Når “stil et spørgsmål” på Instagram – kræver flere ord

Jeg forsøgte mig i går morges med sådan en fancy feature ovre på Instagram. I story bad jeg således de søde mennesker som følger mig, om at stille mig et spørgsmål. Det foregår på den måde, at jeg kan se hvem der stiller spørgsmålet, og så kan jeg dele mit svar med alle, mens den som spurgte forbliver anonym. Jeg fik simpelthen så mange fine spørgsmål. Både noget til den dybe side, men også ros (jubi) og spørgsmål omkring indretning og mode. Jeg fik dog især to spørgsmål, som jeg følte krævede lidt flere ord end dem jeg synes jeg kan plastre op på min lille side inde på Instagrams story. Derfor har jeg taget dem med herover. Her på min blog, hvor der er mere plads til at uddybe mine ord. Måske også fordi jeg bedre kan tænke mig om og give det lidt tid. Jeg vil derfor gennemgå begge spørgsmål herunder.

Er dine børn meget forskellige som personer

Egentlig et ret stort spørgsmål synes jeg, og også super personligt – men jeg vil gerne dele det i lidt grove hovedtræt. Alle mine tre børn er super forskellige og super ens. For de er nemlig helt deres egne, men så alligevel en enhed af en slags. Det er som med så mange søskende tænker jeg, at de selvfølgelig har hver deres personlighed, men med en del fællestræk. De har samme kerne og noget af det som sidder helt dybt i dem kommer ret tydeligt samme sted fra (fra Søren og jeg måske?). Det er selvfølgelig svært at sige så meget om en to årigs værdier, men jeg vil alligevel vove mig ud i at sige at han har samme slags kerne som sine søskende. De vokser jo alle tre op her hos os, med de samme spilleregler. Spilleregler, som de så har hver deres måder at tackle på.

Søren og jeg taler ofte om, hvordan vores første Alfred mon havde været hvis han havde været vores nummer to eller tre. Eller hvad nu hvis vi kun havde haft Selma, eller Kalle var kommet først? Det er sjovt at tænke på – for der er ingen tvivl om, at hver deres fine personlighed også formes efter, hvilket nummer de er i søskendeflokken.

Vores Alfred er storebror gange to og er den som ofte trækker sig og lader de to andre få deres vilje. Han er kærlig og omsorgsfuld. Han er retfærdig som bare fanden og det værste han ved, det er hvis han føler sig uretfærdigt behandlet. Han er tænksom og meget opmærksom på de mennesker som er omkring ham. Han er følsom og bliver rørt, hvis han ser noget sørgeligt eller andre som har det dårligt. Han har brug for tryghed og for at vide, hvad der skal ske. Har er meget social og trives bedst med mennesker omkring sig. Og så husker han som en elefant.

Midterbarnet Selma er nok et typisk barn i midten. Hun er selvstændig og mere stædig end et gammelt æsel. Hun er fantastisk til at lege og har den vildeste fantasi. Hun kan sidde i timer med små stemmer og lege og det har hun altid kunnet. Hun er ofte lidt underspillet hjemme hos os, og overrasker os derfor ofte med hendes enorm store viden. Hun snakker som et vandfald og går ned i selv de mindste detaljer, selvom vi alle for længst har tabt tråden i hendes lange historie. Hun er bund ærlig og man får altid ren besked fra hende.

Rosinen i pølseenden Kalle Emil, som bare bliver kaldt Kalle. Er om muligt endnu mere stædig end sin storesøster. Han er lillebror og soler sig gevaldigt i det. Der er nemlig ikke det, som begge hans søskende ( og forældre)ikke vil gøre for ham. Det ved han godt og han kan sgu godt finde på at udnytte det. Den lille røver. Han er det mest kærlige lille væsen. Han er meget forsigtig og en bangebuks uden lige. Han elsker lyserød og motorcykler. Han minder om begge sine søskende og har sider fra dem begge to i et dejligt miks. Det er ret sjovt at observere.

I det hele taget, så supplerer vores børn hinanden virkelig godt. Og jeg tror måske det er derfor de har det så godt sammen, for de er forskellige – men drager stor nytte af hinandens forskellighed. Det håber jeg de kan blive ved med. Jeg har desuden skrevet et indlæg om søskenderelationer her.

Hvad er din største præstation som selvstændig i 2018? Og hvad er dine mål for 2019?

Fååårk, den er søreme lidt svær at svare på den her. Især fordi den kommer fra en anden selvstændig kvinde, som jeg selv synes er mega sej og meget dygtig.

Ha, jeg tror at min allerstørste præstation må være, at jeg overhovedet blev selvstændig. At jeg på (bare) 12 måneder har formået at gøre det her til min levevej. Jeg har klaret det hele mere eller mindre selv og det er jeg ganske stolt af. Jeg er stolt af alle mine samarbejder, store som små – jeg har dog et par brands, som jeg smiler lidt ekstra over. Jeg har i gennemsnit det sidste år haft 1-2 betalte samarbejder om ugen og det næsten uden selv har lavet noget opsøgende arbejde. Det er vel som sådan ikke en præstation, men jeg tænker at jeg må gøre noget helt rigtigt, når de kommer til mig helt af sig selv. Det gør mig glad og giver mig blod på tanden til at fortsætte i 2019 og forhåbentlig i mange år frem.

Jeg er i en proces hvor jeg vel er ved at brande mig – eller Trinesblend, min forretning. Det fortsætter jeg med i 2019. Jeg kommer dog til at få noget hjælp til lige præcis den del i det det nye år. På ægte blogger manér, så kan jeg endnu ikke løfte sløret for det endnu. Men lige om lidt kan jeg. Det bliver skide godt!

Jeg har mål omkring nogle specifikke samarbejder jeg gerne ville have, men dem holder jeg lige for mig selv for nu. Derudover er en af mine store drømme at kunne bruge min stemme i forhold til Kræftens Bekæmpelse. Det ville for mig give stor mening og jeg ved, at jeg har en del lærere som også har mistet nære familiemedlemmer til kræft og/eller har BRCA genet ligesom jeg selv har. I det hele taget kunne jeg godt tænke mig at “tale”lidt mere omkring det her med at være i den største sorg og glæde på samme tid – jeg skal bare lige finde ud af hvordan jeg bedst gør det.

Influencer marketing er I en rivende udvikling og den udvikling har jeg tænkt mig at følge tæt og forblive en del af. Det må være mine mål for 2019. Der kommer sikkert flere til og måske er der allerede nogle, nemlig dem jeg holder helt for mig selv endnu.

Nytårsaften 2018. Lige opsagt min stilling som patientvejleder i det offentlige og klar på et nyt liv som selvstændig. Jeg er så klar til 19 – bring it!

Tak for alle de fine spørgsmål jeg fik.

 

 

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *