Når man er bange for tal og græder lidt

Noget af det første jeg brugte penge på, da jeg blev selvstændig for et år siden, det var en revisor. Jeg er helt elendig til alt hvad der har med tal og matematik at gøre og derfor blev jeg ret hurtig enig med mig selv (og min mand) om, at det var penge der var godt givet ud. Jeg er typen der simpelthen ikke ser logikken i tal, jeg forstår dem ikke rigtig og jeg bliver hurtigt nervøs hvis jeg skal regne noget ud. Det var noget jeg var virkelig pinlig over, da jeg var yngre – nu hviler jeg ret meget i, at jeg ikke selv kan klare det og det føles godt at have en revisor i mit firma.

Dengang jeg stod som nyuddannet sygeplejerske på en intensiv børneafdeling, må jeg blankt erkende, at det kom ganske meget bag på mig, hvor meget medicinregning stillingen indeholdt. Kæft mand, hvor jeg svedte ude i det kølige medicinrum. Det var jo for pokker livsvigtige udregninger, jeg ofte stod med og det måtte derfor ikke være forkert. Jeg lærte mig heldigvis nogle formler på rygraden, og selvom jeg ikke helt fattede hvad jeg gjorde, så kunne jeg ikke gå galt med dem. Derudover fik jeg næsten al medicin dobbelttjekket, hvilken meget af det medicin vi gav alligevel skulle. Men jeg kan stadig fremkalde fornemmelsen af min svedige ryg indeunder uniformen, mens jeg stod der med lommeregneren og millimetermål. Det var simpelthen et KÆMPE ansvar.

Jeg husker også ret tydeligt, at min farmor havde noget med, at hun ofte skulle høre os børnebørn i hovedregning og at jeg nærmest skulle kaste op, når turen kom til mig. Jeg kan simpelthen ikke se tallene for mig på nogen som helst logisk måde. Det sortner bare. Min mand er ved at få spat af mig, når vi er ude at rejse og valutaen er en anden, for jeg glemmer konstant hvilket tal jeg skal regne med og spørger derfor ham i et væk hvad tingene koster. Åh.

Nå men tilbage til revisoren og min forretning, så er jeg nok også typen, der med revisorens tilstedeværelse, selv slipper taget i alt det der har med tal at gøre. Den anden dag fik jeg derfor en grim mail fra en styrelse omkring alt muligt med skat og moms og gæld og igen får jeg den der væmmelige fornemmelse med den svedige ryg. Jeg har åbenbart glemt nogle betalinger, noget som hverken jeg selv eller min revisor har været opmærksom på. Det er ikke noget slemt og jeg kan sagtens rette op på det igen uden problemer. Men fuck altså, jeg hader bare sådan noget. Det er nok det, der skræmmer mig allermest ved at være selvstændig. Frygten for at gøre noget forkert. Tidligere kørte alt sådan noget med løn, skat, feriepenge, moms og hvad ved jeg helt af sig selv. De penge der landede på min konto, de var allerede mine alle sammen. Nu lander der en sum på min konto, hvor jeg selv skal sørge for at betale til de rette instanser. Der skal betales forskellige rater af den samlede sum og det er først derefter at pengene er mine. Og det giver mig til tider en fæl mavepine, fordi jeg er hunderæd for at gøre noget forkert og nu gør det mig endnu mere ræd, at jeg åbenbart har gjort noget galt alligevel – og det selv med en revisor indover. Hvordan var det dog gået uden ham? Så frustrerende altså. Jeg har ligget og bekymret mig i nat, fordi jeg skulle ringe rundt i dag for at få styr på det hele. Og på en eller anden dum måde, så føler jeg mig alligevel så flov over, at jeg ikke kan finde ud af det. Så måske jeg alligevel ikke helt hviler i min form for talblindhed  (hvilket nok ikke en gang er et rigtigt ord).

Aj, hvor jeg bare tudet her foran skærmen i dag (mest over mig selv), og talt om tal og forskellen på cvr og cpr – holdt min tunge lige så lige inde i munden som overhovedet muligt, men nu i dette øjeblik er der styr på det og i sidste ende så er det ikke noget alvorligt, bare en forglemmelse fra mig. Ingen er syge i hvert fald og den eneste det rammer, det er mig selv. Ansvaret er stort, men alligevel ikke lige så stort som den gang med medicinen. Til gengæld så har jeg simpelthen lært en masse og den forglemmelse kommer helt sikkert ikke til at ske igen. Og sådan lærer jeg noget hver dag, her i mit ny arbejdsliv.

Sådan et bloggerliv kan måske nok se lidt glamour agtigt ud udefra, men der er godt nok en del tråde bagom hele cirkusset, der kræver fokus. Det bliver helt sikkert lettere med tiden og jeg kan bare glæde mig over, at mit selvstændige virke ikke også omfatter varelager og store indkøb, for så ville jeg aldrig komme til at lukke et øje om natten. En ting er at jeg aldrig i mit liv havde regnet med at jeg skulle kunne leve af at blogge, men jeg havde heller aldrig troet, at jeg skulle have noget som helst at gøre med revisorer, skatterater og firmakort. Det er fagre nye verden og selv nu et år efter, så bliver jeg ofte overrasket af alt det som ligger bag. For en ting er alt det her med tal og penge, derudover er der også en masse teknik der også skal spille, fakturaer og procenter – så min bloggerhat den består af ret mange andre slags hatte, så mange at jeg nok aldrig bliver helt færdig med at lære.

Heldigvis.

Nu vil jeg tørre mine øjne og pudse min snotnæse og rette mig ud igen, måske det var lidt kedelig læsning, men det var det der fyldte i hele min krop i dag. Og hvis du også er selvstændig eller overvejer at blive det, ja så er det en god idé at finde en revisor – men hold lige selv et vågent øje med dine indbetalinger. Det gør jeg fra nu af!

Billedet er fra en anden dag, hvor jeg ikke tænkte på tal 🙂

(Visited 13 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Åh, du er bestemt ikke alene. Jeg har det også forfærdeligt med tal! Måtte godt nok flirte mig til meget hjælp i matematiktimerne i gymnasiet. Og hold nu op, hvor føler jeg mig dum, når vi sidder overfor vores bankrådgiver og taler om lån og omlægning af disse til vores hus. Forstår intet!🤷🏼‍♀️🤦🏼‍♀️
    Men skønt at se, at man kan klare sig så godt som dig, uden at have forståelse for tal.❤️

    • Hej Kathrine, Jeg føler mig også dum, når fagpersoner taler om tal til mig, som om jeg bare skal forstå, det gør jeg ikke – jeg fatter hat :). Bankrådgiver og lån, giver mig mavepine bare ved tanken om det. Du er sej! Vi klarer os jo heldigvis alligevel og man kommer udenom det. Tak for din søde kommentar. Kh

    • Ha ha, skyld dig ind og kig det igennem. Jeg lover dig for at du bliver lettere bagefter. Og måske er der allerede styr på det hele hos dig 🙂

  • Det var på ingen måde kedelig læsning! Jeg synes faktisk det er rigtig rart at vide, at jeg ikke er den eneste “talblinde” her i verden. Mister tråden fuldstændig når det handler om tal, logik ift regnestykker og så videre…. Måske et problem skulle man mene da jeg er selvstændig med webshop og eget varelager ( som du også nævner 😂) Fakturering er en by i Rusland…..så er det godt at der er hjælp at hente.
    Tak for en god blog og indlægget om de svære tal ❤️
    Hilsen Majbritt

    • Kære Majbritt, så dejligt med ligesindede (ha ha). Men du har ret, det er godt man kan få hjælp – det gør det hele blot en smule mere overskueligt.
      Tak for din kommentar og god påske 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *