå er plat. For jeg vil selvfølgelig hellere have rynker, tyndt hår og tør skede end brystkræft. Egentlig vil jeg helst bare gøre det rigtige i det her show. Hvad er det rigtige? Lægerne er uenige. Gynækologisk taler ikke sammen med brystkirurgisk på trods af at BRCA genet berører begge specialer. Det synes jeg der bør ændres på. Også i mange andre henseender. Afdelingerne, burde være bedre til at samarbejde.

Endelig i dag fik jeg taget mig sammen til at skrive til min kontaktperson på brystkirurgisk. Det har taget mig dage. Hun skrev straks tilbage, at hun har fået en anden stilling og at jeg skulle ringe til afdelingen. Det kunne jeg ikke. Jeg gør det i morgen. Måske. Hvis jeg magter det, orker simpelthen ikke – for jeg ved, at det kommer så meget an på hvilken læge jeg kommer til at tale med. Altså svaret, og så et eller andet med, at jeg selv skal vurdere hvad der er bedst. Jeg ville sådan ønske jeg ikke selv skulle vurdere noget som helst i denne sag, men at de havde en fælles guideline de kunne give mig. Åh.

Jeg mærker min styrke komme retur, samtidig med en helt overvældende træthed. Træthed som jeg ikke helt ved hvad skyldes. Hormon balancen, som skal stabiliseres? Narkosen, som måske stadig sidder i kroppen? Hovedpinen, som dræner mig om natten? Men også glæden blandet ind i alle de fæle tanker. Glæden over, at det er overstået og at det er lavet så pænt. Tænkt at man kan fjerne et helt underliv ved hjæp af tre små huller i maven. Jeg ved godt det er helt forvirrende det her, det skriver sig selv og når det kommer fra hovedet og ned i mine fingre, når det ikke at blive særlig struktureret. Måske I alligevel kan finde en lille mening i det. Det håber jeg

Et af de tre indstikssteder her i mørket. Det skal nok blive fint. Det ene sidder i navlen og den navle er næsten kun blevet pænere, den lignede nemlige noget der var løgn efter tre graviditeter. Under min gamle tatovering kan man lige ane det skide hormonplaster. Håber at få vished snart, indtil da bliver det siddende.

Den fine nøglering med den stærke tekst “choose hope” kan købes her . Og 50 kr. af salget går til “Støt bryterne” ved Kræftens bekæmpelse.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Kære Trine. Jeg læser troeligt med, både her og på IG og jeg har tænkt meget på dig (nok mere end man egentlig skal tænke på en person man aldrig har mødt, men lad nu det ligge 😄). Det giver så god mening det du skriver – det hele 💗 Tankerne om fremtiden, ens egen dødlighed, familien, forfængeligheden – du skriver det så fint og relaterbart, og jeg kan virkelig godt forstå det – det hele. Også selvom jeg ikke selv er der, i hvert fald ikke lige der, hvor du er. Jeg skal opereres i ryggen snart, og efterfølgende være sygemeldt i 12 uger. Jeg vakler mellem at tænke om det nu også er nødvendigt med den operation (men det er det for jeg har mange smerter hver dag) og glæde mig til at komme ud på den anden side. Men lige på den anden side er det jo ikke fedt, for dér er endnu flere smerter og ubehjælpelighed, og afhængighed af andre og alt muligt andet, som jeg tackler virkeligt dårligt. Men så prøver jeg at tvinge mig til tænke, at på længere sigt, så giver det hele mening – for mig og for min familie og så prøver jeg at slappe af i det. Jeg håber så meget at der snart kommer en afklaring på alle de ting der fylder hos dig, for det er så hårdt når msn konstant skal bruge kræfter på at vende og dreje, og spekulere og være i tvivl. Og det er faktisk slet ikke i orden, at du skal bruge tid og kræfter på det nu! De kærligste tanker fra Rikke

  • Kære Trine. Jeg læser troeligt med, både her og på IG og jeg har tænkt meget på dig (nok mere end man egentlig skal tænke på en person man aldrig har mødt, men lad nu det ligge 😄). Det giver så god mening det du skriver – det hele 💗 Tankerne om fremtiden, ens egen dødlighed, familien, forfængeligheden – du skriver det så fint og relaterbart, og jeg kan virkelig godt forstå det – det hele. Også selvom jeg ikke selv er der, i hvert fald ikke lige der, hvor du er. Jeg skal opereres i ryggen snart, og efterfølgende være sygemeldt i 12 uger. Jeg vakler mellem at tænke om det nu også er nødvendigt med den operation (men det er det for jeg har mange smerter hver dag) og glæde mig til at komme ud på den anden side. Men lige på den anden side er det jo ikke fedt, for dér er endnu flere smerter og ubehjælpelighed, og afhængighed af andre og alt muligt andet, som jeg tackler virkeligt dårligt. Men så prøver jeg at tvinge mig til tænke, at på længere sigt, så giver det hele mening – for mig og for min familie og så prøver jeg at slappe af i det. Jeg håber så meget at der snart kommer en afklaring på alle de ting der fylder hos dig, for det er så hårdt når msn konstant skal bruge kræfter på at vende og dreje, og spekulere og være i tvivl. Og det er faktisk slet ikke i orden, at du skal bruge tid og kræfter på det nu! De kærligste tanker fra Rikke

  • Kære kære Rikke, Titusind tak for din fine søde besked her. Jeg kender godt det der med at tænke på nogen, som man følger med hos, også uden aldrig at have mødt dem. Uh, det lyder som en stor operation og med mange tanker, når nu det er ryggen. Jeg håber det efterfølgende kan give dig en bedre hverdag også uden smerter. Det bliver godt for dig at komme ud på den anden side. Jeg bevæger mig langsomt ud på min anden side. Sådan helt forsigtigt. Håber det bliver godt at være helt ude (hvis jeg da nogensinde kommer det, sådan rigtigt). Tak fordi du følger. Sender dig gode tanker omkring din operation. Kærligst fra Trine

  • Kære kære Rikke, Titusind tak for din fine søde besked her. Jeg kender godt det der med at tænke på nogen, som man følger med hos, også uden aldrig at have mødt dem. Uh, det lyder som en stor operation og med mange tanker, når nu det er ryggen. Jeg håber det efterfølgende kan give dig en bedre hverdag også uden smerter. Det bliver godt for dig at komme ud på den anden side. Jeg bevæger mig langsomt ud på min anden side. Sådan helt forsigtigt. Håber det bliver godt at være helt ude (hvis jeg da nogensinde kommer det, sådan rigtigt). Tak fordi du følger. Sender dig gode tanker omkring din operation. Kærligst fra Trine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *