Når kun mor dur. Sådan gør vi hos os

Den første uge efter vores tre ugers sommerferie er ved at være gået. Det har sgu været lidt hårdt at komme i gang igen for os alle sammen. Især for vores lille Kalle, han har haft det pænt stramt med hverdagen. Han som ellers er meget glad for vuggestuen, har startet de fleste morgener med at sige “ik stuen dag, moaar”. Han piver sjældent, men har pevet mere de sidste dage, end han nærmest har gjort sammenlagt i de år han har levet. Han har pevet og siddet fast som en sugemalle i mit bukseben. Og farmand som ellers har været yderst populær i vores ferie, han duer slet ikke. Kun mig. Hvis Kalle kunne bestemme i disse dage, så skulle jeg være den eneste som skiftede ham, puttede ham, badede ham og sågar kyssede ham. Her da han skulle i seng, ville han også kun have mig. Men her står vi altså helt fast – han bestemmer ikke hvem som skal putte, det gider ingen af os i længden. Så Søren puttede ham i seng, sang en sang og sagde godnat. Alt imens Kalle kaldte meget højt og skingert på mig. Jeg havde selvfølgelig lyst til at gå ind og overtage, for så tier han og siger godnat, men jeg holdt stand i stuen. For helt ærligt en lille fyr på to år skal simpelthen ikke diktere hvem som gør hvad, far er ligeså god som mor. Basta! Hvis jeg går ind og afbryder, så får han jo ret i, at det kun er mig som duer. Det er synd for ham at han er ked af det, men det kan da aldrig blive synd for ham at han bliver puttet af sin far. Sådan har vi det i hvert fald.

Jeg ved jo godt at alle gør det forskelligt. Og jeg har ingen idé om hvad der er det rigtige, andet end vores egen erfaring og en portion stædighed i forhold til alle vores børn. Heldigvis er min mand og jeg sådan ret enige og det er jo bare heldigt. Jeg er nysgerrig, hvordan gør I når mor (eller far) sygen sætter ind? Lader i de små få deres vilje, eller gør I som os og står fast? Vi skiftes til at putte alle tre børn, og vi ændrer ikke på rækkefølgen blot fordi en af dem ønsker det. Jeg ved ikke om det lyder hårdt, men jeg føler det ville det sparke sig selv i numsen hvis det var mig hver gang. Hvad så når jeg gerne vil ud en aften sammen med en veninde ?

Det er mest mig som er sammen med børnene i hverdagen og det er en stor luksus for mig og for os, at jeg kan hente dem timer inden min mand får fri fra arbejde. Men alt har en pris. Det gør nemlig at vores børn hiver generelt mest fast i mig og i dag spurgte Alfred fx mig, om han måtte få en tår af Sørens slushice. Øh, kunne du spørge far??? Det ligger dybt i dem, at det er mig de skal spørge og jeg svarer sådan cirka rundt regnet på 177 spørgsmål dagligt. Spørgsmål som snildt kunne stilles til Søren, som sidder med omkring samme bord. Når morsygen hersker, så er det faktisk nemmest hvis jeg slet ikke er her, for når jeg er udenfor matriklen så er der ingen ko på isen, over at det er Søren som klarer ærterne. Men altså efter en uges hverdagstrommerum, så trængte Søren og jeg til at være sammen alle fem og det var vi så. Med hylepinden Kalle på slæb omkring mit ben. Åh nej altså. Jeg har med Kalle overhovedet ikke tænkt i tigerspring og faser, men lige i de her dage i hans to årige liv, der tror jeg sgu vi har fået besøg af den knotne tiger, den tiger som er afbilledet sammen med en kulsort regnsky. ( til jer uden børn, så findes der en fancy forældrebog om faser i de små poders liv. Faser som bliver opdelt i diverse tigerspring).

Børnene har været ualmindelig flade. Og dagen er ligesom bare forsvundet ud af vores hænder. De har været varme og lidt ugidelige. De store har talt om at de godt gad at bo på Mallorca i 41 år. Jeg kunne også snildt nuppe en uge mere dernede eller to. 41 år er måske lige i overkanten. Åh, det var sørme sådan en god ferie. Egentlig skulle vi nok bare have lyttet til de trætte børn og taget en slappe dag hjemme, men her var så hedt i lejligheden at vi måtte lidt ud og finde luft og skygge. For de voksnes skyld så. Nu sover de alle tre og de store af dem kan næsten ikke vente til morfar i morgen formiddag kommer og henter dem. Så venter der ferie igen og forkælelse på højt morfar plan. Og hylepinden han bliver hjemme og kan få sine forældres fulde opmærksomhed. Vi håber at tigermissen stikker halen mellem benene og lister af i mellemtiden.

Godnat.

Fra sidste weekend, hvor Kalle ikke var blevet til en sugemalle endnu.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • hej Trine. Normalt går jeg ikke ind for at give råd, slet ikke i familie/børn sammenhænge – men nu spørger du jo selv;-)
    Jeg tænker da “bare” at Kalle savner jer og vil have mere ferie! helt naturlig reaktion, når I har været sammen som familie i flere uger og hygget jer! Den lille fyr kan jo ikke forstå, at ferien ikke bare kan fortsætte?!
    At Kalle kun vil have sin mor lige nu, kender vi alt til herhjemme. I putte-situationen, bøjer vi os ofte, da jeg ikke kan klare, at mit barn slutter dagen af med at være ked af det. Men vi gør det jo, fordi vi ved det er en periode. For om en uges tid, er far god nok igen:)

  • hej Trine. Normalt går jeg ikke ind for at give råd, slet ikke i familie/børn sammenhænge – men nu spørger du jo selv;-)
    Jeg tænker da “bare” at Kalle savner jer og vil have mere ferie! helt naturlig reaktion, når I har været sammen som familie i flere uger og hygget jer! Den lille fyr kan jo ikke forstå, at ferien ikke bare kan fortsætte?!
    At Kalle kun vil have sin mor lige nu, kender vi alt til herhjemme. I putte-situationen, bøjer vi os ofte, da jeg ikke kan klare, at mit barn slutter dagen af med at være ked af det. Men vi gør det jo, fordi vi ved det er en periode. For om en uges tid, er far god nok igen:)

  • Kære Anne. Tak for din kommentar. Jeg spurgte nu ikke efter råd. Jeg var blot nysgerrig efter, hvordan andre gør 😊. Netop fordi jeg ved at alle gør det så forskelligt. Vi gør som vi gør og har det helt fint med det. Og ja, alt er en periode og om lidt er han tilbage med sit største smilehul i den ene side igen. God søndag. Kh Trine

  • Kære Anne. Tak for din kommentar. Jeg spurgte nu ikke efter råd. Jeg var blot nysgerrig efter, hvordan andre gør 😊. Netop fordi jeg ved at alle gør det så forskelligt. Vi gør som vi gør og har det helt fint med det. Og ja, alt er en periode og om lidt er han tilbage med sit største smilehul i den ene side igen. God søndag. Kh Trine

  • Kære Trine.
    Nu er jeg alt andet end kyndig til at tale om børn, eftersom jeg ingen har. Heldigvis er jeg den stolte faster til to guldklumper på henholdsvis 4 og 6. Og da min bror og børnenes mor ikke bor sammen og min bror er selvstændig træder jeg meget meget ofte til, når der kræves pasning et par timer. Jeg er slet ikke typisk pædagogisk korrekt eller for den sags skyld ekspert i opdragelse, men jeg synes jeres tilgang giver så god mening ! Selv kan jeg relatere lidt til det, hvis ungerne en sjælden gang er pylrede og jeg er hos dem mens deres forældre også er (men hvor de måske er optaget af noget andet) og derfor mig som står for fx et bad. Her kan jeg opleve at det er med den der: “NEJ! far skal!”. Og i disse tilfælde er jeg altid ret “hård” og holder fast i at det nu er mig der hjælper og at det ikke bliver anderledes. Og faktisk synes jeg altid ret hurtigt de affainder sig med det. Måske fordi de ved jeg ikke er til at forhandle med og at det ikke kommer til at ændre sig. Heldigvis er det ofte MIG de vil have, når jeg er hos dem – selv når deres forældre er til stede 😉

  • Kære Trine.
    Nu er jeg alt andet end kyndig til at tale om børn, eftersom jeg ingen har. Heldigvis er jeg den stolte faster til to guldklumper på henholdsvis 4 og 6. Og da min bror og børnenes mor ikke bor sammen og min bror er selvstændig træder jeg meget meget ofte til, når der kræves pasning et par timer. Jeg er slet ikke typisk pædagogisk korrekt eller for den sags skyld ekspert i opdragelse, men jeg synes jeres tilgang giver så god mening ! Selv kan jeg relatere lidt til det, hvis ungerne en sjælden gang er pylrede og jeg er hos dem mens deres forældre også er (men hvor de måske er optaget af noget andet) og derfor mig som står for fx et bad. Her kan jeg opleve at det er med den der: “NEJ! far skal!”. Og i disse tilfælde er jeg altid ret “hård” og holder fast i at det nu er mig der hjælper og at det ikke bliver anderledes. Og faktisk synes jeg altid ret hurtigt de affainder sig med det. Måske fordi de ved jeg ikke er til at forhandle med og at det ikke kommer til at ændre sig. Heldigvis er det ofte MIG de vil have, når jeg er hos dem – selv når deres forældre er til stede 😉

  • Vi har også en pige på 2 år, og skiftes til at putte. Men er hun ulykkelig og det kun er mor der dur, så tager jeg over. Vi ser det ikke som en magtkamp om stædighed eller at få sin vilje. Det er et sundhedstegn at hun kan give udtryk for sine behov og følelser, og jeg synes vores erfaring er, at jo hurtigere vi imødekommer hendes behov, dest hurtigere er tigerspringet ovre. Det går jo heldigvis altid over igen.

  • Vi har også en pige på 2 år, og skiftes til at putte. Men er hun ulykkelig og det kun er mor der dur, så tager jeg over. Vi ser det ikke som en magtkamp om stædighed eller at få sin vilje. Det er et sundhedstegn at hun kan give udtryk for sine behov og følelser, og jeg synes vores erfaring er, at jo hurtigere vi imødekommer hendes behov, dest hurtigere er tigerspringet ovre. Det går jo heldigvis altid over igen.

  • Hej Anne. Tak for din kommentar. Det lyder rigtig fint, den måde i gør det på. Det er heller ikke sådan helt sort og hvidt her, og han får aldrig lov til at falde i søvn med tårer i øjnene. Og ja, det går over. Faktisk har det allerede været meget bedre i dag. ikke så meget sugemalle. Kh Trine

  • Hej Anne. Tak for din kommentar. Det lyder rigtig fint, den måde i gør det på. Det er heller ikke sådan helt sort og hvidt her, og han får aldrig lov til at falde i søvn med tårer i øjnene. Og ja, det går over. Faktisk har det allerede været meget bedre i dag. ikke så meget sugemalle. Kh Trine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *